Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en selvstændig og engageret pædagog til Slagslunde SFO2 og skole.

Egedal Kommune



Vi søger en pædagog som brænder for fritidspædagogikken, og som selvstændigt kan igangsætte lege og aktiviteter i SFOII, og har lyst til at arbejde med børn primært i alderen fra 10-12 år, men også kunne flekse til SFO, hvis huset har brug for det.

Du skal have mod til at sætte dig selv i spil, og gå forrest og vise børnene vejen - en pædagog med en høj faglighed og anerkendende menneskesyn.

Du har hermed mulighed for at blive en del af en velfungerende og engageret personalegruppe, der hver dag skaber en tryg og god ramme for Slagslundes børn.

Stillingen er på 34 timer ugentligt og arbejdstiden er som udgangspunkt placeret indenfor åbningstiden som er mellem 6.30-17, men primært i tidsrummet 10-17, fredag 10-16.

Slagslunde Skole er en del af Ådal Skole.

Skolen har to matrikler, hvor afdeling Slagslunde er en landsbyskole med ca. 150 elever fra 0.– 6. klasse.

Skolens elever fortsætter i 7. klasse på afdeling Ganløse, som vi har et tæt samarbejde med.

Vi bor i et skønt område med adgang til idrætshal og fantastiske udendørs arealer, der er ideelle til bevægelse, leg og alverdens udendørs aktiviteter.

Vi tænker, at aktive børn er sunde børn og derfor er SFO’en ligeledes DGI-certificeret og vi bruger idræt, leg og bevægelse som et pædagogisk redskab sammen med de kreative og sansemotoriske aktiviteter. Idræt, leg og bevægelse prioriteres - både ude og inde - som en fast del af vores aktiviteter i SFO´en.

Vi er også en meget musikalsk skole, og vægter det højt, som en del af det vi mødes om. Skolen har et blomstrende musikliv, med fast morgensang hver dag, og gode traditioner for teater og musik, og koncerter.

I SFO-tiden har vi desuden fokus udeaktiviteter og kreative værksteder.

SFO2 er for elever fra 4.-6. årgang. Vi er for øjeblikket i gang med at renovere og indrette lokaler til SFO2 børnene, så de har et område der er dedikeret til dem i fritiden. Her kan du være med til at sætte dit præg på rammen og indholdet.

SFO2 tager på mange ture ud af huset, og er fast deltager på ”Vilde Vulkaner” hver sommer. Vi deltager i sportsarrangementer og Egdals Kommunes klubfestival.

Som ny pædagog i SFO2 får du fast samarbejde med læreteamene på mellemtrinnet, og er en del af det samlede team for 4.-6. klasse.

Vi arbejder med tydelig struktur, kommunikation og dokumentation. Arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn udgør, sammen med et fælles værdigrundlag, rammen for vores daglige pædagogiske virke.

Der anvendes i Egedal Kommune en pædagogisk analysemodel, som systematiserer vores arbejdet og sikrer en systemisk tilgang i vores analyser. Du vil under din opstart få en introduktion til den pædagogiske analyse samt mentalisering.

Alle medarbejdere har gennemført et kompetenceudviklingsforløb i co-teaching. Det vil du ligeledes blive introduceret for. Co-teaching skal understøtte og professionalisere samarbejdet i skolen – heriblandt SFO-medarbejdernes ansvar og deltagelse i skolen.

På Afd. Slagslunde arbejder vi løbende på at videreudvikle Egedal Kommunes 6 pejlemærker for kvalitet i Egedals SFO´er og klubber. De danner - sammen med vores mål-og indholdsbeskrivelse – det pædagogiske fundament for arbejdet med børnene i fritiden.

Der er et godt og givende samarbejde mellem SFO og skole, hvor alle faggrupper arbejder tæt sammen. Da vi er en lille institution og skole, er det vigtigt, at du er parat til at samarbejde med alle om de daglige funktioner, der skal løses og er fleksibel i forhold til arbejdets tilrettelæggelse.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet pædagog
  • Kan stå på egne ben og kan træffe beslutninger i en travl hverdag
  • Vil indgå i både SFO og skole, og arbejde målrettet med kommunikation, mundtligt og skriftligt
  • Arbejder med læring gennem leg
  • Tager ansvar for at varetage funktioner omkring understøttende undervisning, støttefunktioner og rollen som skolepædagog.
  • Har humoristisk sans

Vi tilbyder

  • Et tæt og godt samarbejde mellem skole og SFO, som har samme ledelse
  • Et kontinuerligt fokus på trivsel, bevægelse, udeaktiviteter og kreative værksteder
  • Musik, Idræt, leg og bevægelse som et pædagogisk redskab
  • Høj faglighed, pædagogiske drøftelser og et godt socialt fællesskab
  • Du vil blive en del af en engageret personalegruppe, som har smil på læben og brænder for det pædagogiske arbejde.

Frist:

25-09-2026 kl.12.00

Slagslunde Skole

Blomstervej 19, 3660, Stenløse

Yderligere oplysninger:

Ansættelse snarest eller pr. 1. november 2026

Ansøgningsfrist d. 25. september kl. 12.00

Samtaler vil ligge mandag d.28.9

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afd. leder Lars Haagendal på telefon 72598460

Afdeling: Slagslunde Skole

Ansøgningsfrist: 25 September 2026

Placering: Blomstervej 19, 3660, Stenløse

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Egedal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Egedal Kommune

Hovedkontor: Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3117516//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT