TO PRAKTIKANTER SØGES TIL FORÅRET 2027 HOS GREATER COPENHAGEN EU OFFICE I BRUXELLES
Greater Copenhagen EU Office
Har du lyst til at tilbringe et halvt år i Bruxelles, og kunne du tænke dig at blive udfordret fagligt og opbygge netværk i et internationalt miljø?
Så søg om at komme i praktik hos Greater Copenhagen EU Office. Hos os får du indsigt i, hvordan EU-støtte, -projekter og -politik gør en konkret forskel for danske regioner, kommuner, universiteter og virksomheder.
HVAD BLIVER DINE ARBEJDSOPGAVER?
Du vil arbejde med et bredt netværk af danske og europæiske aktører samt de europæiske institutioner, og du får alsidige opgaver samtidig med, at du bidrager til kontorets daglige drift. Du vil f.eks. få erfaring med:
- Interessevaretagelse, herunder at lave desk research og udarbejde analyser og baggrundsnotater om emner inden for især grøn omstilling, sundhed og digitalisering
- Projektudvikling, herunder at rådgive østdanske aktører om idéudvikling, opsøge internationale partnere og give feedback på EU-ansøgninger
- Kommunikation, herunder at skrive artikler til vores nyhedsbrev, bidrage til vores sociale medier og afholde events og webinarer
- Networking og deltagelse i konferencer og møder i Bruxelles – både på kontoret og ude i byen
Du bliver en vigtig del af vores kontor og får ansvar fra start.
HVEM SØGER VI?
Vores praktikanter er typisk kandidatstuderende på en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse, men du kan også komme fra et andet fagområde. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har gåpåmod, kan arbejde selvstændigt og struktureret og interesserer dig for EU. Dine arbejdsopgaver forudsætter desuden, at du kan formidle viden på et højt skriftligt og mundtligt niveau på både dansk og engelsk.
HVEM ER VI?
Vi er Østdanmarks kontor i Bruxelles og repræsenterer den kommende Region Østdanmark, 45 kommuner i regionen samt Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School og Roskilde Universitet. Vi arbejder med grøn omstilling, sundhed og digitalisering og engagerer vores ejere i EU netværk og EU-programmer om udvikling, innovation og forskning.
ANSÆTTELSESFORHOLD
Praktikopholdet er ulønnet, men kontoret stiller et værelse til rådighed i et hus sammen med andre danske praktikanter. Derudover dækker kontoret transportudgifter til og fra Danmark op til to gange samt betaling af et sprogkursus. Typisk er der mulighed for at modtage SU under opholdet samt at søge et Erasmus-praktiklegat. Praktikperioden løber fra 1. februar 2027 til 16. juli 2027. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på .
Send din ansøgning, CV, relevante eksamenspapirer og evt. anbefalinger i et samlet dokument til med emnefelt: ”Praktikant Forår 2027” snarest muligt.
Vi holder samtaler løbende, og opslaget vil blive slettet, når vi har fundet de rette kandidater.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

