Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Kirke- og kulturmedarbejder til Søllested, Skovlænge og Gurreby Kirker på Lolland

Den Danske Folkekirke



Vi søger en dygtig kirke- og kulturmedarbejder pr. 1. oktober 2026 til en nyoprettet stilling på 15 timer om ugen. Stillingen er som udgangspunkt oprettet som en projektstilling for 1 år, dog med mulighed for forlængelse eftersom sognet på sigt gerne vil indgå i et større samarbejde med andre sogne i det samlede Højreby Pastorat.

Så har du lyst til at være med til at styrke fællesskabet, skabe nærværende aktiviteter og bringe kirke og kultur tættere på hinanden, så søger menighedsrådet ved Søllested, Skovlænge og Gurreby sogn en engageret og kreativ kirke- og kulturmedarbejder til en alsidig stilling i vores mindre, men aktive landsogne.

Om os i Søllested, Skovlænge og Gurreby på Lolland:
Søllested-Skovlænge-Gurreby sogn er et mindre landsogn med et stærkt lokalt fællesskab, hvor kirken spiller en vigtig rolle i både traditioner, kultur og hverdagsliv. Vi har et godt samarbejde mellem præst, organist, medarbejdere ved kirkerne og kirkegårdene og menighedsråd – og vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen.

Vi vil gerne udvikle aktiviteter ved kirkerne og gerne opdyrke en stærk frivillighedsgruppe.

I din hverdag blandt os får du en menighed med hjerterum, humor og lyst til udvikling. Arbejdstiden giver mulighed for stor selvtilrettelæggelse / fleksible arbejdstider, frihed til at præge stillingen og ikke mindst gode kollegaer og engagerede frivillige.

Arbejdsopgaverne kan tilpasses dine kompetencer, men vil typisk omfatte:

  • Planlægning og gennemførelse af aktiviteter for børn og unge, f.eks. mini-konfirmander, børnekirke, legestue eller kreative workshops
  • Planlægning og gennemførelse af aktiviteter for ældre
  • Medvirken ved kulturelle arrangementer, f.eks. foredrag, koncerter, sangaftener og højtidsaktiviteter
  • Kommunikation og formidling, herunder sociale medier og kirkeblad
  • Samarbejde med lokale foreninger om nye initiativer på sigt gerne med frivillige
  • Praktisk hjælp i forbindelse med gudstjenester og arrangementer
  • Udvikling af nye ideer, der kan styrke fællesskabet i sognet.

Personlige kvalifikationer:
Vi leder efter dig, der:

  • med empati, ro og robusthed er i stand til at møde og favne mennesker af mange slags har lyst til at arbejde i et kirkeligt miljø og kan stå inde for folkekirkens værdier
  • er kreativ, selvstændig og god til at samarbejde
  • har flair for formidling – både mundtligt, skriftligt og gerne også digitalt
  • trives med en varieret hverdag og kontakt med mennesker i alle aldre
  • måske erfaring fra kirkeligt arbejde, pædagogik, kulturformidling eller frivillighed – men det vigtigste er dit engagement.

Ansættelsesvilkår:
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 –
Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 350.435,00 kr. – 442.216,00 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 36.668,28 kr. OK-24 tillæg på 3.654,10 kr. Alle tal i nutidskroner og pr. år.

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 367.122,00 kr. – 500.621,00 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 36.668,28 kr. OK-24 tillæg på 3.654,10 kr. Alle tal i nutidskroner og pr. årsværk.

Løn, OK-24 tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Rebekka Maria Brandt Kristensen på 2670 3287 / [email protected] eller menighedsrådets personaleansvarlige Charlotte Larsen på 6185 4920 / [email protected].

Der vil blive indhentet referencer samt børneattest.

Vigtige datoer
Oprettelse: 8. sep. 2026

Ansøgningsfrist: 22. sep. 2026

Kontaktperson
Rebekka Maria Brandt Kristensen

Hovednummer: 26703287

Email: [email protected]

Arbejdsgiver
Lolland Vestre Provsti

Danagade 9

4900 Nakskov

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Den Danske Folkekirke



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (22.09.2026)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Den Danske Folkekirke

Hovedkontor: Johannes Ewaldsvej 42, 8230 Åbyhøj (Aarhus)

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3122977//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT