Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Business Development i Claims Center

If Forsikring



Er du analytisk stærk, nysgerrig på forretningen og god til at omsætte data til klare budskaber?

Vi søger en ambitiøs studentermedhjælper til Business Development i Claims Center. Du får mulighed for at opbygge en stærk forretningsforståelse og bruge den til at udarbejde analyser og præsentationsmateriale, der understøtter vigtige beslutninger.

I denne stilling får du praktisk erfaring med forretningsanalyse og beslutningsstøtte tæt på ledelsen og mulighed for gradvist at tage mere ansvar. Du lærer at arbejde hele vejen fra problemstilling og data til analyse, indsigt og færdigt beslutningsmateriale, og du får samtidig en solid forståelse for, hvordan en stor operationel forretning drives og udvikles.

Om rollen
Din vigtigste opgave bliver at omsætte forretningsmæssige problemstillinger og data til indsigt og beslutningsgrundlag.

Gode analyser kræver forståelse for forretningen bag tallene. Derfor kommer du til at lære Claims Center godt at kende – herunder vores drift, processer, performance og skadesudvikling.

Du kommer blandt andet til at:

  • Udarbejde analyser i Excel og identificere trends, sammenhænge og forbedringsmuligheder.
  • Opbygge en stærk forretningsforståelse og bruge den aktivt til at identificere nye perspektiver og analysemuligheder.
  • Omsætte data til klare konklusioner og relevante forretningsindsigter.
  • Udarbejde skarpt og visuelt præsentationsmateriale i PowerPoint.
  • Bidrage til strategiske og operationelle udviklingsinitiativer på tværs af Claims Center.

Arbejdstiden udgør cirka 15 timer om ugen fordelt på et par hverdage med fleksibilitet omkring studie og eksamener.

Vi tilbyder
Samtidig med at vi stiller høje krav til dig som medarbejder, forventer vi også, at du stiller krav til os som arbejdsgiver. Her er nogle af de fordele, du får ved at arbejde hos If:

  • Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle er velkomne
  • Karriere- og udviklingsmuligheder i Nordens største forsikringsselskab
  • Sociale aktiviteter samt et fagligt stærkt miljø
  • Mulighed for hybrid arbejdsplads
  • En sundhedsfremmende arbejdsplads med f.eks. fitnesscenter, forskellige sportsaktiviteter og kantine
  • Attraktive forsikringsfordele

Om teamet
Du bliver en del af vores Business Development team, og du kommer til at arbejde tæt sammen med både Business Developers og ledere på tværs af Claims Center.

Kendetegnende for teamet er, at det er et nyt og ambitiøst team med tæt samarbejde, høj faglighed og en uformel kultur, hvor vi hjælper hinanden, sparrer på tværs og deler viden. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab, og derfor lægger vi stor vægt på åben dialog, gensidig støtte og plads til både faglig og personlig udvikling.

Hvem er du?
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for fx business, finance, strategi eller lignende, og du har minimum 1,5 år tilbage af dit studie.

Vi forventer ikke, at du allerede kender forsikringsbranchen. Det vigtigste er, at du er proaktiv og nysgerrig af natur, har lyst til at forstå forretningen bag tallene og er motiveret for hele tiden at lære og udvikle dig.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Har stærke analytiske kompetencer og er god til Excel.
  • Er nysgerrig og motiveret for at opbygge en stærk forretningsforståelse.
  • Kan se sammenhænge og omsætte data til indsigt og klare budskaber.
  • Er god til PowerPoint og kan formidle komplekse problemstillinger enkelt og visuelt.
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og med sans for detaljen.
  • Tager initiativ, stiller spørgsmål og tør udfordre det, du ser.
  • Kommunikerer flydende på engelsk både mundtligt og skriftligt.
  • Dansk eller et andet nordisk sprog er en fordel.
  • Kendskab til Power BI eller Tableau er en fordel, men ikke et krav.

Om ansøgning og rekrutteringsproces
Ansøgningsfrist: Screening og samtaler finder sted løbende. Frist for at søge er den 20. oktober 2026 kl. 23:59.

Ansøgning: Send venligst dit CV via vores hjemmeside. Du behøver ikke at vedhæfte en motiveret ansøgning, men skriv gerne som en del af dit CV et par linjer om, hvorfor du gerne vil have jobbet.

Lokation: Ballerup

Start dato: Så hurtigt som muligt - og senest 1. januar 2027.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Head of Business Development Claims Center DK, Nanna Louise Haagen, på e-mail: [email protected].

Hos If ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle. Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund eller eventuel funktionsnedsættelse til at søge. Vi anbefaler desuden, at du undlader at inkludere billede i dit CV.

Ansøgers forhold kan, indenfor lovgivningens rammer, undersøges via offentligt tilgængelige oplysninger. Kandidater, der går videre i rekrutteringsprocessen, vil blive bedt om at komme med referencer samt fremvise straffeattest. Afhængig af rollens omfang vil der også i nogle tilfælde blive foretaget credit check på endelige kandidater i forbindelse med ansættelsen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Location: Ballerup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos If Forsikring



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.01.2027
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


If Forsikring

Hovedkontor: Stamholmen 159, 2650 Hvidovre

Hver dag sikrer vores 7.600 dygtige medarbejdere, at vores 3,9 mio. nordiske og baltiske kunder kan føle sig trygge, hvis der skulle ske noget.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3132835//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT