Junior Content Creator til TV 2 CREATIVE
TV 2 Danmark A/S
København
Løbende
Er du studerende, og har du lyst til at arbejde med korte videoformater, programklip og content til sociale platforme? Så er du måske vores nye Junior Content Creator i TV 2 CREATIVE.
Vi søger en nysgerrig og praksisorienteret Junior Content Creator til et studiejob på 10–15 timer om ugen. Du bliver en del af et kreativt miljø, hvor du arbejder tæt på TV 2s indhold og hjælper med at gøre programmer og kampagner levende på sociale og digitale platforme.
Teamet
Du bliver en del af Marketing / CREATIVE, hvor vi arbejder med at udvikle, producere og aktivere content på tværs af TV 2s platforme. Her samarbejder du med blandt andre kampagnekoordinatorer, content strategists, senior content strategists og mediateamet.
I teamet får du klare opgaver, løbende sparring og feedback fra mere erfarne kolleger. Du kommer til at arbejde i et miljø, hvor kvalitet, samarbejde og tempo går hånd i hånd – og hvor du får mulighed for at udvikle dine praktiske content-kompetencer tæt på kendte brands og aktuelle programmer.
Rollen
Som Junior Content Creator får du en eksekverende rolle med fokus på produktion, tilpasning og tekstning af korte videoformater. Du arbejder primært med færdigt programindhold og omsætter briefs til konkrete content-aktiveringer – fx reels, shorts og feed-posts til sociale platforme.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- klippe og tilpasse korte videoformater til sociale og digitale platforme.
- tekste og formatere indhold, så det fungerer tydeligt og korrekt på de relevante platforme.
- pakke programklip ind visuelt og redaktionelt i tråd med brief og TV 2s retningslinjer.
- producere mindre content-aktiveringer til programkampagner.
- levere 1–2 korte klip pr. program eller kampagne efter klare rammer.
- justere indhold efter feedback fra Content Strateg eller Senior Content Strateg.
- sikre, at dine leverancer lever op til TV 2s tone of voice, community guidelines samt brand- og formatretningslinjer.
Du arbejder struktureret med dine opgaver på egen hånd, men altid med mulighed for sparring, supervision og feedback.
Din profil
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse inden for fx. kommunikation, medie, design, film, digital marketing eller lignende. Du har lyst til at arbejde praktisk med content-produktion og trives med konkrete opgaver, korte deadlines og tydelige rammer.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har erfaring med Adobe Creative Cloud – særligt Premiere Pro, og grundlæggende erfaring med After Effects og Photoshop.
- har forståelse for sociale mediers formater, tempo og virkemidler.
- har erfaring med storytelling, timing og visuelt udtryk.
- skriver godt på dansk og kan arbejde med tekstning og korte formuleringer.
- kan arbejde professionelt og struktureret inden for klare briefs.
- tager feedback konstruktivt og hurtigt omsætter den til konkrete justeringer.
Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, udvikle dig og bidrage til et effektivt og positivt samarbejde i teamet.
TV 2 som arbejdsplads
TV 2 er Danmarks kommercielle public service‑virksomhed. Vores opgave er at begejstre, oplyse og forbinde – at skabe indhold, der samler danskerne på tværs af TV 2 Play, tv2.dk og vores kanaler. Vi er ejet af den danske stat og leverer public service på kommercielle vilkår.
Som moderne virksomhed arbejder vi hver dag for at gøre public service personlig – med målet om at samle alle – en for en i en tid med ændrede medievaner og skarp international konkurrence. Hos os bliver du del af en arbejdsplads med høj faglighed, fleksible rammer og respekt i samarbejdet, og vi arbejder målrettet med trivsel, ligestilling og inklusion. Vi har kontorer på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Søg stillingen
Lyder det som noget for dig? Så ser vi frem til at høre fra dig.
Send din ansøgning, CV og gerne eksempler på relevant content, du har arbejdet med. Det kan fx være korte videoer, reels, kampagneklip, skoleprojekter eller andet visuelt indhold, der viser din stil og dine færdigheder.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Simon Bang Ryhede
Head of Creative Management
60383430
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

