Skab stærke resultater gennem AI og automatiseringer
Searchmind ApS
Er du vores nye AI-praktikant? 17. september 2026 Searchmind Job
Skab stærke resultater gennem AI og automatiseringer
Teknologi, der effektiviserer workflows og skaber målbare resultater. Hos os kombinerer du data, intelligent programmering og smart automatisering for at bygge AI-løsninger, der optimerer interne processer, styrker kunders marketing og driver vækst.
Fra custom agentic workflows og API-integrationer til avancerede dashboards og tracking kommer du til at udvikle løsninger skræddersyet til fremtidens digitale platforme – altid med fokus på performance, datakvalitet og effekt.
Forløb som AI-praktikant
AI og automatiseringer er en afgørende del af vores arbejde hos Searchmind, hvor vi hjælper vores kunder med at skabe ambitiøse resultater igennem datadrevet, digital markedsføring. Vi elsker data og ny teknologi – og vi bruger AI og automatiseringer til både at optimere kunders digitale marketingindsatser og bygge intelligente workflows.
Som AI-praktikant får du mulighed for at dygtiggøre dig i krydsfeltet mellem AI, data, programmering og automatisering. Du kommer til at arbejde side om side med vores CTO, Christian, og vores AI & Data-specialist, Mikkel. Her vil du spille en vigtig rolle i at udvikle, implementere og vedligeholde fremtidens AI-løsninger, custom agentic workflows og tekniske integrationsværktøjer.
Du får hurtigt hands-on erfaring med at bygge intelligente workflows, der effektiviserer interne processer og løfter vores kunders performance til helt nye hø
Dine opgaver – i grove træk:
- AI & Automatiseringer: Udvikle og opsætte AI-automatiseringer og agentic workflows, der effektiviserer interne afdelingers processer og kunders marketing operations.
- API-integrationer: Programmere, integrere og vedligeholde API-forbindelser mellem forskellige systemer, datakilder og AI-værktøjer.
- Tracking & Data: Opsætning, håndtering og fejlfinding af tracking for at sikre, at AI-modeller og marketingplatforme fodres med ren, præcis data.
- Datavisualisering: Udarbejde og opsætte overskuelige dashboards og datamodeller for vores kunder.
- Teknisk problemløsning: Fejlfinde og løse tekniske udfordringer i relation til kunders hjemmesider, tracking og interne værktøjer.
- Værktøjsudvikling: Programmere custom værktøjer og scripts, der skaber direkte værdi i hverdagen for vores specialister.
Hvad kan du forvente af os?
undamentet for din praktik er et målrettet og inspirerende forløb, hvor vi allerede fra dag ét sætter turbo på din læringskurve. Forløbet er en nøje udvalgt kombination af viden, oplæring, opgaveløsning og sparring. Hos os er der samtidig plads til, at vi kan tilpasse dit forløb efter dine ønsker og ambitioner.
Som praktikant i Searchmind kan du glæde dig til:
- Et skræddersyet udviklingsforløb med dedikerede mentorer (herunder direkte sparring med vores CTO).
- Et stærkt hold af medpraktikanter, som du kan sparre med og dele erfaringer med undervejs.
- Den nyeste viden, faglig sparring og lærerige workshops inden for AI, data og tech fra alle kanter i Searchmind.
- Lækre kontorfaciliteter i Aarhus C med frokostordning (gratis for praktikanter), frisk frugt, diverse snacks og god kaffe.
- Spændende opgaver og tekniske cases for både danske og internationale virksomheder.
Er det dig, vi søger?
Du er studerende på en teknisk eller digital uddannelse – fx som datamatiker, multimediedesigner (med teknisk/frontend fokus), webudvikler, softwareteknolog eller lignende. Du brænder for AI, kode, automatiseringer og data, og du er nysgerrig på, hvordan ny teknologi kan omsættes til konkrete løsninger.
Vi forventer, at du har masser af gå-på-mod og er klar til at springe ud i en praktikstilling, hvor du får reelt ansvar og en stejl læringskurve.
Vi forestiller os, at:
- Du har kendskab til eller interesse for programmering (fx Python, JavaScript/TypeScript, PHP eller lignende) og API'er.
- Du fascineres af AI-værktøjer, LLM'er, automationsplatforme og nørdede datastrukturer.
- Du har en struktureret og logisk tilgang til problemløsning og fejlfinding.
- Du trives med både fordybelse i koden og tæt samarbejde om at løse forretningsmæssige behov.
Praktikvilkår:
- Varighed: Forløbet strækker sig over 2 x 10 uger. De sidste 10 uger tilpasses med 2 skrivedage pr. uge dedikeret til din hovedopgave. Det er et krav fra vores side – og for at du får det absolut største udbytte af forløbet – at du tager hele forløbet og ikke kun de første 10 uger.
- Sprog: Vi søger pt. kun dansktalende studerende.
Bliv praktikant hos Searchmind
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

