Studentermedhjælper til Service - HAARSLEV
Haarslev Industries A/S
Studentermedhjælper til Service
Søg jobbet
Haarslev er en global leder inden for teknologi til forarbejdning og genanvendelse af biprodukter. Vores løsninger hjælper virksomheder verden over med at skabe værdi af ressourcer og bidrager til en mere bæredygtig fremtid.
Nu søger vi en studentermedhjælper til et spændende projekt på tværs af Service og Finance.
Om rollen som studentermedhjælper
Hos Haarslev gennemfører vi hvert år en lang række serviceprojekter hos kunder over hele verden. Når arbejdet er udført, skal det faktureres, men processen involverer i dag flere systemer, manuelle arbejdsgange og omfattende administration.
Information om blandt andet arbejdstimer, rejseomkostninger, projektindkøb og reservedele registreres i forskellige systemer og skal efterfølgende samles og valideres, før faktureringen kan gennemføres.
Derfor ønsker vi at gennemgå hele processen fra udført servicearbejde til endelig fakturering. Sammen med kolleger i Service og Finance skal du hjælpe med at skabe overblik over processen, identificere forbedringsmuligheder og bidrage med forslag til, hvordan vi kan arbejde smartere gennem standardisering, automatisering og brug af AI.
Stillingen er på 15-20 timer om ugen fordelt på cirka to arbejdsdage, og du vil referere til vores Service Director. Da projektet involverer samarbejde på tværs af en global organisation, forventer vi, at du kan kommunikere professionelt på både dansk og engelsk.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:
- Kortlægge den nuværende proces fra udført servicearbejde til fakturering
- Interviewe nøglepersoner i Service og Finance
- Identificere flaskehalse, dobbeltarbejde og manuelle arbejdsgange
- Analysere sammenhænge mellem timer, omkostninger, projektaktiviteter og fakturering
- Undersøge muligheder for standardisering, digitalisering og automatisering
- Vurdere hvordan AI og andre digitale værktøjer kan understøtte processen
- Bidrage med anbefalinger til konkrete forbedringer
Som en del af projektet vil du være med til at udarbejde et beslutningsgrundlag for ledelsen, herunder forslag til fremtidige processer og prioriterede forbedringstiltag.
Om dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du studerer inden for:
- Økonomi, Finance, Business Administration, Operations Management, HA, cand.merc. eller lignende
Derudover er du:
- Analytisk og nysgerrig af natur
- Struktureret og god til at skabe overblik
- Interesseret i processer, digitalisering og forretningsudvikling
- Motiveret af at omsætte teori til konkrete løsninger i praksis
- God til at samarbejde med forskellige fagligheder
Hvad får du?
Dette er ikke en traditionel studentermedhjælperstilling med rutineprægede opgaver.
Du bliver en del af et projekt med stor synlighed i organisationen, hvor du får mulighed for at arbejde med en reel forretningsudfordring og bidrage til udviklingen af en central proces i vores globale serviceforretning.
Du får erfaring med:
- Procesanalyse og procesoptimering
- Forretningsudvikling
- Dataanalyse
- Projektarbejde
- Digitalisering og AI
- Tværgående samarbejde i en international virksomhed
Samtidig får du mulighed for at sætte dit eget præg på løsningen og skabe konkrete forbedringer med synlig forretningsmæssig værdi.
Er du blevet nysgerrig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer dig derfor til at søge hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!
Department
Services
Location
Denmark, Hårslev
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

