Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til Fundraising og Projektudvikling

Erhervshus Fyn



Vil du være med til at finde finansieringen, der gør vores forretningsenheders ambitioner mulige?
Erhvervshus Fyn søger en ambitiøs praktikant, som har lyst til at arbejde med fundraising og projektudvikling til nogle af de indsatser, der skal være med til at udvikle fremtidens Fyn.

I Fundraising identificerer vi finansieringsmuligheder og udvikler projekter sammen med vores forretningsenheder Blue Tech Center, Destination Fyn, Konsortier, Sparring, EcoLoop og GeoFyn.

Som praktikant bliver du en del af arbejdet med at indhente finansiering fra danske, private fonde gennem analyse af hvilke finansieringsmuligheder der passer til hvilke projekter, og udarbejdelse af de konkrete ansøgninger.

Dine opgaver
Opgaverne omfatter:

  • Research af danske puljer: Du analyserer og holder overblik over, hvilke danske private fonde, der finansierer hvilke initiativer
  • Bidrag til udvikling og kvalificering af nye projektidéer
  • Udarbejdelse af projektudkast i samarbejde med forretningsenhederne
  • Afsøgning af relevante fonde
  • Udarbejdelse af fondsansøgninger herunder fagligt indhold, vinkling og økonomi
  • Arbejde med projektøkonomi, budgetter og finansieringsmodeller

Du får således mulighed for at følge hele processen fra en strategisk udfordring eller mulighed til et konkret, finansieret projekt.

Hvem er du?
Din præcise uddannelsestitel er ikke afgørende.

Du kan f.eks. læse kommunikation, administration, erhvervsøkonomi, IT, finansiering, samfundsvidenskab, innovation eller projektledelse på professionsbachelor-, bachelor- eller kandidatniveau.

Vi forestiller os især, at du:

  • er analytisk og nysgerrig
  • kan sætte dig ind i komplekst materiale og finde det væsentlige
  • formulerer dig sikkert og præcist på skrift
  • har basal forståelse for tal og/eller interesse for økonomi
  • har høj “sense of urgency” og sætter pen til papir
  • arbejder struktureret og kan drive dine egne opgaver fremad
  • interesserer dig for hvordan vi sikrer Fyn bliver et bedre sted at bo, leve og arbejde
  • har lyst til at lære, hvordan fonde kan spille en central rolle i opgaveløsning
  • det er en fordel, hvis du tidligere har været engageret i fondsansøgninger igennem fx foreningsarbejde, men ikke et krav

Vi forventer, at du er nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at blive fagligt udfordret.

Det får du hos os
Du bliver ikke praktikant på sidelinjen. Du bliver en del af teamet og kommer til at arbejde med virkelige projekter og finansieringsmuligheder, som gør en reel forskel for vores forretningsenheder.

Vi tilbyder:

  • konkrete opgaver og ansvar
  • tæt faglig sparring
  • hands-on erfaringer i professionel projektudvikling og fundraising
  • samarbejde med vores forretningsenheder
  • mulighed for at arbejde med aktuelle erhvervs- og samfundsmæssige udfordringer
  • et stort fagligt og professionelt netværk
  • Betalt frokost i vores kantine

Praktikforløbet tilrettelægges, så det både passer til kravene på din uddannelse, dine faglige interesser og vores aktuelle projekter og opgaver efter nærmere aftale.

Om Erhvervshus Fyn
Erhvervshus Fyn arbejder for at skabe vækst og udvikling på Fyn. Vi arbejder tæt sammen med virksomheder, de fynske kommuner, uddannelses- og videninstitutioner, erhvervsorganisationer og nationale og internationale samarbejdspartnere.

En væsentlig del af vores arbejde består i at udvikle og finansiere større erhvervsudviklingsprojekter. Som praktikant får du derfor et konkret indblik i, hvordan strategiske ambitioner omsættes til partnerskaber, finansiering og handling.

Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Erhvervshus Fyn, Munkebjergvænget 1, 5230 Odense M.

Reference: Udviklingsdirektør Kasper Aagaard

Praktikperiode: Min. 4 måneder, tilpasses praktikperioden på din uddannelse og med start primo 2027.

Omfang: Tilpasses i overensstemmelse med uddannelsens krav.

Praktikken gennemføres som en del af din uddannelse og efter de regler, der gælder på dit studiested.

Ansøgning: Send en kort ansøgning og dit CV, hvor du fortæller om din uddannelse, dine behov, dine faglige interesser og hvorfor du har lyst til at arbejde med fundraising og projektudvikling.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Erhervshus Fyn



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Erhervshus Fyn

Hovedkontor: Munkebjergvænget 1, 5230 Odense

Vi arbejder hver dag for at hjælpe de fynske virksomheder med at styrke deres konkurrencekraft og bæredygtige udvikling. Det gør vi igennem en bred vifte af erhvervsfremmetilbud og ved at sikre den fynske sammenhængskraft, så virksomhederne har nem adgang til hinanden, til videninstitutionerne og til de offentlige instanser.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3122120//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT