Praktikant til projekt om AI og teknologiforståelse til børn, DR Aarhus
DR - Danmarks Radio
Har du lyst til at være med til at ruste danske børn til at være både kritiske og kreative i en digital fremtid? Og have det sjovt imens? Så er du måske vores nye praktikant på DR B&Us ULTRA:BYTES projekt.
I et fireårigt projekt sætter DR fokus på AI og teknologiforståelse til indskolingen og mellemtrin (6-12-årige børn) sammen med en række eksterne partnere. Projektet har en vision om at vække børns nysgerrighed og lyst til at udforske teknologi, så børn, forældre og lærere sammen kan blive klogere på de mekanismer, der former vores digitale hverdag. Ambitionen er at gøre AI og teknologiforståelse legende, lærerig og skabende.
Nu søger vi en praktikant til vores redaktion i Aarhus - én, der brænder for og vil bidrage til at bringe projektets vision til live
Vi forestiller os, at du:
- synes, at børn er verdens sjoveste og vigtigste målgruppe
- er kreativ, idérig og engageret
- interesserer dig for den teknologiske udvikling og formidling til børn
- er i gang med en uddannelse, der er relevant for projektet. Det kunne for eksempel være inden medievidenskab, kommunikation, informationsvidenskab, digitalt design, design, datalogi eller lignende.
Vi skræddersyer opgaverne til din profil, kompetencer og uddannelse. Du kan f.eks. komme til at arbejde med opgaver inden for:
- Projektledelse og planlægning
- Research og analyse
- Brugerinddragelse
- Udvikling af kampagner
- Omsætning af viden om AI og teknologiforståelse til læringsmaterialer og medieindhold
Praktiksted
Du bliver praktikant i B&Us ULTRA:BYTES-team, som er en del af redaktionen DRLær & Partnerskaber i DR Aarhus.
Der er bus og letbane lige til døren.
Periode
Vi ønsker os en praktikant, der kan være hos os fra omkring start januar til slut juni 2027.
Praktisk
Praktikopholdet er ulønnet, og det skal være godkendt af dit studienævn som en del af din uddannelse. Det er et krav, at praktikken er meritgivende, og at du får ECTS-points svarende til et semester. DR skal have dokumentation fra uddannelsesinstitutionen, før aftale om praktik kan indgås. Under praktikforløbet vil du kunne passe aktiviteter på dit studie og holde sædvanlig ferie.
Ansøgere kan være universitetsstuderende, fra Multiplatform Storytelling and Production eller studerende fra andre videregående uddannelser, som har virksomhedspraktik som en del af studieforløbet.
Ansøgningsfrist
Den 30/9 2026. Vi holder samtaler i Aarhus i uge 41.
Ansøgning
Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på "Søg stillingen" i højre side. Din ansøgning er modtaget i DR’s systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: d. 30. september 2026
Lokation: DR Aarhus Olof Palmes Allé 10-12 8200 Aarhus N
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

