Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktik i Teknik og Miljø med fokus på administration og ledelsesunderstøttelse

Aarhus Kommune



Praktik i Teknik og Miljø med fokus på administration og ledelsesunderstøttelse

Har du lyst til at afprøve din viden i praksis og få erfaring med administrative opgaver, koordinering og understøttelse af ledelsen i en stor og kompleks organisation?

Er du studerende med fokus på fx administration, offentlige organisationer eller lignende, og har du sans for struktur, service og de små detaljer, der får en travl hverdag til at hænge sammen? Så er vi måske et godt match!

Vi søger en praktikant til forkontoret i Rådmandssekretariatet i Teknik og Miljø, som skal være med til at løse en bred vifte af administrative opgaver og understøtte den daglige drift omkring rådmanden, direktøren og Rådmandssekretariatet.

Om praktikken
Teknik og Miljø er en stor organisation med mange forskellige fagområder, der arbejder med alt fra de store strategiske beslutninger om byudvikling og grøn omstilling til hverdagens løsninger inden for fx mobilitet, grønne områder, natur og anvendelsen af byens rum. Vores fælles mission er, at vi skaber bæredygtige rammer for livet i Aarhus.

Som praktikant bliver du en del af forkontoret i Rådmandssekretariatet. Her er vores vigtigste opgave at få hverdagen omkring rådmanden, direktøren og vores kolleger i sekretariatet til at fungere så smidigt som muligt.

Du kommer til at arbejde med mange forskellige administrative opgaver og får et særligt indblik i, hvordan administration, ledelse og det politiske niveau spiller sammen i en kommune. Du får samtidig mulighed for at opbygge viden om arbejdet i en politisk ledet organisation og om de politiske, økonomiske og juridiske rammer, som den kommunale administration arbejder inden for. Du bliver en del af den daglige drift og får mulighed for at prøve kræfter med opgaver inden for blandt andet møde- og kalenderadministration, koordinering, håndtering af henvendelser, journalisering, dokumenthåndtering og praktisk understøttelse.

Vi sørger for, at du bliver introduceret til arbejdet og til Teknik og Miljø som organisation, så du kommer godt fra start. Du bliver desuden tilknyttet en mentor, som gennem praktikforløbet vil guide, vejlede og støtte din faglige udvikling med udgangspunkt i din uddannelsesplan og dine kompetencer. Der er desuden mulighed for socialt fællesskab med andre praktikanter i Teknik og Miljø.

Hvordan bliver din hverdag?
Du bliver en del af forkontoret i Rådmandssekretariatet. Vi er et lille team, der arbejder tæt sammen om at understøtte rådmanden, direktøren og sekretariatet og sikre, at de mange små og store administrative opgaver bliver grebet og fulgt til dørs.

Hverdagen er varieret, og opgaverne kan ændre sig i takt med kalenderen og det, der sker i organisationen og på det politiske niveau. Derfor er det vigtigt, at du trives med både faste rutiner og opgaver, der opstår her og nu.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Koordinere møder, kalendere og aftaler på tværs af Rådmandssekretariatet og sikre, at de praktiske detaljer er på plads
  • Håndtere og prioritere mails og henvendelser samt sikre, at de lander det rigtige sted og bliver fulgt til dørs
  • Understøtte en professionel og effektiv dokumenthåndtering – herunder journalisering, sagsoprettelse og øvrige administrative processer
  • Holde styr på aftaler, deadlines og opfølgninger, så vigtige opgaver ikke falder mellem to stole
  • Udarbejde og vedligeholde oversigter, der skaber struktur og giver et godt grundlag for den daglige opgaveløsning
  • Planlægge og koordinere møder, besøg og arrangementer – fra invitationer og praktiske detaljer til opfølgning
  • Bidrage til, at hverdagen i forkontoret og Rådmandssekretariatet fungerer smidigt gennem løbende administrative og praktiske opgaver

Du får mulighed for både at arbejde selvstændigt og sammen med dine kolleger. Mange af vores opgaver kræver koordinering med kolleger på tværs af Teknik og Miljø, så du kan glæde dig til en hverdag med mange forskellige kontaktflader.

Der er tale om ulønnet praktik op til 6 måneder med en arbejdstid på 30-37 timer om ugen som udgangspunkt. Der er mulighed for fleksible arbejdstider, og vi tager hensyn til studieaktiviteter.

Som praktikant bliver din arbejdsplads primært Aarhus Rådhus.

Vi søger dig der:

  • Er i gang med en relevant uddannelse eksempelvis Administrationsbachelor eller lignende
  • Har sans for struktur, systematik og detaljer
  • Kan lide at skabe overblik og få opgaver fulgt helt til dørs
  • Er serviceminded og motiveres af at gøre hverdagen lettere for andre
  • Er nysgerrig, initiativrig og har lyst til at lære
  • Har gode samarbejdsevner og trives med mange forskellige kontaktflader
  • Kommunikerer godt både mundtligt og skriftligt
  • Har flair for IT og gerne kendskab til Microsoft Office-pakken
  • Har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation, hvor dagene ikke altid er ens

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra starten. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at lære. Vi sørger for oplæring og giver dig løbende mulighed for at tage mere ansvar, efterhånden som du bliver fortrolig med opgaverne.

Målet er, at du efter praktikforløbet ikke bare har fået indblik i administrativt arbejde, men også konkrete erfaringer med at anvende din faglighed i praksis og en større forståelse for din professionelle rolle i en offentlig organisation.

Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på 'Søg stillingen' for at udfylde og sende din ansøgning senest den 18. oktober 2026. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Hvis du vil høre mere om praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte Cecillie Kronborg på mail: [email protected] og tlf.: +4520576805.

Se også vores information til studerende om praktik i Teknik og Miljø Bliv studerende i Teknik og Miljø

Vi afholder samtaler i uge 43 og ser gerne, at forløbet bliver med opstart den 1. februar 2027, medmindre andet aftales.
Så send gerne din ansøgning allerede i dag!

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Aarhus Kommune som arbejdsplads

Aarhus Kommune er blandt Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen - og for dig. Kom og vær med!

Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.

Ansøgningsfrist
18-10-2026

Tiltrædelsesdato
01-02-2027

Ugentlig arbejdstid
30

Stillingskategori
Administration og kontorElever, lærlinge og praktikanter

Arbejdssted
Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Kontakt
Lisette Bulig Thoustrup

Sekretariatschef

24257683

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune er Danmarks næststørste kommune og centrum for et af landets stærkeste miljøer inden for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for mere end 370.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3131769//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT