Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Laborantpraktikant til Fødevareforskning

Københavns Universitet



Københavns Universitet, Institut for Fødevarevidenskab (FOOD), Sektion for Ingrediens og Mejeri Teknologi (IDT), søger 2 laborantpraktikanter med ansættelse i 11 måneder fra 1.februar 2027.

Stillingen er en uddannelsesstilling med 37 timers ugentlig arbejdstid og løber frem til 31. december 2027.

Sektionen for Ingrediens- og Mejeriteknologi (IDT) søger 2 laborantpraktikanter, til et internationalt forsknings- og uddannelsesmiljø. IDT er en stor sektion med 60 ansatte, fem forskningsgrupper og en tværgående Laborantgruppe, som består af 4 laboranter og 2 laborantpraktikanter.

Sektionen råder over spektrofotometrisk og kromatografisk udstyr som UV/VIS, Fluorescens, HPLC, UHPLC og GC, samt udstyr til proteinbestemmelse, som SDS-Page og Western-Blot. Derudover råder sektionen over avanceret analytisk udstyr til karakterisering af fysisk kvalitet og funktionalitet af f.eks. mejeriprodukter, øl og plantemateriale. Dette kan f.eks. omhandle målinger af partikelstørrelsesfordeling, reologiske egenskaber, og mikroskopi.

Som praktikant vil du oftest arbejde med 2-3 opgaver ad gangen og i perioder af 4-8 uger, du kommer til at arbejde sammen med forskere på deres opgaver eller du vil løse opgaver i laborantgruppen med optimering eller validering af analysemetode, fejlfinding og kontrol af udstyr. Du vil desuden også skulle assistere ved laboratorieundervisning med klargøring af øvelser, opstilling af udstyr, fremstilling af opløsninger og praktisk vejledning til de studerende i laboratoriet.

Praktikant profil

  • Du har bestået den teoretiske del af laborantuddannelsen inden praktikstart.
  • Du er nysgerrig på dine opgaver og undres hvis dine resultater ikke er som forventet.
  • Du bidrager gerne til det almene laboratoriearbejde som fremstilling af reagenser, opvask og bortskaffelse af affald, samt introduktion af metoder og udstyr til vores studerende.
  • Du har en god fysik til at bevæge dig og løfte, da vi er et dynamisk lab der hele tiden er i forandring og evt. arbejde i Pilot Plant kræver en god fysik.
  • Du kan formulere dig mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk, da der er mange internationale forskere i sektionen.
  • Du har et godt kendskab til Microsoft Office Outlook, Word og Excel.

Evt. yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til laborant Henriette Erichsen, Tlf. 21 14 12 71, E-mail: [email protected]

Løn- og ansættelsesforhold:
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat).

Indplacering og aflønning sker som laborantpraktikant. Hvis du er fyldt 25 år ved ansættelsesstart, aflønnes du som voksenpraktikant.

Du kan læse mere om lønniveauer i staten på www.loenoverblik.dk.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Dit arbejds- og ansættelsessted vil være:

Institut for Fødevarevidenskab

Rolighedsvej 26

1958 Frederiksberg C

Ansøgning mv.:
Ansøgning vedlagt CV, kopi af førsteårskarakteren og evt. tidligere eksamenspapirer skal være instituttet i hænde senest den 18. oktober 2026. Ansøgning sendes via Københavns Universitets hjemmesiden eller jobportal. Tryk på linket ”Søg stillingen” nederst i opslaget.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Henriette Rifbjerg Erichsen
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 18-10-2026

Ansættelsesdato: 01-02-2027

Arbejdstid: Fuldtid

Afdeling/Sted: Department of Food Science

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet

Hovedkontor: Nørregade 10, 1165 København K

Drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning har Københavns Universitets forskere og studerende siden 1479 udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Universitetet har med cirka 5.000 forskere og 36.500 studerende et internationalt forsknings- og studiemiljø og ligger højt placeret på de toneangivende ranglister over verdens bedste universiteter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3123548//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT