Pædagog til SFO og indskoling - Sorring Skole
Silkeborg Kommune
Da en af vores faste pædagoger flytter langt væk, kan vi tilbyde en fast pædagogstilling i en lille, hyggelig SFO med gode kolleger, et godt samarbejde med skoledelen og ikke mindst 73 glade børn i indskolingen.
På Sorring Skole søger vi en pædagog til vores SFO og indskoling fra 1. november 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er som udgangspunkt på 30-32 timer, afhængig af kvalifikationer, hvilke ansvarsområder man matcher med og dine ønsker om timetal.
I Silkeborg Kommune arbejder vi med “en skole der kan mere for flere” og i Sorring arbejder vi også med “et fritidstilbud, der kan mere for flere”, og det er måske her, dine kompetencer kan komme i spil?
Vi forestiller os, at du
- har gode relationskompetencer og en god pædagogisk viden
- trives i tætte relationer med børn og kolleger
- har lyst til at være aktiv i børnenes leg og fællesskaber
- kan og vil være med til at udvikle Sorring Skoles SFO som et fritidstilbud, der kan mere for flere
- kan indgå i både skole- og fritidsdelen
- har noget, du brænder for og gerne vil dele med børn og kolleger. Det kan være musik, bevægelse, natur, kreative værksteder, teknologi, rollespil eller noget helt sjette. Det vigtigste er, at du har lyst til at sætte noget i gang.
Hvorfor vælge Sorring Skole?
- Du bliver en del af en lille skole med kort vej fra idé til handling.
- Du får stor mulighed for at sætte dit eget præg på aktiviteter og projekter.
- Du arbejder tæt sammen med både lærere og pædagoger.
- Du møder børnene på tværs af skole- og fritidsliv.
- Du får kolleger, som hjælper hinanden og løfter i fællesskab.
- Du får adgang til nyrenoverede lokaler, gode udearealer og spændende faciliteter.
Projektuger og basisuger
Sorring Skole er en folkeskole fra 0.-6.klasse med meget engagerede lærere og pædagoger. Vi har projekt/emneuger 7 gange om året. Her er fokus på projektarbejdsformen, kreativitet, innovation og Fablab. Desuden har vi gamle traditioner som morgensang hver morgen, løvspringstur i maj, juleklip i start december m.m.
Nyrenoveret skole og SFO med gode faciliteter
SFO’en har sine egne gode lokaler på skolen og vi er privilegerede med også at have nogle gode udendørsfaciliteter, som vi bruger hver dag. Skolen er nyrenoveret og kan derfor tilbyde gode udendørsfaciliteter, forberedelsesrum, spændende faglokaler og meget forskelligt IT-”isenkram”. Som pædagog på skolen får du mulighed for at inddrage ”isenkrammet” i din undervisning og dine aktiviteter, så du kan understøtte børnenes trivsel og læring bedst muligt.
Hvis du vil vide mere om Sorring skole, så tjek www.facebook.com/Sorringskole.dk eller sorringskole.aula.dk
Ansøgningsfristen er torsdag den 24. september 2026 og samtaler afholdes senest i uge 40. Vi læser løbende ansøgningerne, og du kan – hvis du matcher profilen, som vi søger - blive indkaldt til et kort møde på skolen med skolelederen eller den pædagogiske leder. Vi vil her tage en kort snak, samt gå en tur rundt på skolen. Du er velkommen til selv at kontakte skolen for et besøg.
Yderligere information:
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Bo Simonsen på 5211 3289 eller skrive til [email protected] .
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Afdeling: Sorring Skole
Ansøgningsfrist: 24 September 2026
Placering: Skolebakken 4, 8641, Sorring, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

