Marketingkoordinator
CA a-kasse
Struktureret og udadvendt marketingkoordinator til alsidigt studiejob
CA A-kasse & Karriereudvikling er en landsdækkende a-kasse for erhvervsorienterede medlemmer, der typisk er i gang med eller har en lang videregående uddannelse fra enten et universitet, en business school eller et erhvervsakademi. Vi er en aktiv studie- og karrierepartner på uddannelsessteder landet over, hvor vi gennemfører en lang række aktiviteter for studerende.
Vi søger nu en udadvendt, proaktiv og struktureret studerende, der vil være en del af vores studieteam og med til at koordinere og understøtte vores landsdækkende studieindsatser.
Om jobbet
Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Gentofte og bliver en del af studieteamet i Marketingafdelingen. Her får du en alsidig hverdag med både faste driftsopgaver og varierende opgaver inden for koordinering, kommunikation og marketing. Du får en fast kontaktperson i teamet, som du også vil arbejde tæt sammen med i det daglige.
Dine vigtigste opgaver
Opgaverne er mangfoldige, og afhængig af din profil og dine interesser vil du have mulighed for at sætte dit eget præg på indsatserne. Opgaverne omfatter bl.a.:
- Koordinering og klargøring til arrangementer og events overfor de studerende, herunder oprettelse af leadgenererende kampagner i Playable
- Udvikling af grafisk materiale i Canva til markedsføring på uddannelsessteder, fx powerpoints, plakater og flyers
- Udarbejde content til SoMe og direct mails til studieforeninger
- Koordinering og løbende dialog med eksterne samarbejdspartnere
- Fundraising til aktiviteter i studieteamet
- Løbende ad-hoc opgaver og understøttelse af den daglige drift i studieteamet, herunder håndtering af gavekorthenvendelser og -udsendelser
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse og har mindst halvandet år tilbage af dit studie. Du må meget gerne have arbejdet med lignende arbejdsopgaver tidligere, enten fra et lønnet job eller frivilligt arbejde - men det er ikke et krav. Du taler og skriver flydende dansk. Derudover er det en fordel, hvis du har gode engelskkundskaber i både skrift og tale. Du arbejder struktureret, er hjælpsom og har et godt humør.
Det får du hos os
Hos os får du et spændende studiejob med stort ansvar og variation i opgaverne. Du får erfaring med bl.a. marketing, kommunikation og projektarbejde og bliver en del af et team, hvor du får mulighed for at udvikle dig og få en masse erfaring. Arbejdstiden vil variere, men vi forestiller os 10-12 timer om ugen. Derudover tilbyder vi selvfølgelig en god løn og en arbejdsplads med gode kollegaer.
Ansøgning
Lyder det som et studiejob for dig? Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Vi indkalder løbende til samtaler og forventer at afholde samtaler i uge 44. Stillingsopslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Adler Hedegaard på [email protected] eller tlf. 5370 2622.
Ansøg her Ansøg her
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

