Ansvarlig for administration, optimering og kunderådgivning (studentermedhjælper)
CLEVER A/S
Vi leder efter en studentermedhjælper, der har lyst til at dykke ned i energibranchen og hjælpe vores kunder, når de har brug for hjælp til teknikken.
Din rolle
Du bliver en del af den daglige drift i vores tekniske supportteam, hvor du vil være med til at skabe gode kundeoplevelser. Du får indblik i, hvordan et elselskab fungerer indefra, når du arbejder med kunder, data, processer og systemer.
Rollen vil i starten kredse om kundehenvendelser på telefon og mail, så du lærer vores kunder, produkter og arbejdsgange godt at kende. Når du har styr på det, får du flere administrative og driftsrelaterede opgaver, der understøtter Clevers elselskab og vores kunder.
Stillingen er på 15-20 timer om ugen. Vi ved godt, at studielivet skal hænge sammen med arbejdslivet, så derfor forsøger vi at skabe fleksibilitet omkring dit studie. Da der er tale om en studentermedhjælperstilling, er det en forudsætning, at du er indskrevet på en videregående uddannelse.
Hos os har vi ikke klassiske titler. Vi har profiler. Når vi kalder rollen ”studentermedhjælper”, er det, så du og resten af verden ved, hvem vi leder efter. Men når du starter hos os, bliver din profil ”Ansvarlig for administration, optimering og kunderådgivning”.
Din hverdag
Din hverdag vil primært være på kontoret sammen med dine kollegaer, hvor dine opgaver blandt andet vil være:
- Besvare kundehenvendelser på telefon og mail f.eks. om deres elaftale
- Administrative opgaver f.eks. gennemgå udtræk af data på leverancer for at vedligeholde kundeforhold
- Rådgive og hjælpe kollegaer i kundeservice ved mere tekniske kundesager
Hvem er du?
Når vi drømmer om vores nye kollega, ser vi dig, der:
- Har lyst til at lære om energibranchen og de processer, der ligger bag et elselskab
- Kan li´ eller har erfaring med kundekontakt eller administrative opgaver
- Er nysgerrig, struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Har et godt greb om Microsoft Office-pakken, særligt Excel
Dit team
Du bliver en del af et team med stor lyst til at hjælpe hinanden. Vi går under navnet Clever Power, som også udgør vores tekniske supportteam. Samlet er vi 27 kollegaer i Clever Power, hvor 11 af dem er kollegaer, der er hører hjemme i teknisk support og derudover to studentermedhjælpere.
Teamet spænder over flere forskellige fagligheder, der arbejder tæt sammen om at skabe gode kundeoplevelser og sikre en stabil drift. Som studentermedhjælper kommer du særligt til at samarbejde med kollegaerne inden for administration og kunderådgivning, hvor opgaverne typisk fordeles og prioriteres.
Medledelseskompetencer - vi er nemlig organiseret anderledes
- Du holder dit ego i skak og arbejder mod et fælles mål.
- Du tager ansvar for både dig selv og teamet.
- Du er en holdspiller, der ser samarbejde som vejen til de bedste resultater.
Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Finder vi det rette match, kan vi finde på at lukke opslaget før fristen. Så hvis du tænker, at det her job er det rigtige for dig, så send din ansøgning allerede i dag, så du er sikker på at komme i betragtning.
Vi håber, at vi gennem din ansøgning kan lære dig at kende og se, hvad du kan bidrage med. Det er fint, hvis du bruger AI-værktøjer til inspiration – men husk at personliggøre din ansøgning, da vi leder efter hele mennesker.
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os, på: www.clever.dk/velkommen eller vores Instagramkonto @liveticlever.
Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces, kan du læse mere her: Rekrutteringsprocessen i Clever | Clever.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: d. 25. oktober 2026
Lokation: København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

