Praktikant til Thoras
Bikubenfonden
Er du nysgerrig på, hvordan man bygger et brand op fra bunden? Har du lyst til at arbejde med kommunikation, sociale medier og events i et hus fyldt med fællesskaber, kreativitet og samfundsengagement? Så er et praktikforløb hos Thoras måske noget for dig.
Hvad er Thoras?
Thoras er et levende og åbent mødested på Thoravej 29 i København NV, hvor vi deler mad, oplevelser og øjeblikke. Vi er en del af det eksisterende fællesskab på Thoravej 29, hvor samfundsforandring, kreativitet og bæredygtighed er fælles omdrejningspunkter.
I Thoras skaber vi rammer for mødet mellem mennesker gennem vores fem lokationer: Caféen, Spisesalen, Terrassen, Haven og Værkstedet. Her finder der løbende langbordsmiddage, talks, workshops, arrangementer og andre aktiviteter sted, som bringer mennesker sammen på tværs af interesser og baggrunde.
Alle vores lokationer kan bookes til både private og offentlige begivenheder samtidig med, at vi selv udvikler og afholder et varieret program af events og fællesskaber.
Vi er en del af Bikubenfonden og arbejder tæt sammen med både Thoravej 29 og Meyers. Thoras er stadig under udvikling, og som praktikant får du derfor mulighed for at være med til at præge retningen og omsætte idéer til virkelighed.
Hovedopgaver
Som praktikant bliver du en del af et lille team, hvor du får ansvar og mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Udvikling af Thoras' brand og profil i samspil med Thoravej 29
- Sociale medier og contentproduktion
- Kommunikation til web, nyhedsbreve og presse
- Foto- og videoproduktion
- Idéudvikling af kampagner og publikumsrettede aktiviteter
- Udvikling af publikumsrettede formater, der engagerer lokalområdet og tiltrækker nye målgrupper
- Eksekvering af events i samarbejde med eksisterende partnere
- Forskellige ad hoc-opgaver på tværs af Bikubenfonden og Thoravej 29
I løbet af praktikforløbet får du mulighed for at udvikle kompetencer inden for:
- branding og kommunikation
- grafisk materiale til tryk og digitale platforme
- formidling til web, sociale medier og presse
- sociale medier og contentproduktion
- website administration og Meta Business Suite/ annonce-administrator
- kampagneudvikling og markedsføring
- planlægning og afvikling af events
Team og organisering
Du bliver en del af Thoras’ nære team og arbejder tæt sammen med:
Ansatte
Event- og forretningsudvikler: Dorte Hartmann
Kommunikationsmedarbejder: Sofie Vind
Ledere
Økonomichef: Julie Fredskov
Programchef: Trine Bøgkjær
Praktikantvejleder: Emilie Beck Vestergaard
Praktisk info
Stillingen er i udgangspunkt 37 timer pr. uge, men vi tilrettelægger praktikforløbet, så det passer til din uddannelse og eventuelt studiejob.
Da der ikke er tale om et ansættelsesforhold, modtager du ikke løn, men vi tilbyder en erkendtlighed som en påskønnelse af din indsats under opholdet. Dette er en frivillig ordning fra vores side, som er omfattet af SU-reglerne og vil derfor ikke indgå som en del af den formelle praktikaftale.
Derudover tilbyder vi en række personalegoder fx betalt frokost, arbejdstelefon og -computer.
Praktikperioden er som udgangspunkt fra den 1. februar 2027 – 31. juli 2027, men vi justerer selvfølgelig gerne perioden af hensyn til dit studie.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV– senest søndag den 1. november 2026.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Emilie Beck Vestergaard på tlf.: 20952270 eller mail: [email protected].
Læs mere
Instagram
Events
Hjemmeside
Lokation:
København NV
Stillingstype:
Praktik
Ansøgningsfrist:
1. november 2026
Kontakter:
Emilie Beck Vestergaard
Digital redaktør
20952270
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

