Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til SAP-sektionen i Banedanmark

Banedanmark



Har du lyst til at arbejde med digitale løsninger, processer og administration i en bred SAP-installation, der giver dig mulighed for at arbejde med mange forskellige fagområder?

Som studentermedhjælper i SAP-sektionen bliver du en del af udviklingen og driften af Banedanmarks SAP S/4HANA-løsning. Du får mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis og opbygge erfaring med projektarbejde, systemunderstøttelse og samarbejde på tværs af en stor organisation. På den måde får du mulighed for at skabe et godt afsæt for en bred vifte af karrieremuligheder som projektledelse og SAP-kyndig inden for et af verdens mest anvendte ERP-systemer.

SAP-sektionen har ansvaret for support, vedligehold og udvikling af SAP S/4HANA, som er Banedanmarks virksomhedsstyringssystem. Løsningen understøtter en lang række centrale processer inden for blandt andet vedligehold, økonomi, HR, indkøb, lager og rapportering. Du vil primært blive tilknyttet udviklingsteamet, men vil også understøtte opgaver i et tæt samarbejdende team i sektionen. Opgaverne giver derfor bred indsigt i både projekter, forretning og systemforvaltning.

Dine opgaver

Som studentermedhjælper får du en alsidig opgaveportefølje, hvor du blandt andet skal:

  • Udarbejde vejledninger, uddannelsesmaterialer og PowerPoint-præsentationer.
  • Bidrage til planlægning og gennemførelse af brugertest af systemer og løsninger.
  • Samarbejde med SAP-projektlederne, herunder om forberedelse og afholdelse af workshops og mødemateriale.
  • Hjælpe med økonomiopfølgning og administrative projektopgaver.
  • Understøtte simple indkøb og forlængelse af aftaler.
  • Bidrage til statusrapportering og ledelsesinformation.
  • Hjælpe med lettere sagsbehandling og løbende administrative opgaver.
  • Bidrage til dokumentation og kvalitetssikring af processer og leverancer.

Du vil få selvstændigt ansvar for egne opgaver, men altid med mulighed for sparring fra erfarne kolleger.

Om dig

Du er i gang med en videregående uddannelse, f.eks. inden for samfundsvidenskab, IT, økonomi, business administration eller lignende.

Desuden forestiller vi os, at du:

  • Har gode skriftlige formidlingsevner.
  • Arbejder struktureret og følger opgaver til dørs.
  • Har blik for kvalitet og detaljer.
  • Kan samarbejde med mange forskellige fagligheder.
  • Har erfaring med Microsoft Office-pakken, særligt PowerPoint og Excel.

Det er en fordel, hvis du har interesse for digitalisering, IT-projekter eller forretningsprocesser, da dette er vores primære fokus i hverdagen.

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at lære.

Blev en del af SAP-sektionen

Du bliver en del af SAP-sektionen i IT & Digital Transformation. Sektionen består af ca. 30 kolleger med kompetencer inden for SAP, projektledelse, test og koordinering. Vi arbejder tæt sammen om at udvikle og understøtte løsninger, der er centrale for Banedanmarks drift og udvikling.

Som studentermedhjælper bliver du en integreret del af hverdagen i sektionen og en del af et team, der har det godt sammen. Du bliver taget seriøst, får ansvar og mulighed for at udvikle dig, samtidig med at du opbygger et netværk på tværs af organisationen og får erfaring med opgaver, du kan bruge videre i din karriere.

Din nye arbejdsplads

Du får din daglige gang på vores hovedkontor på Carsten Niebuhrs Gade 43, tæt på Fisketorvet, Metro og Dybbølsbro Station. Her finder du også en fælles kantine, frugtordning, café og motionsrum – alt sammen med til at gøre hverdagen både social, nem og inspirerende.

Stillingen er på 15 timer om ugen, men vi kommer naturligvis til at tage hensyn til dine eksamensperioder og særligt travle perioder på studiet.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Stillingen følger lønnen for HK-studerende, der er 144,98kr. i timen.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Cathrine P. Kleffel på 2917 4537. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail [email protected].

Send din ansøgning og dit CV via linket "Søg stillingen".

Går du videre fra samtalen, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.

Ansøgningsfrist: d. 23. oktober 2026

Lokation: Region Hovedstaden

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Hovedkontor: Amerika Plads 15, 2100 København Ø

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3133588//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT