Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Ulsted Landsbyordning søger pædagogisk assistent eller medhjælper

Aalborg Kommune



Pædagogisk assistent/medhjælper til fast 32 timers stilling på Ulsted Landsbyordning primært skole og DUS pr. 1/12-2026 eller snarest derefter.
Ulsted Landsbyordning består af Børnehave, Skole og DUS. Skolen har undervisning fra 0.-6. klasse og sender eleverne videre til Gandrup skole, der ligger 5 km væk. På skolen går der ca. 75 elever, hvoraf ca. 45 børn går i DUS 1 og 2, samt er børnehavens normering på 30 børn. I vores Landsbyordning er vi ca. 25 medarbejdere, en afdelingsleder med souschef funktion og en skoleleder.

Vores størrelse og opbygning gør, at vi er tætte på børnene og tætte på hinanden, og nærheden er noget af det specielle for vores landsbyordning. Vi arbejder tæt sammen i professionelle læringsfællesskaber med fokus på et åbent og databaseret samarbejde med elevernes læring i fokus.

Vores kerneopgave er at skabe udvikling, læring, trivsel og dannelse for alle vores elever. På Ulsted Skole og DUS arbejder vi alle med CPS (Samarbejdsbaseret og Proaktivt Problemløsning), som en del af skolens hverdag.

I Ulsted DUS igangsættes et udviklingsfokus på at implementere Aalborg Kommunes kvalitetsmarkører for god fritidspædagogik. Denne proces bliver du en aktiv del af, her skal vi sammen drøfte og udvikle kvalitet i vores tilbud, hvor en vigtig del af arbejdet i den fritidspædagogiske praksis går ud på, at børnene gør sig erfaringer med at deltage i forpligtende og skabende fællesskaber på tværs af alder. Vi har fokus på at skabe stjernestunder for alle børn, så de med smil på læben oplever at være en del af et fællesskab.

Vi har en aktiv og deltagende skolebestyrelse samt en støtteforening, som alle støtter op om udvikling af vores landsbyordning med alle børns udvikling, trivsel, læring og dannelse for øje.

Ulsted Landsbyordning er placeret på to matrikler, som ligger tæt på hinanden. På begge matrikler har vi fantastiske fysiske rammer både inde og ude med plads til mange forskellige aktiviteter. En styrke for os er vores fællesskab, som vi nyder og styrker gennem fælles arrangementer, ture og emneuger.

Hvad vi tilbyder

  • Fastansættelse på 32 timer: Arbejde med timer i indskoling samt timer i DUS og eventuelt i børnehaven.
  • Specialpædagogisk fokus: Brug dine kompetencer til at udvikle deltagelsesmuligheder for børn i både skole og fritid.
  • Professionelle kolleger: Arbejde sammen med engagerede og dygtige kolleger.
  • Ambitiøst arbejdsmiljø: Vi stræber efter høj trivsel og læring for alle børn og voksne, hvor åbenhed, kommunikation og psykologisk tryghed er nøgleord.
  • Udviklingsmuligheder: Vi er en udviklingsorienteret arbejdsplads. I Ulsted tror vi på fælles fodslag også når det kommer til uddannelse.
  • Teamsamarbejde: Tæt samarbejde med kolleger i både klasse og DUS. Du deltager i teammøde og DUS-møde hver uge.
  • Tæt ledelse: Oplev en ledelse, der er støttende og tæt på i hverdagen.

Hvem vi søger

  • Person med kompetencer inden for skole, fritid og gerne specialpædagogik.
  • Erfaring med eller interesse for specialpædagogik og inkluderende læringsmiljøer, hvor vi har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Passion for børns trivsel og læring: Brænder for at gøre en forskel.
  • Stærkt skole-hjem samarbejde: Værdifuld, forpligtende og tydelig kommunikation med forældre.
  • God kontakt til børn: Kan nå alle børn - også dem med særlige udfordringer.
  • Ansvarlighed: Tager ansvar for egne opgaver, viser initiativ og bidrager aktivt i DUS.
  • Teamsamarbejde: Er en holdspiller, som bidrager aktivt i et professionelt læringsfællesskab.
  • Personligt er du: Selvstændig og loyal: Initiativrig, kan arbejde selvstændigt, er loyal og arbejder ud fra fælles beslutninger. En tydelig voksen, der har en stærk relationskompetence, og kan bevare roen og overblikket i pressede situationer. At du tør sætte dig selv i spil sammen med børnene.

Om Ulsted Landsbyordning

  • Tæt fællesskab: Nærhed og tæt samarbejde på tværs er kernen hos os.
  • Professionelle læringsfællesskaber: Vi arbejder med Aalborg Kommunes kvalitetsmarkører for god undervisning, god fritidspædagogik og dagtilbud.
  • CPS: Samarbejdsbaseret og proaktiv problemløsning er en del af hverdagen.
  • Udviklingsfokus i DUS: Implementering af kvalitetsmarkører for god fritidspædagogik.
  • Aktiviteter og traditioner: Udedage, kreative dage, bevægelsesdage, temafester, aftenåbent, ture ud af huset og andet som udvikler fællesskaber.

Du kan læse mere om, hvem vi er på skolens hjemmeside: Ulsted Skole

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kontakt:
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte os, hvis du har lyst til at vide mere om jobbet samt komme forbi til et lille besøg på Ulsted Landsbyordning

  • Kasper Bagnkop, skoleleder tlf. 31 99 44 33

Praktiske oplysninger:
Adresse: Jyllensgade 29, Ulsted, 9370 Hals

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt pædagogisk reference.

Lønnen:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist tirsdag d. 20. oktober 2026.

Ansættelsessamtalerne vil blive afviklet i uge 44.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Afdeling: Ulsted Skole

Ansøgningsfrist: 20 October 2026

Placering: Jyllensgade 29, Ulsted, 9370, Hals, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Hovedkontor: Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Aalborg Kommune er Danmarks fjerdestørste kommune og fungerer som et vigtigt centrum for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv i Nordjylland. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bysamfund for mere end 220.000 borgere og lægger vægt på faglighed, samarbejde og innovation på tværs af organisationen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3132088//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT