Bliv kommunikationsstudentermedhjælper i Nordens største IT-virksomhed
Atea A/S
Fastansættelse
By
Ballerup, Aarhus
Ansøgningsfrist
2026-09-25
Søg job
Når Atea deltager i udbud, er kvaliteten af vores tilbudsbesvarelser afgørende for, om vi vinder eller taber. Et stærkt tilbud handler ikke alene om den rigtige løsning. Det handler også om at dokumentere vores erfaring, beskrive vores leverancer klart og formidle værdien af vores løsninger på en måde, der matcher kundens behov og evalueringskriterier.
Derfor søger vi en studentermedhjælper til vores Bid Management-team, som får ansvar for at opbygge og vedligeholde et stærkt referencebibliotek og sikre, at vores vigtigste budskaber bliver formidlet professionelt og overbevisende. Rollen er central for vores evne til at genbruge viden, styrke vores tilbud og skabe større værdi i udbudsprocessen.
Du bliver en del af et dedikeret team på seks bid managers, der arbejder tæt sammen med salg, specialister og ledelse om at udvikle tilbud, der vinder.
Dine primære opgaver
- Udarbejde og forankre en proces for opbygning, vedligeholdelse og løbende opdatering af Ateas referencebibliotek.
- Forfatte referencecases baseret på vundne kontrakter i samarbejde med tilbudsteams og relevante forretningsområder.
- Udarbejde og vedligeholde standardbeskrivelser af Ateas leverancer, så vores ydelser bliver dokumenteret og beskrevet ensartet og professionelt.
- Understøtte tilbudsarbejdet ved at sikre, at centrale budskaber og winning themes fremstår klart og overbevisende.
- Reviewe tilbudsbesvarelser med fokus på sproglig kvalitet, sammenhæng og besvarelse af kundens evalueringskriterier.
- Bidrage med layout, figurer og andre visuelle elementer, der styrker det samlede tilbudsmateriale.
Om dig
Vi forestiller os, at du er i begyndelsen af dit kandidatstudie inden for kommunikation eller IT og ønsker erfaring i krydsfeltet mellem forretning, teknologi og kommunikation.
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du:
- Er en stærk skribent, som kan omsætte komplekse budskaber til klare og velskrevne tekster på dansk og engelsk.
- Kan arbejde selvstændigt og trives med at skabe struktur, hvor den ikke nødvendigvis findes i forvejen.
- Har lyst til at samarbejde med mange forskellige interessenter på tværs af organisationen.
- Er nysgerrig på IT, forretning og de løsninger, Atea leverer til kunderne.
- Har et forretningsorienteret mindset og motiveres af at skabe indhold, der understøtter kommercielle mål.
- Trives i en hverdag, hvor prioriteringer og opgaver kan ændre sig undervejs.
Denne rolle er sandsynligvis ikke det rette match for dig, hvis du foretrækker faste rutiner, meget detaljerede instruktioner eller primært søger en rolle med fokus på marketing, sociale medier eller traditionel kommunikation.
Derfor skal du vælge Atea
I denne rolle får du mulighed for at sætte et synligt aftryk på en vigtig del af Ateas forretning. Du får ansvar for at opbygge og udvikle et referencebibliotek, som skal bruges på tværs af organisationen, og du får indsigt i nogle af Danmarks mest komplekse IT-leverancer og kundeprojekter.
Du kommer tæt på beslutningsprocesser, tilbudsudvikling og strategisk kommunikation, samtidig med at du opbygger erfaring med projektarbejde, interessenthåndtering og professionel skriftlig formidling. Rollen giver en unik mulighed for at kombinere kommunikationsfaglige kompetencer med forståelse for forretning og teknologi.
Ansættelsesdato
- november 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Ballerup eller Aarhus.
Stillingen er på cirka 15 timer om ugen i hverdagene mellem kl. 08.00 og 16.00. Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt, så den passer med undervisning og eksamensperioder.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager for Bid Management Kristian Toke Lyngshede på telefon 21 80 01 52.
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

