Studentermedhjælper til kommunikation hos HortenDahl i Hellerup
DAHL Advokatpartnerselskab
Vil du helt ind i maskinrummet i en af Danmarks største advokatvirksomheder? Har du flair for skriftlig formidling, sociale medier og præsentationer, og vil du gerne opleve, hvordan kommunikation bruges strategisk til at understøtte en stor organisation og nogle af landets førende juridiske specialister?
Så er det måske dig, vi søger som student til HortenDahls kommunikationsafdeling i Hellerup.
I HortenDahls kommunikationsafdeling arbejder vi hver dag med at styrke virksomhedens position og understøtte vores kollegaers arbejde gennem professionel intern og ekstern kommunikation. Vi arbejder blandt andet med branding, sociale medier, thought leadership, events, pressehåndtering, klientkommunikation og strategiske kommunikationsindsatser.
En varieret hverdag, hvor du får ansvar og indflydelse
Som student bliver du del af en kommunikationsafdeling med medarbejdere i både Hellerup og Aarhus og kommer til at arbejde tæt sammen med kommunikationschefen og afdelingens øvrige specialister. Du får et unikt indblik i, hvordan kommunikation, forretning og rådgivning spiller sammen i en af Danmarks største professionelle servicevirksomheder.
Du kommer særligt til at arbejde med præsentationer, content, sociale medier og events, men dine opgaver vil spænde bredt på tværs af afdelingens ansvarsområder.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Udarbejdelse af præsentationer og kundevendt materiale
- Bistand med indhold til LinkedIn, sociale medier og hjemmeside
- Udarbejdelse af interne og eksterne kommunikationstekster
- Planlægning og koordinering af events, webinarer, konferencer og klientarrangementer
- Udsendelse af invitationer og håndtering af tilmeldinger
- Praktisk assistance i forbindelse med afvikling af arrangementer
- Ad hoc-opgaver på tværs af afdelingens ansvarsområder
- Bistand til juridiske rangeringer og submissions i travle perioder
Hos HortenDahl har vi en flad struktur, hvor studenter arbejder tæt sammen med både kommunikationsspecialister, advokater og ledelse. Vi tror på, at ansvar, tillid og samarbejde skaber de bedste resultater, og vi lægger vægt på, at du bliver en integreret del af teamet fra første dag.
Din profil
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation, journalistik, marketing, business, sprog eller lignende, og at du har mindst to år tilbage af dit studie.
Vi forventer, at du:
- Er en stærk skriftlig formidler på dansk og engelsk
- Har lyst til at arbejde både strategisk og praktisk med kommunikation
- Er struktureret, grundig og tager ansvar for dine opgaver
- Er nysgerrig og har mod på at lære nyt
- Trives med mange forskellige opgaver og skiftende deadlines
- Har flair for digitale værktøjer og IT-systemer
- Bidrager med godt humør og har lyst til at blive en del af et fagligt og socialt fællesskab
Det er en fordel, hvis du har erfaring med nogle af de værktøjer, vi arbejder i til daglig, eksempelvis Microsoft PowerPoint, Word og Excel samt de mest almindelige sociale medieplatforme. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at lære og hurtigt kan sætte dig ind i nye værktøjer og arbejdsformer.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig, lærenem og har mod på at udvikle dine kompetencer inden for kommunikation, formidling og digitale værktøjer.
Stillingen er på 15-20 timer om ugen, som planlægges med hensyn til dit studie.
Kultur og kollegaer
Hos HortenDahl bliver du en del af opbygningen af en fælles kultur, hvor tillid, høj faglighed, store ambitioner og god energi er i centrum.
De omkring 400 engagerede kollegaer fordelt på vores fem lokationer i Danmark lægger vægt på, at det skal være både fagligt udviklende og sjovt at gå på arbejde, også gennem sociale arrangementer og fælles aktiviteter.
Du kan læse mere om HortenDahl på vores hjemmeside.
Vi vil gerne høre fra dig
Send os hurtigst muligt din ansøgning, CV og karakterudskrift, hvis du kan se dig selv i rollen, da vi løbende indkalder kandidater til samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Jesper Boe Nordal på [email protected]
Vi opfordrer alle uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist:
25. oktober 2026
Søg stillingen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

