Studentermedhjælper til Brand & Campaign i Tivolis marketingafdeling
Tivoli A/S
Her bliver du en del af teamets daglige arbejde og hjælper med en bred vifte opgaver.
I Tivoli har vi året rundt gang i kampagner, aktiviteter og projekter, der skal gøre vores mange oplevelser relevante og synlige for gæsterne. Derfor søger vi en struktureret og nysgerrig studentermedhjælper, som har lyst til at blive en del af vores Brand & Campaign-team i Tivolis marketingafdeling.
Som studentermedhjælper bliver du en del af teamets daglige arbejde og hjælper med en bred vifte af praktiske, koordinerende og administrative opgaver. Opgaverne vil variere afhængigt af vores aktuelle kampagner og projekter, og du vil derfor få mulighed for at arbejde med forskellige dele af marketingområdet.
Du behøver ikke allerede at have erfaring med alle opgaverne. Det vigtigste er, at du arbejder struktureret, tager ansvar for dine opgaver og har lyst til at lære. Du skal trives med, at nogle opgaver er planlagte, mens andre opstår undervejs og skal løses hurtigt.
Dine primære opgaver
Vi forventer bestemt ikke, at du kan det hele, inden du starter, men vi håber, at du er nysgerrig og interesseret i at arbejde med:
- praktisk og administrativ støtte i forbindelse med kampagner, aktiviteter og projekter
- koordinering af mindre opgaver og leverancer internt i marketingafdelingen
- indsamling og strukturering af information, materialer og input fra kollegaer og samarbejdspartnere
- korrekturlæsning og kvalitetssikring af kampagnemateriale
- udarbejdelse og tilpasning af mindre præsentationer, oversigter og arbejdsdokumenter
- opdatering af planer, lister og øvrige projektmaterialer
- research og mindre analyser i forbindelse med kampagner og markedsføringsaktiviteter
- praktiske opgaver før, under og efter kampagner, events og andre aktiviteter
- løbende ad hoc-opgaver, som naturligt opstår i en marketingafdeling
Vi forestiller os, at du
- er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for f.eks. marketing, kommunikation, branding eller lignende
- har minimum to år tilbage af dit studie
- arbejder struktureret og har fokus på både detaljer og deadlines
- er god til at følge op og sikre, at opgaver bliver afsluttet
- skriver og kommunikerer sikkert på dansk
- har erfaring med Microsoft Office, særligt PowerPoint, Word og Excel
- viser interesse og spørger, når der er noget, du er i tvivl om
- har lyst til både at løse rutineprægede opgaver og bidrage til nye projekter
- trives med samarbejde og har lyst til at hjælpe til, hvor der er behov
Til gengæld tilbyder vi
- et studiejob, hvor timerne kan tilpasses dit studie, og hvor aflønning sker pr. præsteret time
- mulighed for at få praktisk erfaring med branding, kampagner og marketing i en virksomhed med mange forskellige aktiviteter og målgrupper
- en varieret hverdag med både faste opgaver og nye projekter
- et kreativt og udviklingsorienteret miljø, hvor du får mulighed for at lære og prøve forskellige opgaver, som du kan tage med dig videre i din karriere
- attraktive medarbejderfordele, herunder fri adgang til Tivoli og mulighed for at opleve Haven sammen med kollegaer eller en ledsager
Om os
Vi er over 2.400 medarbejdere på tværs af Tivoli og Nimb, som hver dag bidrager til unikke oplevelser for vores gæster.
Du bliver en del af Tivolis marketingafdeling og får din daglige tilknytning til Brand & Campaign-teamet. Her arbejder vi med at udvikle, koordinere og gennemføre kampagner og aktiviteter, som understøtter Tivolis brand og mange de oplevelser som vores gæster skal kende til.
Hos os er det dine færdigheder, dit engagement og dit samarbejde med andre, der er afgørende - uanset køn, alder, baggrund eller identitet.
Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: d. 16. oktober 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

