Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger 3 pædagoger og 1 lærer til Præstegårdsskolen, afdeling Ådal – Linje S

Esbjerg Kommune



Præstegårdsskolen, afdeling Ådal – Linje S søger engagerede og fagligt stærke medarbejdere til fire forskellige stillinger.
Vi søger:

  • Stilling 1: Pædagog til Klubben og Linje S – 34 timer
  • Stilling 2: Lærer –barselsvikar 25 timer frem til sommerferien
  • Stilling 3: Barselsvikar som pædagog i indskolingen og SFO frem til sommerferien
  • Stilling 4: Barselsvikar som pædagog på mellemtrinnet og SFO frem til sommerferien

I din ansøgning skal du tydeligt angive, om du søger stilling 1, 2, 3 eller 4. Du er også velkommen til at søge flere af stillingerne.
Om Præstegårdsskolen, afdeling Ådal – Linje S
Afdeling Ådal har cirka 85 elever og 35 medarbejdere. Skolen er kendetegnet ved engagerede medarbejdere, høj faglighed, udviklende læringsmiljøer og gode fysiske rammer.

Afdelingen rummer både en almen skole med 1-2 spor fra 0.-6. klasse samt specialpædagogiske tilbud for elever på samme klassetrin.

På Linje S går elever med blandt andet ADHD, autisme, Aspergers syndrom, generelle udviklingsforstyrrelser, angst, tilknytningsforstyrrelser og lignende udfordringer.

Vi lægger vægt på, at alle elever mødes med tydelighed, struktur, anerkendelse og respekt, og at de oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi arbejder for at skabe trygge, meningsfulde og forudsigelige lærings- og fritidsmiljøer.

Du bliver en del af et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger og et bredt tværfagligt samarbejde omkring elevernes trivsel, udvikling og læring.

Stilling 1 – Pædagog til Klubben og Linje S
Præstegårdsskolen, afdeling Ådal, søger hurtigst muligt en engageret og fagligt stærk pædagog, der brænder for fritidsområdet og for at understøtte børns læring, trivsel og udvikling.

Stillingen er et årsvikariat på 34 timer ugentligt med primær tilknytning til Klubben. Tiltrædelse snarest.

Der vil løbende blive afholdt samtaler til denne stilling.

Om stillingen
Stillingen er forankret i Linje S og har hovedvægten lagt på arbejdet i fritids- og klubtilbuddet. Derudover indgår undervisnings- og støtteopgaver i vores specialpædagogiske tilbud.

På Linje S går elever med blandt andet ADHD, autisme, Aspergers syndrom, generelle udviklingsforstyrrelser, angst, tilknytningsforstyrrelser og lignende udfordringer.

Klubben består aktuelt af 55 elever fra både almenområdet og Linje S. Din primære opgave bliver at være tovholder for de 19 elever fra Linje S samt koordinere indsatsen omkring disse elever i tæt samarbejde med afdelingslederen for Linje S og de medarbejdere, der bidrager til klubtilbuddet.

I Klubben er der et tæt og forpligtende samarbejde med almenområdet, da klubtilbuddet rummer elever fra både almenområdet og Linje S.

Det daglige klubarbejde varetages af dig og to faste klubpædagoger fra almenområdet. Klubben er under den daglige ledelse af almenafdelingens afdelingsleder.

Du skal derfor være indstillet på et tæt samarbejde på tværs af Linje S og almenområdet og på at bidrage til, at elever fra begge tilbud oplever sig som en del af et fælles klubfællesskab.

Stillingen indebærer arbejdstider til kl. 17.00 mandag til torsdag, herunder aftenklub til kl. 20.00 om onsdagen, samt til kl. 16.00 om fredagen.

Stilling 2 – Lærer, 25 timer frem til sommerferien
Vi søger en engageret og fagligt stærk lærer til 25 timer ugentligt frem til sommerferien. Tiltrædelse den 15. november 2026.

Du bliver en del af Linje S og indgår i et tæt fagligt og pædagogisk samarbejde omkring elevernes læring, trivsel og udvikling.

Den konkrete opgave- og fagfordeling vil tage udgangspunkt i skolens behov og dine kompetencer. Du skal kunne undervise bredt og spænde fra 2.-6. årgang.

Stilling 3 – Barselsvikar som pædagog i indskolingen og SFO
Vi søger en engageret pædagog til et barselsvikariat med primær tilknytning til indskolingen og SFO. Tiltrædelse den 1. januar 2027.

Du bliver en vigtig del af elevernes hverdag og kommer til at arbejde både i skolen og i SFO'en.

Du skal være med til at understøtte elevernes læring, trivsel, udvikling og fællesskaber og skabe sammenhæng mellem skole og fritid.

Stilling 4 – Barselsvikar som pædagog på mellemtrinnet og SFO
Vi søger en engageret pædagog til et barselsvikariat med primær tilknytning til mellemtrinnet og SFO. Tiltrædelse snarest.

Der vil løbende blive afholdt samtaler til denne stilling.

Du bliver en del af elevernes hverdag og kommer til at arbejde både i skoledelen og i SFO'en med fokus på elevernes læring, trivsel, udvikling og fællesskaber.

Fælles for stillingerne
Uanset om du søger en lærer- eller pædagogstilling, lægger vi vægt på, at du:

  • er fagligt engageret og brænder for at gøre en forskel for eleverne
  • arbejder anerkendende, struktureret og tydeligt
  • kan skabe trygge, forudsigelige og udviklende rammer
  • har blik for den enkelte elevs ressourcer, behov og udvikling
  • har gode relations- og samarbejdskompetencer
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt og konstruktivt i et team
  • bidrager til elevernes læring, trivsel, udvikling og fællesskaber
  • Kan se adfærd som en invitation
  • er nysgerrig på andre fagligheder og bidrager aktivt til det tværprofessionelle samarbejde
  • kommunikerer tydeligt og professionelt både mundtligt og skriftligt
  • kan samarbejde konstruktivt med kolleger, forældre og relevante fagpersoner
  • ønsker at være en aktiv medspiller i skolens fortsatte udvikling.

Vi ser forskellighed i faglighed og erfaring som en styrke og forventer, at du både kan bringe dine egne kompetencer i spil og være nysgerrig på andres.

Vi tilbyder
Uanset hvilken af de fire stillinger du søger, tilbyder vi:

  • et spændende og varieret arbejde med engagerede og kompetente kolleger
  • glade, nysgerrige og udviklingsparate elever
  • engagerede og samarbejdsvillige forældre
  • et stærkt fagligt miljø præget af samarbejde, åbenhed og respekt
  • en arbejdsplads med fokus på både faglig og personlig udvikling
  • et bredt tværfagligt samarbejde omkring elevernes trivsel, udvikling og læring
  • mulighed for at være med til at præge og udvikle vores skole og fritidstilbud.

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere er nysgerrige på hinandens fagligheder og bruger dem aktivt i det daglige arbejde.

Vores vision
På Linje S arbejder vi ud fra visionen: Hvert øjeblik tæller.
Vi ønsker at skabe mod og lyst til læring hos alle, både børn og voksne. Vi tror på, at udvikling sker gennem stærke fællesskaber, og på Linje S lykkes vi sammen.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

  • Afdelingsleder Ulla Henriksen på tlf. 21 32 19 29
  • Afdelingsleder Lisbeth Beyer på tlf. 29 61 77 96

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og anslættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL.

Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ved ansættelse skal der forevises straffeattest, og der vil blive indhentet børneattest.

Ansøgningsfrist:
25. september 2026

Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "søg stillingen" og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Esbjerg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Esbjerg Kommune

Hovedkontor: Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Esbjerg Kommune er en af Danmarks største kommunale arbejdspladser og dækker området omkring Esbjerg, Ribe og Bramming på den jyske vestkyst. Kommunen arbejder med alt fra velfærd og borgerservice til udvikling, kultur og erhverv og er præget af en stærk tradition for samarbejde, innovation og lokal udvikling.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3117353//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT