Praktikant, HRfamly ApS
betterpeople A/S
Vil du prøve kræfter med marketing, kundekommunikation, HR og forretningsudvikling, og samtidig få indblik i, hvordan en HR-platform udvikles og vækstes? Som praktikant hos HRfamly bliver du en aktiv del af teamet og får hands-on erfaring med hele kunderejsen. Du kommer blandt andet til at arbejde med content og SoMe, kundedemoer, on-boarding, support og udvikling af vores kommunikation og forretning.
HRfamly
HRfamly er udviklet af betterpeople med afsæt i vores erfaring med HR og rekruttering. Hvor betterpeople arbejder med rekruttering og HR-rådgivning, er HRfamly vores digitale HR-platform, der hjælper virksomheder med at samle og strukturere deres HR-processer.
Sammen udgør HRfamly og betterpeople et team på 8-10 medarbejdere med fælles kontor i hjertet af Aarhus C. Som praktikant bliver du derfor en del af et miljø, hvor HR, rekruttering, salg og marketing mødes i hverdagen.
Dine primære opgaver vil være:
- Kundedialog og onboarding: Deltage i demoer af HRfamly, hjælpe nye kunder godt i gang og sikre en god løbende dialog med eksisterende kunder.
- HR-support: Hjælpe vores kunder med spørgsmål til platformen og HR-relaterede problemstillinger både skriftligt og mundtligt.
- Content og SoMe: Udarbejde relevant og engagerende indhold til blandt andet LinkedIn og Facebook.
- SEO og hjemmeside: Skrive indhold om HR, rekruttering, nye tendenser og relevant lovgivning med fokus på at udvikle og SEO-optimere vores hjemmeside.
- Visuel kommunikation: Udarbejde grafisk materiale til SoMe, hjemmeside, salgsmateriale og HRfamly-platformen med afsæt i vores visuelle identitet.
- Forretningsudvikling: Bidrage med idéer og input til, hvordan vi kan udvikle HRfamly og skabe endnu mere værdi for vores nuværende og kommende kunder.
Hvem er du?
Din uddannelsesretning er ikke det vigtigste for os. Det afgørende er, at du er nysgerrig, tager initiativ og har lyst til at arbejde med kommunikation, marketing, kunder og HR.
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd, men vi forestiller os, at du:
- kommunikerer stærkt både skriftligt og mundtligt
- har interesse for SoMe, content og digital kommunikation
- er kreativ og har blik for, hvordan budskaber formidles visuelt
- tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
- er nysgerrig på kunder og deres behov
- trives med forskellige typer opgaver og har lyst til at bidrage med egne idéer
- er hjælpsom og har lyst til at være en aktiv del af teamet
Erfaring med SoMe, annoncering eller grafisk arbejde er en fordel, men ikke et krav.
Det får du hos os
Hos HRfamly bliver du en del af et tæt og uformelt team, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, faglig sparring og et stærkt samarbejde i hverdagen.
Du får ansvar for konkrete opgaver og mulighed for at præge dit eget praktikforløb, samtidig med at der altid er mulighed for sparring undervejs. Fordi HRfamly fortsat er i vækst og udvikling, er der kort fra idé til handling, og du får mulighed for at se resultatet af det, du arbejder med.
Vi prioriterer også det sociale fællesskab og arrangerer blandt andet fredagsbarer, sport og andre sociale aktiviteter gennem året. På kontoret har vi desuden frokostordning, frisk frugt, kaffe og te.
Praktikperioden løber hen over forårssemesteret 2027, og vi er fleksible i forhold til opstart, skrivedage og eksaminer.
Kontakt
Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du meget velkommen til at kontakte praktikansvarlig Stine Halkjær på [email protected] eller tlf. 53 82 44 66.
Virksomhed HRfamly ApS
Sted Aarhus
Kategori Kommunikation og marketing
Spørgsmål til jobbet?
Tag endelig kontakt til en af vores konsulenter.
Stine Halkjær
HR Business Partner
- +45 61 70 06 93
- [email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

