Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Ingeniørpraktikant til Spors egenprojektering

Banedanmark



Kunne du tænke dig at prøve kræfter med projektering af jernbanen, så søger vi lige nu en ingeniørstuderende til Spors team for egenprojektering.

Vi søger en motiveret ingeniørpraktikant til området

Projektering & Normer
i sektionen

Spor & Tværgående projekteringsledelse
.

Som praktikant i Spors team for egenprojekterende, får du mulighed for at prøve kræfter med sporprojektering på forskellige typer af baneprojekter. Teamet består af ingeniører og tekniske designere, som er fordelt på vores kontorer i Aarhus C og København. Du vil blive tilknyttet én af lokationerne, afhængig af din bopæl.

En alsidig hverdag med fokus på sporprojektering

Gennem dit praktikforløb vil du arbejde med forskellige opgaver inden for sporprojektering. Dine arbejdsopgaver kan bl.a. omfatte:

  • Projektering af spor tracéer, herunder sporets linjeføring og længdeprofil
  • Udarbejde fritrumskorridorer
  • Lave udtræk fra 3D modeller, herunder udtræk af faktiske tværsnit
  • Udarbejde skematiske sporplaner
  • Bidrage til tegningsproduktion for sporprojekter

En tryg og fagligt udbytterig start

Du bliver tilknyttet en fast praktikantvært, som vil sørge for, at du får den nødvendige oplæring. Sammen vil vi sørge for, at du får et trygt og fagligt udbytterigt praktikforløb. Du vil indgå i en hverdag præget af høj faglighed, videndeling og gode kolleger.

Hvem er du?

  • Du er i gang med en uddannelse som ingeniør inden for byggeri, anlæg eller infrastruktur og har lyst til at lære jernbanesektoren at kende
  • Du har kendskab til Bentleys software, gerne Open Roads Designer og/ eller Open Rail Designer
  • Du trives i en vekslen mellem at arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • Du bringer gerne ny viden og friske perspektiver i spil i vores daglige arbejde

Løn- og ansættelsesvilkår

Praktikperioden er 20 uger (100 arbejdsdage) med forventet opstart 1. februar 2027.

Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen. Du får løn under praktikperioden, efter gældende praktikaftale med IDA.

Det er en forudsætning, at du er ingeniørstuderende og at du kan transportere dig til arbejdsstedet.

Arbejdsstedet er på ét af Banedanmarks kontorer i hhv. Aarhus eller København, som har følgende adresser:

Aarhus:
Thomas Koppels Gade 239A, 8000 Aarhus C

København:
Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Katrine Steenbach på tlf. 2127 3787.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail [email protected].

For at søge stillingen skal du klikke på linket ‘Søg stilling’ og følge instrukserne.

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.

Ansøgningsfrist: d. 25. oktober 2026

Lokation: Region Hovedstaden

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Hovedkontor: Amerika Plads 15, 2100 København Ø

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3130968//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT