Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk medarbejder til SFO på Lillevang Skole

Allerød Kommune



Vil du gøre en forskel for børn hver eftermiddag? Brænder du for at skabe trivsel, fællesskaber og spændende aktiviteter for børn? Så har du nu mulighed for at blive en del af et engageret og udviklingsorienteret SFO-team på Lillevang Skole, afd. Skovvang, Poppelvej 1A, 3450 Allerød. Tiltrædelse 1. november eller snarest muligt.
Vi søger en pædagogisk medarbejder til en fast stilling på 21 timer ugentligt med arbejdstid i SFO'en om eftermiddagen. Stillingen er på årsnorm, og den daglige arbejdstid vil som udgangspunkt ligge i tidsrummet kl. 12.30 til 16.00/17.00. Som en del af stillingen deltager du i personalemøde én gang om måneden og arbejder på skolefridage og i skoleferier 5-10 arbejdsdage om året.
Om stillingen
I Lillevang Skoles SFO arbejder vi målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn gennem leg, relationer, bevægelse, kreativitet og fællesskaber.

Vi arbejder med en pædagogik, hvor børnene gennem værkstedsaktiviteter, leg og egne initiativer får mulighed for at udforske og udvikle deres interesser. Samtidig er vi i gang med at udvikle vores fritidspædagogiske praksis med fokus på stærke fællesskaber, inkluderende miljøer og meningsfulde aktiviteter for alle børn.

Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde, engagement og børnenes trivsel er i centrum. Vi søger en medarbejder, der kan bidrage til vores værksteder, aktiviteter og fællesskaber, og som ser værdien i at skabe gode rammer for børnenes fritidsliv.

Kan du byde ind med aktiviteter inden for rollespil, bevægelse, musik eller udeliv, vil det være en fordel. Det er dog ikke en forudsætning for at søge stillingen.

Vi forventer, at du:

  • Er nærværende og relations stærk
  • Kan planlægge og gennemføre spændende aktiviteter for børn
  • Kan samarbejde med kolleger, forældre og skolens øvrige personale
  • Bidrager positivt til udviklingen af vores pædagogiske praksis
  • Er stabil, ansvarsbevidst og har lyst til at være en aktiv del af hverdagen i SFO'en
  • Møder børnene engageret, anerkendende og med fokus på deres deltagelsesmuligheder

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med glade og nysgerrige børn
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger
  • En SFO i udvikling med fokus på fællesskaber, værkstedspædagogik og deltagelsesmuligheder
  • En ledelse, der vægter tillid, samarbejde og dialog
  • Gode fysiske rammer med adgang til både ude- og inde aktiviteter

Om Lillevang Skole
Lillevang Skole er en distriktsskole med høje ambitioner for både børn og medarbejdere. Vi arbejder for at skabe stærke lærings- og fritidsfællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til, deltage og have betydning.

Skolen har ca. 720 elever i almenområdet samt elever i gruppeordninger, modtageklasse og centerklasser. SFO'en har omkring 270 børn og spiller en central rolle i børnenes hverdag og fællesskaber.

På Lillevang Skole vægter vi samarbejde, faglighed, trivsel og udvikling højt. Vi ønsker at være en arbejdsplads, hvor medarbejdere oplever medindflydelse, ansvar og mulighed for at udvikle sig sammen med dygtige kolleger.

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.

Er du interesseret?
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte SFO-leder Henrik Andersson på telefon 23 82 14 51. Du uploader din ansøgning og CV via linket i annoncen senest den 18. oktober 2026. Samtaler afholdes løbende. Vi indhenter referencer og straffe oplysninger inden endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du vil bidrage til fællesskabet i vores SFO.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Afdeling: Lillevang Skole

Ansøgningsfrist: 18 October 2026

Placering: 3450, Allerød

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Allerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Allerød Kommune

Hovedkontor: Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3127210//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT