Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikanter til Training Team

Mellemfolkeligt Samvirke



Vil du bruge din praktik på at engagere unge i spørgsmål om fred, klima, ulighed og global retfærdighed – og samtidig udvikle dine kompetencer inden for undervisning, projektarbejde og koordinering? Så er det måske dig, vi leder efter!

I Mellemfolkeligt Samvirkes Training Team søger vi to praktikanter til foråret 2027. I bliver en del af arbejdet med at udvikle og gennemføre vores forskellige undervisnings- og engagementstilbud: VerdensKlasse, Akademiet for Håb og Handling og et nyt engagementsspor.

Som en del af vores undervisningsindsats VerdensKlasse kommer du til at undervise og engagere elever i udskolingen og på ungdomsuddannelser over hele landet i temaer som bæredygtig udvikling, kulturforståelse, aktivisme, demokrati og klimaretfærdighed.

Derudover bliver du involveret i et eller flere af vores øvrige engagementstilbud. Du kan blandt andet bidrage til at udvikle og gennemføre Akademiet for Håb og Handling – en praksisnær projektlederuddannelse for unge, der vil omsætte idéer til konkret forandring. Du kan også få opgaver i vores nye engagementsspor, hvor vi to gange om året skaber møder mellem unge fra vores globale platforme og unge i Danmark. Som en del af sporet tager vi på en inddragende dialogtur til forskellige steder i landet.

Dertil får du erfaring med at arbejde i en større dansk NGO og indblik i Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde i Danmark og globalt, hvor vi sammen med partnere og lokale organisationer arbejder for en mere retfærdig og bæredygtig verden.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • undervise elever i hele landet i temaer som bæredygtig udvikling, kulturforståelse, aktivisme, demokrati og klimaretfærdighed
  • planlægge, koordinere og gennemføre forløb i VerdensKlasse, Akademiet for Håb og Handling og det nye engagementsspor
  • bidrage til at videreudvikle workshops og andre engagementsformater, der gør globale dagsordener relevante og handlingsorienterede for unge
  • løse praktiske og koordinerende opgaver i forbindelse med arrangementer, besøg, rejser og samarbejder
  • bidrage til den daglige drift i et team, der afprøver nye idéer og tilgange og omsætter dem til konkrete aktiviteter

Vi er et team med stor faglighed inden for undervisning, facilitering, projektudvikling og koordinering. Du får løbende sparring og mulighed for både at løse opgaver selvstændigt og samarbejde med resten af teamet. Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd, men det er vigtigt, at du arbejder struktureret, tager ansvar for dine opgaver og har lyst til at lære og arbejde med forskellige grupper af unge.

Som praktikant forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med undervisning og facilitering – eller har lyst til at lære det
  • brænder for at engagere unge og inspirere til forandring
  • kan kommunikere klart på både dansk og engelsk
  • arbejder struktureret og ansvarsfuldt og har mod på at løse opgaver både selvstændigt og i samarbejde med andre
  • kan være fleksibel og er indstillet på, at nogle aktiviteter foregår forskellige steder i landet og enkelte gange indebærer overnatning
  • har interesse for bæredygtighed, kulturforståelse, klima, demokrati, aktivisme eller lignende

Vi tilbyder:

  • solid erfaring med undervisning, projektudvikling og afvikling af aktiviteter for unge
  • et bredt netværk på ungdomsuddannelser og blandt Mellemfolkeligt Samvirkes øvrige samarbejdspartnere
  • indsigt i NGO-arbejde i og uden for Danmark
  • ansvar, varierede arbejdsopgaver og et engageret team, der prioriterer samarbejde, kreativitet og faglig sparring
  • gratis vegetarisk frokostordning

Praktikstillingerne er på 30 timer om ugen fra midten af januar til midten af juni 2027. Vi er selvfølgelig fleksible i de perioder, hvor du skal til eksamen eller aflevere praktikrapport. Praktikken er ulønnet.

Vi holder til på Fælledvej 12, 2200 København N, men du skal også regne med arbejdsdage ude af huset og lejlighedsvise overnatninger, når vi eksempelvis gennemfører workshops og andre aktiviteter rundt om i landet.

Ansøgning
Send os dit CV og en kort motiveret ansøgning. Vi modtager kun ansøgninger via rekrutteringssystemet. Du søger stillingen via knappen ’SØG STILLINGEN’.

Ansøgningsfrist: 23. oktober 2026

Vi indkalder til samtaler løbende. Hvis du vil vide mere om praktikstillingerne er du velkommen til at kontakte projektmedarbejder og underviser i Training Team, Lærke Hjulmand Larsen, på [email protected] eller 77 31 01 68.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Mellemfolkeligt Samvirke



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Mellemfolkeligt Samvirke

Hovedkontor: Fælledvej 12, 2200 København N

Mellemfolkeligt Samvirke er en global sammenslutning af mennesker i over 40 lande, som styrker menneskerettigheder for at udrydde fattigdom.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3128820//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT