Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut til barselsvikariat

Lejre Kommune



Center for Velfærd, Omsorg & Forebyggelse, Genoptræning Sundhed og Forebyggelse
Er du fysioterapeut med interesse for rehabilitering og genoptræning? Brænder du for at gøre en forskel for ældre borgere med udgangspunkt i deres egne ønsker og mål? Så er du måske vores nye kollega.

Da én af vores terapeuter skal på barsel, søger vi en fysioterapeut til en 35 timers stilling i vikariat.

Ser du dig selv i andet end den klassiske terapeutstilling, og vil du være en del af vores tværfaglige fællesskab, så læs med nedenfor.

Om jobbet
Lejre Kommunes Rehabiliterings- og Genoptræningsteam (ROG) er forankret i helhedsplejen, hvor vi arbejder i faste teams med et tæt og koordineret samarbejde omkring borgerforløb. Vi arbejder ud fra ældrelovens værdier om selvbestemmelse, fokus på borgerinddragelse og personcentreret omsorg.

I ROG-teamet vil du blive tilknyttet et team bestående af to fysioterapeuter, to ergoterapeuter og en sygeplejerske. Derudover er du fast tilknyttet to miniteams, hvor dine tætteste samarbejdspartnere vil være sygeplejersker, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og ufaglærte medarbejdere.

Du får desuden kolleger i afdelingen Sundhed og Forebyggelse, som også bidrager tæt ind i helhedsplejen. Du vil være ansat i Genoptræningen og referere til afdelingens terapeutfaglige teamleder.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Arbejde med helhedspleje og hverdagsmestring gennem rehabiliterende indsatser, der integreres tværfagligt i faste teams.
  • Vurdere borgernes rehabiliterings- og genoptræningspotentiale, iværksætte den rette hjælp eller træning samt sikre løbende opfølgning på forløbene med borgeren i centrum.
  • Styrke borgerens evne til at klare hverdagsaktiviteter og opnå størst mulig selvstændighed.
  • Understøtte, at der tværfagligt arbejdes rehabiliterende. Dette sker via daglig sparring med kolleger, deltagelse i borgerkonferencer, teammøder, undervisning og supervision.
  • Sætte fokus på frivillighed og civilsamfundets betydning for borgerens liv.

Om dig

  • Du er uddannet fysioterapeut.
  • Du har interesse for borgernes hverdagsliv, aktivitet og deltagelse.
  • Du er nysgerrig, engageret og motiveret for faglig udvikling.
  • Du har lyst til at arbejde med digitalt understøttet genoptræning.
  • Du trives i et tæt tværfagligt samarbejde og formidler tydeligt, både skriftligt og mundtligt.
  • Du arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst i hverdagen og opsøger relevant ledelsesmæssig sparring ved behov.

Om os
I Genoptræning, Sundhed og Forebyggelse arbejder vi med borgere inden for alle diagnosegrupper under Sundhedsloven § 140, Ældreloven og Serviceloven § 86. En væsentlig del af vores arbejde omhandler forebyggelse, herunder indsatser med fokus på livsstil, sundhed og mestring af hverdagslivet, bl.a. efter forløbsprogrammer efter § 119.

På tværs af enhederne er vi en samlet afdeling på 42 kolleger, hvoraf 32 er ergo- og fysioterapeuter. Vi er organiseret med ROG-teamet decentralt samt på tre andre lokationer: Sundhedscenter Bøgebakken (Lejre), Genoptræningscenter Hvalsø og Genoptræningscenter Grønnehave (Ejby).

Vi tilbyder

  • Et fagligt stærkt og engageret team, hvor trivsel og arbejdsmiljø prioriteres højt.
  • En varieret arbejdsdag med tæt borgerkontakt.
  • Mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer og få sparring i et stærkt tværfagligt miljø.
  • Stort fokus på tværfagligt samarbejde og fælles løsninger.
  • Et tæt samarbejde med civilsamfund og frivillige, som spiller en vigtig rolle i Lejre Kommune.
  • Vi arbejder med FSIII og Nexus som IT-systemer.

Lejre Kommune er centralt placeret med gode pendlermuligheder fra flere områder på Sjælland. Det er et krav, at du har kørekort til almindelig personbil, da der forekommer hjemmetræning rundt i hele Lejre Kommune.

Løn og ansættelse
Vikariatet i Rehabiliterings- og Genoptræningsteamet er på 35 timer ugentligt, og er ledigt fra d. 01.12.2026

Du ansættes efter gældende overenskomst.

Det forventes der afholdes samtaler d. 20. oktober 2026

Vi ser frem til at høre fra dig.

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Ansættelsesform
Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder

Arbejdstid
Deltid

Antal ledige stillinger
1

Beskæftigelsesgrad
35

By
Lejre

Region
Sjælland

Land
Danmark

Referencenummer
2026/184

Kontakt

  • Mette Tidemand Nicolajsen, 21465305
  • Frija Kaalhøj Shariloo, 91178237
  • Nina Henriksen, 24493164
  • Astrid Høegh-Andersen, 20524099

Fagforeningsrepræsentant

  • Nina Henriksen, 24493164

Publiceret
21.09.2026

Sidste ansøgningsdag
16.10.2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lejre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lejre Kommune

Hovedkontor: Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø

Lejre Kommune ligger på Midtsjælland mellem Roskilde, Holbæk og Ringsted og er kendt for sine mange landsbyer, naturskønne omgivelser og stærke lokalsamfund. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokale fællesskaber og lægger vægt på nærhed, samarbejde og bæredygtig udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3123227//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT