Studentermedhjælpere til Skatteankestyrelsen i København
Skatteankestyrelsen
”Hos os får du mulighed for at opleve, hvordan vi arbejder med juraen i praksis. Det, du læser på studiet, folder vi rent faktisk ud i vores sagsbehandling”. Sådan beskriver en kollega en af fordelene ved at være studentermedhjælper i Skatteankestyrelsen. Er du jurastuderende og interesseret i at få en masse viden om uafhængig klagebehandling, så er et studiejob hos os måske noget for dig.
Få indblik i juridisk sagsbehandling
Skatteankestyrelsen er en uafhængig styrelse under Skatte- og Vækstministeriet, og vores hovedopgave er at sikre kompetent, effektiv og uafhængig behandling af klager. Vi er i styrelsen overordnet inddelt i en skatte- og vurderingsafdeling, og du vil som studentermedhjælper blive tilknyttet enten 5., 6. eller 13. kontor i skatteafdelingen. 5. kontor behandler sager om moms og erhvervsbeskatning, 6. kontor behandler sager om selskabs- og aktionærbeskatning og 13. kontor behandler klager over aktindsigt og told, og herudover flere områder inden for erhvervsbeskatning.
Du vil hjælpe vores juridiske sagsbehandlere i arbejdet med at sikre retssikkerhed og det rigtige resultat, når vi som klageinstans er med til at fastlægge praksis på skatteområdet. Som studentermedhjælper får du en unik mulighed for at arbejde sammen med nogle af landets dygtigste skattejurister, og du får indblik i juridisk sagsbehandling, fx hvordan man skriver afgørelser.
Når du starter hos os, sørger vi for, at du får en grundig oplæring, og vi tilrettelægger et onboardingprogram til dig. Du bliver tilknyttet en studenteransvarlig jurist, som er med til at følge dig og understøtte din udvikling, og du vil arbejde tæt sammen med de øvrige studenter i kontoret.
Du vil arbejde cirka 15 timer om ugen, og der er god mulighed for at planlægge din arbejdstid fleksibelt efter dit studie.
Dine primære opgaver
Dine arbejdsopgaver kommer primært til at handle om at hjælpe sagsbehandlerne og kan bl.a. være at:
- klargøre sager til sagsbehandling og hjælpe til i sagsbehandlingen
- lave litteratur- og praksissøgninger og udarbejde billagssamlinger
- yde bistand i forbindelse med aktindsigtsanmodninger
- skrive diverse referater og udarbejde visse breve til klagere og repræsentanter.
Med de opgaver forestiller vi os, at du
- er i gang med en juridisk uddannelse for at blive cand.jur. eller cand.merc.jur. og er interesseret i skatte- og forvaltningsret
- gerne vil hjælpe vores sagsbehandlere med at løse administrative og juridiske opgaver
- arbejder struktureret, detaljeorienteret og med fokus på kvalitet
- er god til at prioritere dine opgaver og er opmærksom på at nå i mål med opgaverne til rette tid
- kan lide at arbejde selvstændigt, men også vil bidrage til aktivt samarbejde og kommunikerer klart og tydeligt, særligt på skrift.
Din nye kollega Line glæder sig til at møde dig
”Som studentermedhjælper hos os, får du mulighed for at opleve, hvordan vi arbejder med juraen i praksis. Det, du læser på studiet, folder vi rent faktisk ud i vores sagsbehandling. Du får opgaver, der er tilpasset dit faglige niveau, og der, hvor du er i dit studieforløb – vi har mange forskellige typer opgaver, så du kommer ikke til at kede dig! Og du står ikke alene med opgaverne, men kan se frem til at blive en del af en teamkultur, hvor vi har fokus på, hvad vi kan lykkes med i fællesskab”, fortæller Line Krogh, som er sagsbehandler i 13. kontor.
Vidste du…
… at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten – lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.
… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om, hvilken skat eller moms de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest mandag d. 28. september.
Har du spørgsmål til stillingen som studentermedhjælper, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Eva Kjær Buhl på telefonnummer 3376 0758.
Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Der vil forud for ansættelsen evt. blive indhentet referencer samt straffeattest.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.
Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 15 timer om ugen og aftales løbende med hensyntagen til eventuelle eksamener mv.
Startdato er 1. november 2026 eller efter aftale.
Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er på Ved Vesterport 6, 4. sal, 1612 København V.
Ansøgningsfrist: d. 28. september 2026
Lokation: Ved Vesterport 6, 4. sal, 1612 København V
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

