Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Videnskabelig assistent (deltid) til landskabsforskning

Arkitektskolen Aarhus



Send ansøgning
Forskning
Vil du være med til at præge udviklingen af landskabsforskningen på Arkitektskolen Aarhus?

I Arkitektskolen Aarhus’ strategiske kompas er det fælles et centralt pejlemærke. Vi vil udvikle arkitekturen i dialog med samfundet og undersøge, hvordan vores fysiske omgivelser kan understøtte gode liv og stærke fællesskaber.

Som videnskabelig assistent får du mulighed for at omsætte denne ambition til viden om, hvordan vi kan forstå og udvikle (urbane) landskaber, der er gode at leve i – både nu og i fremtiden for mennesker og andre arter. Du bliver en del af forskningsmiljøet i Center for Kommende Landskaber med fokus på tværdisciplinære og praksisorienterede samarbejder og på at udvikle forskning, der kan kvalificere og forandre måden, vi udvikler vores landskaber på. Herunder med et særligt fokus på landskabslæsning, vand, klima, kulturarv og udvikling af adaptive, landskabsbaserede metoder.

Har du interesse for landskabsarkitektur, og har du lyst til at bidrage til forskning, der kobler viden, steder, praksis og samfund? Så hører vi gerne fra dig.

Centrets og forskningsprojekternes afsæt
Der er brug for radikalt nye måder at samtænke klima, landskab og biodiversitet i vores by- og landskabsplanlægning, hvis vi skal overlade en sundere og rigere planet til vores efterkommere. Med klimaforandringerne som driver, udvikler Center for Kommende Landskaber nye metoder til at forstå og transformere fremtidens urbane landskaber. Med afsæt i stedbundne kvaliteter tager centrets forskningsprojekter en intervenerende og udforskende tilgang til at afprøve nye muligheder for grøn omstilling af vores territorier. Både med mennesket, naturen og andre arter i fokus. Centret tager en position, hvor de stedbundne klimabetingelser bruges til at skabe synergieffekter og udpege potentialer for transformation i det eksisterende miljø. For mennesket og andre arter såvel som på den korte som på den lange bane.

Vi opslår derfor en 2-årig stilling som videnskabelig assistent på 30 timer ugentligt i Arkitektskolen Aarhus, Center for Kommende Landskaber.

Stillingen ønskes besat fra 1. november 2026 til 31. oktober 2028.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende AC-overenskomst.

Stillingen
Som videnskabelig assistent indgår du aktivt i kvalificeringen og eksekveringen af flere forskningsprojekter med hovedfokus på arbejdspakker i LAVA: Landskabet og vandet som driver for adaptiv planlægning.

Du skal have erfaring med QGIS, Scalgo og Adobe-pakken. Herudover skal du have viden om og interesse for adaptiv planlægning, klimatilpasning og vand, landskabsanalyse, kortlægning og feltstudier samt have interesse for at indgå i tværfaglige sammenhænge med bl.a. workshops og feltstudier. Derudover forventer vi, at du har en stærk interesse for sammenhænge mellem landskab, den store og lille skala samt interesse i at arbejde på tværs af tidshorisonter. Vi søger en, som både kan arbejde selvstændigt og i teams, og som har stærke grafiske kompetencer.

Krav til ansøger

  • Kandidatgrad fra en videregående kunstnerisk uddannelse eller tilsvarende
  • Indsigt i landskabsbaserede, adaptive strategier
  • Forståelse for vandskaber og klima
  • Erfaring inden for landskabskortlægning (mapping)
  • Stærke grafiske kompetencer
  • Gode samarbejdsevner og en dialogorienteret tilgang

Det forventes desuden, at ansøgeren har de sproglige forudsætninger for at kunne formulere sig klart på dansk inden for fagområdet, skriftligt såvel som mundtligt.

Hvad vi tilbyder
Arkitektskolen Aarhus uddanner arkitekter på højeste niveau og er en af Europas mest ansete arkitektskoler. Skolens fundament har rod i en skandinavisk arkitekturtradition.

Gennem kritisk refleksion og en eksperimenterende praksis, hvor udforskning af materialer, metoder, håndværk og teknologier står helt centralt, ønsker vi aktivt at bidrage til udviklingen af arkitekturens felt og til samfundet som helhed.

På Arkitektskolen Aarhus kan vi tilbyde et kreativt og innovativt forsknings- og undervisningsmiljø. Du får medansvar for den videre udvikling af skolens landskabsforskning og bliver en del af en etableret forskningsgruppe.

Som ansat på Arkitektskolen Aarhus indgår du i mange forskellige kollegiale sammenhænge. Vi tror på, at vi med gensidig anerkendelse og fokus på samarbejde kan skabe de bedste rammer for en attraktiv og levende arbejdsplads.

Ansøgningsfrist og ansættelsesprocedure
Arkitektskolen Aarhus opfordrer alle interesserede ansøgere med de relevante kvalifikationer til at søge stillingen, uanset køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 29. september 2026, hvor ansøgningen skal være modtaget digitalt via vores rekrutteringssystem Varbi.

Din ansøgning må max. fylde 1 A4-side.

Sammen med din ansøgning skal du uploade:

  • CV
  • Kopi af eksamensbevis på kandidatniveau
  • Portfolio med udvalgte eksempler på din professionelle praksis. Dette kan også være studieprojekter (maks. 20 MB)

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 41.

Bemærk venligst, at stillingen bliver slået op og vil blive besat i overensstemmelse med Bekendtgørelse om stillingsstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding.

Yderligere information
Spørgsmål til stillingen kan rettes til lektor Katrina Wiberg på [email protected].

Vores ambition
De globale forandringer verden står midt i kræver handling. På Arkitektskolen Aarhus uddanner og udvikler vi arkitekter, der tager ansvar for fremtidens landskaber, byer og bygninger.

Vi arbejder for en arkitektur, der er både smuk og ansvarlig – hvor æstetik og etik går hånd i hånd. Med forestillingsevnen som drivkraft styrker vi håbet, gentænker arkitekturens praksis og forbinder tid og sted gennem transformation.

I stærke, flerstemmige fællesskaber samarbejder vi på tværs af fagligheder for at udforske arkitekturens spændvidde og uddanne arkitekter, der tager vare på klimaet, naturen og mennesket – og som bidrager aktivt til samfundets udvikling.


Fælles om en smuk og ansvarlig arkitektur

Læs mere om skolen på aarch.dk

Ansættelsesform
Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder

Arbejdstid
Deltid

Startdato
1. november 2026

Antal ledige stillinger
1

Beskæftigelsesgrad
30 timer

By
Aarhus

Region
Midtjylland

Land
Danmark

Referencenummer
2026/20

Publiceret
15.09.2026

Sidste ansøgningsdag
29.09.2026

Send ansøgning

Del stillingsopslaget

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Arkitektskolen Aarhus



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Arkitektskolen Aarhus

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3119671//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT