Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Sundhedsplejerske søges til barselsvikariat i Kalundborg Kommune

Kalundborg Kommune



Vil du gøre en forskel for børn, unge og familier gennem en stærk faglig indsats og nære relationer?
I Kalundborg Kommunes Sundhedstjeneste søger vi en engageret sundhedsplejerske til et barselsvikariat på 32 timer ugentligt med tiltrædelse 1. november eller hurtigst muligt.

Som sundhedsplejerske hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder for at skabe de bedste rammer for børn, unge og familiers trivsel, sundhed og udvikling. Vi tror på, at forebyggelse og tidlig indsats gør en forskel, og vi værdsætter både høj faglighed, tværfagligt samarbejde og et godt kollegialt fællesskab.

Om stillingen
Du vil primært arbejde med sundhedsplejens kerneopgaver inden for spæd- og småbørnsområdet samt skoleområdet. Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

  • Hjemmebesøg til gravide og småbørnsfamilier, herunder 1½ års besøg
  • Undersøgelser, trivselssamtaler og rådgivning af børn og unge i skoleregi
  • Tværfagligt samarbejde med dagtilbud, skoler, PPR, myndighedsområdet og øvrige samarbejdspartnere

Vi tilbyder
Hos os får du:

  • Dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger
  • En grundig introduktion til opgaver og organisation
  • Mulighed for kompetenceudvikling og deltagelse i faglige temadage
  • Stor grad af selvstændighed i planlægningen af dit arbejde
  • En organisation med høje ambitioner for børn og unges sundhed og trivsel

Vi søger en kollega, som

  • Er uddannet sundhedsplejerske
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Har gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige fællesskaber
  • Møder børn, unge og familier med nysgerrighed, respekt og anerkendelse
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet med engagement og godt humør

Om Sundhedstjenesten
Sundhedstjenesten er en del af Fagcenter Børn, Læring og Familie i Kalundborg Kommune og arbejder med tidlige, forebyggende og sundhedsfremmende indsatser for børn, unge og familier. Vi vægter kvalitet, faglig udvikling og et tæt samarbejde med kommunens øvrige fagområder højt.

Arbejdssted er Kalundborg Sundheds- og Akuthus på Nørre Allé 31, 4400 Kalundborg.

Praktiske oplysninger
Stillingen er et tidsbegrænset vikariat på 32 timer ugentligt indtil 31. august 2027.

Der skal forventes transport i kommunen, og derfor er kørekort og egen bil nødvendigt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Kontakt Mette Yde, Faglig koordinator, på telefon 40 30 33 94.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 6. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler
Afholdes i Kalundborg mandag den 19. oktober om eftermiddagen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.

Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Lokation:

Kalundborg

Stillingstype:

Deltid

Ansøgningsfrist:

6. oktober 2026

Ansættelsesdato:

1. november 2026

Kontakter:

Mette Yde
Faglig koordinator

[email protected]

+45 40 30 33 94

+45 40 30 33 94

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kalundborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kalundborg Kommune

Hovedkontor: Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg

Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3120296//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT