Praktikanter til automation - Svendborg
Init Group ApS
Vil du udforske automationsbranchen hos en af Nordens førende partnere inden for Industriel IT og Automation? Drømmer du om en praktik, hvor din læring og udvikling er i fokus, og hvor du får praktisk erfaring med at udvikle automationsløsninger på reelle kundeprojekter?
👉Vores Svendborg-afdeling søger motiverede praktikant, som vil bruge forårssemestret 2027 på at udvikle sig i fællesskab med os.
Praktikforløb hos Init
Som praktikant hos os får du en unik mulighed for at udvikle nye, spændende automationsløsninger for vores kunder samtidig med, at du styrker dine faglige og personlige kompetencer. Du får mulighed for at arbejde med forskellige opgaver indenfor automation - f.eks. programmering af PLC- og HMI/SCADA-applikationer, mm. Dine specifikke arbejdsopgaver vil afhænge af dine interesser, din baggrund og vores aktuelle projekter.
Vi sørger for, at du får omsat teori til praksis, lærer nye teknologier og bliver godt klædt på til arbejdslivet. Derudover tilstræber vi, at du i løbet af praktikken stifter bekendtskab med forskellige kunder og brancher, så du får en alsidig erfaring og en god fornemmelse af hverdagen som projektingeniør.
Hvorfor vælge Init som din praktikplads? 🙋
- Vi lægger stor vægt på din faglige og personlige udvikling, så du får det fulde udbytte af praktikforløbet
- Du får en mentor, der støtter dig i din udvikling og opgaveløsning
- Du bliver tilknyttet rigtige kundeprojekter og får mulighed for at opleve hverdagen som projektingeniør
- Du bliver en del af en uformel arbejdsplads med et stærkt socialt fællesskab
- Vi har mange års erfaring med at oplære og støtte praktikanter - og mange bliver efterfølgende en fast del af Init
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en uddannelse som maskinmester eller automationsteknolog.
- Har erfaring med programmering og en god teknisk forståelse.
- Har interesse for automation og industriel IT og lyst til at arbejde med bl.a. PLC, HMI/SCADA og projektarbejde.
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.
Det vigtigste for os er at du har lyst til at lære, tage ansvar og blive en del af Init.
Har vi fanget din interesse?
Så skynd dig at søge praktik hos os! Udfyld ansøgningsformularen og upload dit CV og ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvem er Init?
Init udvikler skræddersyede automationsløsninger, der styrker driftssikkerhed, effektivitet og bæredygtighed hos vores kunder. I dag er vi ca. 450 medarbejdere i Danmark fordelt på mere end 20 lokationer, der samarbejder på tværs og tilsammen sikrer solid ekspertise inden for ni forretningsområder. Det giver os en stærk faglighed og lokal tilstedeværelse, som vi hver dag bringer i spil hos vores kunder.
Vores motto – ”We are Init together” – gælder både, når vi samarbejder med kolleger om at gøre Init til en attraktiv arbejdsplads, og når vi samarbejder med kunder for at forme fremtiden indenfor Industriel IT og Automation. Vil du lære os endnu bedre at kende? Så kig forbi Initgroup.com.
Afdeling: Init DK14
Placering: Kullinggade 31E, 5700, Svendborg, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
