Ansvarlig for gældsindrivelse
CLEVER A/S
Vi leder lige nu efter en ny kollega i Clever, der vil være med til at udvikle og optimere vores processer indenfor gældsindrivelse og inkasso.
Din rolle
I rollen kommer du til at arbejde med hele processen omkring udestående fordringer, det vil sige fra den indledende opfølgning til håndtering af indsigelser, inkasso og sager, der kræver yderligere juridisk behandling. Du bliver ansvarlig for gældsindrivelse og inkassosager, som både indebærer struktureret arbejde med en større mængde sager og mere konkrete sager, der kræver undersøgelse, dokumentation og vurdering. Det kan være, du er i dialog med inkassoselskaber eller der er behov for at rykke kunder, som endnu ikke har betalt deres regning.
Din hverdag
Din hverdag vil blandt andet bestå af:
- Opfølgning på udestående fordringer og gæld
- Håndtering og vurdering af inkassosager
- Dialog og koordinering med eksterne inkassosamarbejdspartnere
- Vurdering af næste skridt i komplekse sager
- Klargøring og indsamling af dokumentation til juridiske forløb
- Samarbejde med kollegaer på tværs Clever
Hvem er du?
Når vi drømmer om vores nye kollega, ser vi dig, der:
- Arbejder struktureret og er fagligt nysgerrig
- Trives med at undersøge komplekse problemstillinger og arbejde med rutineprægede opgaver, hvor svaret ikke nødvendigvis ligger foran dig
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne sager
- Kommunikere tydeligt og professionelt, både skrift og mundtligt
- Har interesse for gældsindrivelse, inkasso, økonomi og juridiske aspekter
Vi er ekstra begejstrede, hvis du:
- Har erfaring med inkasso, debitorstyring, økonomi eller lignende
Dit team
Du bliver en del af team Økonomi og finansielle indsigter, hvor vi er 23 gode kollegaer inkl. tre studentermedhjælpere med hver vores ansvarsområde. Vi arbejder tæt sammen om at understøtte forretningen, trives i et højt tempo og hjælper hinanden på tværs. Hos os er der fokus på både faglighed, trivsel og altid plads til et godt grin i hverdagen.
Medledelseskompetencer - vi er nemlig organiseret anderledes
- Du holder dit ego i skak og arbejder mod et fælles mål.
- Du tager ansvar for både dig selv og teamet.
- Du er en holdspiller, der ser samarbejde som vejen til de bedste resultater.
Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Finder vi det rette match, kan vi finde på at lukke opslaget før fristen. Så hvis du tænker, at det her job er det rigtige for dig, så send din ansøgning allerede i dag, så du er sikker på at komme i betragtning.
Vi håber, at vi gennem din ansøgning kan lære dig at kende og se, hvad du kan bidrage med. Det er fint, hvis du bruger AI-værktøjer til inspiration – men husk at personliggøre din ansøgning, da vi leder efter hele mennesker.
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os, på: www.clever.dk/velkommen eller vores Instagramkonto @liveticlever.
Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces, kan du læse mere her: Rekrutteringsprocessen i Clever | Clever.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: d. 1. november 2026
Lokation: København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

