Laborantpraktikant
Københavns Universitet
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH), Københavns Universitet søger én laborantpraktikant til Sektion for Bakterier og Virus fra 1. februar 2027.
Stillingen er en uddannelsesstilling med 37 timers ugentlig arbejdstid og løber frem til 31. december 2027.
IVH, er en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Vi arbejder tæt sammen med andre forskningsinstitutioner, virksomheder og organisationer for at give beslutningstagere og praktikere bedre mulighed for at forstå, begrænse og bekæmpe sygdomme blandt dyr og mennesker i både den vestlige verden og i udviklingslande.
Arbejdsopgaver/uddannelse:
I uddannelsestiden vil praktikanten komme rundt i afdelingens forskellige forsknings- og undervisningsområder.
Praktikanten vil i forløbet arbejde med generel mikrobiologi, herunder metoder til påvisning og identifikation af bakterier og virus. Endvidere vil der være arbejde med fremstilling af substrater og reagenser til kurser.
I forbindelse med forskningsprojekter vil praktikanten desuden få mulighed for at arbejde med en række molekylærbiologiske teknikker, såsom forskellige DNA og RNA-oprensningsmetoder, diverse PCR-teknikker, kloning, transformation samt celleforsøg.
Endvidere kan der være mulighed for at arbejde med forsøgsdyr.
I praktikperioden deltager praktikanten i et kursus i mikrobiologi, i kurset indgår såvel forelæsninger som laboratorieøvelser.
Kvalifikationer:
Der lægges særlig vægt på, at den nye laborantpraktikant:
- har bestået den for praktikuddannelsen krævede skoledel
- er udadvendt
- har gode samarbejdsevner
- har gode engelskkundskaber
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat).
Indplacering og aflønning sker som laborantpraktikant, hvis du er fyldt 25 år ved ansættelsesstart, aflønnes du som voksenpraktikant.
Du kan læse mere om lønniveauer i staten på www.loenoverblik.dk.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Spørgsmål:
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte laborant Hue Thi Thanh Tran, [email protected].
Ansøgning m.v.:
Send din ansøgning bilagt cv samt dokumentation for uddannelse/1. årsprøve elektronisk, så vi har den i hænde senest den 4. oktober 2026, 23:59 CEST.
Læs på www.jobportal.ku.dk hvordan du sender en elektronisk ansøgning.
Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 43.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Info
Ansøgningsfrist: 04-10-2026
Ansættelsesdato: 01-02-2027
Arbejdstid: Fuldtid
Afdeling/Sted: Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

