Studentermedarbejder til Koncernindkøb på Københavns Universitet
Københavns Universitet
Vil du være med til at understøtte en effektiv administration, sagsbehandling og procesoptimering af indkøb på Københavns Universitet? Har du lyst til og mod på at få indblik i daglige administrative opgaver med indkøb? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
Om os
Koncernindkøb på Københavns Universitet (KU) er en strategisk funktion i hastig udvikling. KU bruger samlet ca. 3 mia. kr. årligt på indkøb af varer og tjenesteydelser, og Koncernindkøbs kerneopgave er at sikre KU gode effektive aftaler.
I Koncernindkøb er vi pt. 27 dedikerede medarbejdere, og vi har brug for en dygtig student til at bistå med praktiske opgaver. Vi stræber efter at skabe et solidt vidensmiljø med dedikerede medarbejdere, der brænder for at hjælpe KU med endnu bedre indkøb, og som ligesom os vil være stolte af at være en del af en helt unik arbejdsplads.
Som studentermedarbejder i Koncernindkøb vil du skulle assistere med følgende:
- Hjælpe med journalisering
- Hjælpe med udtræk af kontraktporteføljen til compliancemålinger
- Hjælpe med at tjekke data i indkøbsanalysesystemet
- Hjælpe med administrative opgaver af generel karakter og lejlighedsvist ifbm. udbud
- Diverse praktiske ad hoc-opgaver
Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du
- har interesse for administration
- har lyst til at lære om og arbejde med indkøb
- trives i et tæt samarbejde med mange forskellige slags kolleger
Vi forventer, at du kan arbejde koncentreret, når du først er blevet introduceret til opgaverne.
Det vigtigste er, at du er nysgerrig, lærevillig og ikke er bange for at spørge om hjælp. Vi er fleksible med placeringen af dine arbejdstimer, så du kan få arbejde, studie og eksamen til at gå op i en højere enhed.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Stillingen er på 10-15 timer om ugen. Aflønning sker alene på grundlag af det faktiske antal ydede timer, og du er ikke garanteret et fast timetal.
Ansættelse sker snarest muligt
Yderligere oplysninger om stillingen kan rettes til sektionsleder Anders Tønnesen på telefon 28 75 70 59 eller mail: [email protected]
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Send ansøgning bilagt cv. samt dokumentation for uddannelse elektronisk via jobsiden på http://jobportal.ku.dk, så den er universitetet i hænde senest den 1. oktober 2026. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning så hurtigt, du kan.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Info
Ansøgningsfrist: 01-10-2026
Ansættelsesdato: Start hurtigst muligt
Arbejdstid: Deltid
Afdeling/Sted: finance
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

