Bioanalytikerstuderende
Region Syddanmark
Studentermedhjælper på Klinisk Mikrobiologi, SLB Vejle
Er du bioanalytikerstuderende og arbejder du struktureret? Har du lyst til at få muligheden for at omsætte det, du lærer på studiet, til praksis? Har du lyst til at være en del af vores fantastiske team? Brænder du for det mikrobiologiske speciale? Så har vi et studiejob til dig.
Vi søger 1 fast studentermedhjælper til blandede bioanalytikeropgaver i bakteriologisk afsnit pr. 1.november 2026 og gerne før.
Om jobbet
Vi kan tilbyde dig et meningsfyldt arbejde, hvor din indsats er medvirkende til at sikre den bedste og mest optimale behandling af sygehusets patienter. Et arbejde hvor du kan få mulighed for at dygtiggøre dig inden for bioanalytiker faget. En arbejdsplads med mange nye udfordringer og med fokus på høj kvalitet.
Arbejdsopgaverne kan være:
- At passe prøvemodtagelsen –dvs. præanalytiske opgaver som udpakning, modtagelse, udsåning, forsendelse af patientprøver, mm.
- Aflæsning af urindyrkning fra almen praksis.
- Resistens opsætning.
- Andet.
Om dig
Du er godt i gang med din bioanalytikeruddannelse og har bestået semester 3. Du skal arbejde fast lørdag hver 14.dag fra ca. kl. 07.30-13.30. Der er mulighed for at arbejde efter skole/praktik til kl.21.00 i hverdage. Derudover skal du hjælpe til i sommerferien samt helligdage. Du skal forvente et oplæringsforløb på ca. 1 uge, som ligger før du starter i vagt.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har gå på mod.
- Lyst til udfordringer.
- Kan arbejde selvstændig og tager ansvar.
- Er åben og ærlig og har en positiv indstilling.
- At du i den første periode af ansættelsen har mulighed for at investere ekstra tid til oplæring.
Om afdelingen
Klinisk Mikrobiologi, Vejle Sygehus er en velfungerende afdeling med en vigtig og central funktion inden for infektionssygedomme. Vi er godt 50 medarbejdere og personalegruppen består af bioanalytikere, IT-medarbejder, speciallæger, uddannelseslæger, molekylærbiologer, ph.d.-studerende og hygiejnesygeplejesker.
På laboratoriet er vi er et team bestående af ca. 25 bioanalytikere, fordelt i bakteriologisk-, serologisk- og et molekylærbiologisk afsnit. Bioanalytikerne primære opgave er at varetage analysering af diverse rutinemæssige og akutte prøver, samt videreforsendelse af prøver til eksterne laboratorier. Vi har et tæt samarbejde med afdelingens øvrige personaler og et særligt tæt samarbejde med afdelingens lægestab omkring svarafgivelse.
Løn og ansættelsesforhold:
Som studerende ansættes du som Laborant.
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet - overenskomst 32.17.1. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Øvrige oplysninger:
Ansøgningsfristen er d. 30/9-26
Der afholdes samtaler i uge 41.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Britt Brøgger Christensen 79409207.
Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning, CV samt anden relevant dokumentation.
Afdeling: Klinisk Mikrobiologi, Vejle Sygehus
Stillingsbetegnelse: Studerende og praktikanter
Arbejdstid: 0730-1330
Arbejdssted: Vejle
Ansøgningsfrist: d. 30. september 2026