Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Er du nysgerrig på iværksætteri og klar til at omsætte idéer til handling?

DANSK ERHVERV



“Iværksættere drukner i byrder, inden de er kommet i gang”. “Mangel på dansk vækstkapital tvinger scale-ups til udlandet”. “Kun hver fjerde iværksætter er kvinde”. Det er problemstillinger som disse, der fylder hos os i den iværksætterpolitiske afdeling i Dansk Erhverv, og som vi er drevet af at finde løsninger på.

Det gør vi selvfølgelig i tæt dialog med iværksættere, scale-ups og centrale aktører i det danske økosystem og omsætter deres virkelighed til politiske forslag, analyser, kommunikation, events og tilbud, der gør en reel forskel.

Som studentermedhjælper bliver du en del af et lille team, så der vil være stor variation i dine opgaver. Den ene dag kan du være med til at afholde et arrangement, den næste undersøge et politisk tiltag og den tredje få en ny idé og forfølge den fra tanke til konkret indsats. Derfor leder vi efter dig, der er nysgerrig, har et stort drive og har lyst til at tænke nyt sammen med os.

Jobbet
I Dansk Erhverv arbejder vi for at skabe de bedste forudsætninger og rammer for iværksættere og scale-ups i Danmark, for det er nutidens iværksættere, der skaber fremtidens innovation, jobs og velstand.

Du får frihed til at planlægge og tilrettelægge dit arbejde, og vi tilbyder varierende arbejdsopgaver i et uformelt miljø. Vi er netværksorienterede og lægger stor vægt på faglige fællesskaber, ligesom der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Som student vil dine opgaver blive formet meget efter din faglighed, dit engagement og dine interesser, dog vil dine opgaver typisk være:

  • Bidrage til analyser, notater og oplæg om aktuelle iværksætterpolitiske emner, fx adgang til kapital, talent og regulering.
  • Være med til at planlægge og gennemføre events, netværksmøder og aktiviteter for iværksættere og scale-ups.
  • Koordinere projekter og følge op på samarbejdspartnere, deltagere og interne leverancer.
  • Udarbejde kommunikation til medlemmer og interessenter herunder nyhedsbreve, LinkedIn-opslag og materiale til arrangementer.
  • Indsamle viden og holde overblik over nyheder, politiske udspil og tendenser i iværksætterøkosystemet.

Med i bagagen har du
Du er i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse og har lyst til at bruge din faglighed i praksis. Din konkrete uddannelsesretning er mindre vigtig for os end din nysgerrighed, dit engagement og din lyst til at tage ansvar.

Vi forestiller os, at du:

  • Kan skabe overblik og trives med at have flere opgaver i gang på samme tid.
  • Har lyst til at drive processer fra idé til handling.
  • Tør komme med nye idéer og dele dine perspektiver.
  • Arbejder meget selvstændigt, men også nyder at sparre og skabe resultater sammen med andre.
  • Interesserer dig for iværksætteri, politik, erhvervsliv eller de vilkår, der former morgendagens virksomheder. Erfaring fra iværksættermiljøet eller lignende vil være en fordel.

Vi tilbyder
I Dansk Erhverv har vi fokus på vores medlemmer i alt, hvad vi gør. Vi arbejder for at skabe konkrete resultater og de bedste rammevilkår for vores medlemmer. Vores mål er, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Kulturen i Dansk Erhverv er kendetegnet ved, at vi er handlekraftige, netværksorienterede og vi spiller hinanden gode.

Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer. Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør, også i en hverdag, hvor tempoet nogle gange er højt.

Vi har det godt sammen socialt, og der er også mulighed for at deltage i en del sociale og faglige arrangementer med resten af Dansk Erhverv.

Vi er 3 personer i afdelingen, men er en del af et større team i Erhvervs Politisk og Analytisk.

Du vil få din daglige gang i Tietgenhuset i København.

Ansøgningen
I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Nanna Nabe-Birch på [email protected] eller tlf. +45 2068 9019

Ansøgning, cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”ansøg” ude til højre hurtigst muligt og senest den 16. oktober kl. 12.00.
I din ansøgning bedes du komme med et eksempel på, hvor du har optimeret en proces eller kommet med en ide, som kunne implementeres til at forbedre vilkårene for nogen. Intet er for småt.

Du bedes ligeledes beskrive, hvordan du bruger AI i din hverdag.

Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Ansøgningsfrist: d. 16. oktober 2026

Afdeling: Børsen 1217 København K

Lokation: Dansk Erhverv

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DANSK ERHVERV



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DANSK ERHVERV

Hovedkontor: Børsgade 4, 1215 København K

I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 16.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3126230//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT