Studentermedhjælpere søges til forskningsprojekt om depression og hjernens energistofskifte
Region Hovedstaden
Studentermedhjælpere søges til forskningsprojekt om depression og hjernens energistofskifte
Vil du være med til at undersøge de biologiske mekanismer bag depression i et tværfagligt forskningsmiljø?
Vi søger timelønnede studentermedhjælpere til et nyt forskningsprojekt, der undersøger, hvordan depression påvirker hjernens regulering af glukosemetabolisme og blodgennemstrømning. Projektet kombinerer avancerede PET- og MR-skanninger med fysiologiske belastningstests for at skabe ny viden om hjernens energimetabolisme ved depression. Projektet er støttet af Lundbeckfonden (https://lundbeckfonden.com/en/regulation-of-brain-glucose-metabolism-and-blood-flow-in-patients-with-depression).
Vi søger studerende fra:
- Medicinstudiet
- Psykologistudiet
- Ingeniøruddannelser (fx biomedicin, sundhedsteknologi eller relaterede områder)
Arbejdsopgaverne vil - afhængig af kvalifikationer - kunne omfatte:
- Rekruttering og kontakt til deltagere
- Kliniske og kognitive undersøgelser
- Datahåndtering og kvalitetssikring
- Praktisk assistance ved forskningsbesøg
- Analyse og bearbejdning af forskningsdata
- Administrative opgaver relateret til projektet
Vi tilbyder indblik i klinisk forskning på højt internationalt niveau, fleksible arbejdstider samt mulighed for faglig udvikling og deltagelse i et stærkt forskningsmiljø.
Vi forventer, at du er ansvarsbevidst, struktureret og interesseret i forskning.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomsten Administrations- og IT-personale m.fl. for faggruppen kontorassistenter og studentermedhjælpere indgået mellem HK og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Kontakt:
Postdoc Christoffer C. Lundsgaard
Seniorforsker Mark B. Vestergaard
Projekt koordinator Mads Fjelbro Klavsen
Functional Imaging Unit, Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet
Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Psykiatrisk Center Glostrup
Ansøgningsfrist: d. 18. oktober 2026
Lokation: Rigshospitalet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

