Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentervejledere

UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole S/I



Har du lyst til at hjælpe andre studerende med at forstå deres muligheder, regler og vigtige valg under deres uddannelse, og på den måde fungere som et bindeled imellem de studerende og socialrådgiveruddannelsen? Og er du interesseret i at styrke dine kompetencer i formidling og kommunikation? Så er der her mulighed for at søge et spændende studie- og erhvervsrelevant job.

Vi søger pr. 1. november 2026 eller snarest muligt 3 nye studentervejledere til både den ordinære og online socialrådgiveruddannelse i Odense, som sammen med vores nuværende studentervejledere kan bidrage til teamet og være med til at skabe et trygt, inkluderende og godt studiemiljø for de studerende.

Jobbet
Du skal vejlede kommende og nuværende studerende, herunder:

  • Vejlede studerende, der henvender sig personligt på campus, telefon eller online
  • Planlægge og afholde informations- og vejledningsarrangementer, fx APA-/formaliaworkshops, studielounge, formalia-drop-in i eksamensperioder og lignende.
  • Deltage i forskellige arrangementer som f.eks. Åben Hus, Brobygning, Eventyrløb og studiestart
  • Vejlede om gruppearbejde og det at være studerende, og derigennem medvirke til at styrke de studerendes faglige og sociale relationer gennem studietiden

Vi forventer, at du

  • Er studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Odense, enten på den ordinære uddannelse eller onlineuddannelsen, og har gennemført 1. studieår og dermed afsluttet 2. semester.
  • Har et grundlæggende kendskab til socialrådgiveruddannelsens indhold og opbygning
  • Er god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt
  • Er god til at varetage personlige samtaler og kan tale i større forsamlinger samt ved online arrangementer
  • Har lyst til at få viden om gældende studieadministrative regler og procedurer
  • Er god til selvstændigt at søge relevant information
  • Er ansvarsbevidst og god til at samarbejde
  • Er god til at planlægge og organisere dine opgaver
  • Har lysten til at fremstå som et godt eksempel og på den måde være en god ambassadør for Socialrådgiveruddannelsen
  • Har modet til at springe ud i de opgaver, der skal løses, og bruge dig selv i opgaveløsningen
  • Har forståelse for, at du har tavshedspligt omkring de oplysninger om andre studerende, du får kendskab til igennem din funktion

Det forventes, at du deltager i grundkursus for studentervejledere.

Vi kan tilbyde

  • Et spændende, udfordrende og professionsrelevant studiejob, der vil give dig indgående kendskab til dit studie samt praktisk erfaring med formidling og personlige samtaler.
  • Sparring og samarbejde med andre studentervejledere, uddannelsens tovholdere og uddannelsesleder.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes pr. 1. november 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 6 timer pr. uge. Den ugentlige arbejdstid vil dog variere betydeligt hen over året, og der må forventes perioder med højere arbejdsbelastning, fx i forbindelse med studiestart og brobygningsaktiviteter.

Du vil blive ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisation – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftaler for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.

Timelønnen for studentervejledere er pt. 139,29 kr. pr. time.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Du er også velkommen til at kontakte de nuværende studentervejledere, hvis du har spørgsmål af mere praktisk karakter. Det kan du gøre ved at sende dine spørgsmål til [email protected]

Ansøgningsfrist
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning sammen med CV og relevante beviser elektronisk via ucl.dk/job senest torsdag den 15. oktober 2026.

Samtale
Samtalerne vil finde sted onsdag den 21. oktober 2026 med deltagelse af nuværende studentervejledere og uddannelseslederne Sofie Raviv og Jane Præstegaard Kristensen.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.

Fakta

  • 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
  • 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
  • 1.400 medarbejdere på UCL
  • 900 millioner kr. omsætter UCL for om året

Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.

Ansøgningsfrist:
15. oktober 2026

Ansættelse:
1. november 2026

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole S/I



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole S/I

Hovedkontor: Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en stærk regional uddannelsesinstitution med uddannelser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling. Der er mere end 10.000 fuldtidsstuderende, ca. 1.000 medarbejdere, og institutionen har en årlig omsætning på omkring 800 millioner kroner.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3129315//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT