Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælpere med interesse for jura til klagesagsområdet

Skatteankestyrelsen



”Du kan se frem til at få mulighed for at tage ansvar for dine egne opgaver og følge dem til dørs. Der er hele tiden noget nyt at sætte sig ind, så du kan lære meget”. Sådan fortæller Fillippa, som er vores tidligere studentermedhjælper i Skatteankestyrelsen i Silkeborg. Har du lyst til at få indblik i arbejdet som sagsbehandler i en uafhængig klageinstans? Bliv en del af studenterteamet.

Få indsigt i juridisk sagsbehandling
Skatteankestyrelsen er en uafhængig styrelse under Skatteministeriet, hvor vores hovedopgave er at sikre kompetent, effektiv og uafhængig behandling af klager. I Silkeborg søger vi lige nu studentermedhjælpere, som har lyst til at hjælpe vores sagsbehandlere i klagesagsbehandlingen i 3., 8., 9., 14. og 22. kontor.

Kontorerne behandler mange forskellige typer klagesager på skatte- og motorsagsområdet, og som studentermedhjælper får du dermed mulighed for at prøve kræfter med administrative opgaver inden for flere juridiske områder. Du får god indsigt i, hvordan vi arbejder med den juridiske metode og arbejdet som sagsbehandler.

Du hjælper dine kolleger i alle fem kontorer, men bliver særligt tilknyttet 3. kontor. Du får ansvar for dine egne opgaver og vil kunne flytte dig fagligt med opgaverne efterhånden, som du får erfaring. Hos os lægger vi vægt på at se forandringer som et vilkår, vi aktivt tager ejerskab for. Vi har også fokus på at investere i det gode samarbejde og være opsøgende overfor kolleger og samarbejdspartnere.

Du får oplæring af en erfaren studentermedhjælper og får en sagsbehandler som din faste sparringspartner. Men du kan selvfølgelig spørge de andre sagsbehandlere til råds – alle er klar til at hjælpe dig, så du står aldrig alene med dine opgaver. Studenterteamet kommer til at bestå af tre-fire studentermedhjælpere, og sammen fordeler I de opgaver, der kommer ind til teamet.

Du vil arbejde ca. 15 timer om ugen, og der er god mulighed for at planlægge opgaverne efter dit studieforløb. I Skatteankestyrelsen understøtter vi desuden fleksible arbejdsvilkår.

Dine primære opgaver

  • klargøre sager til sagsbehandlerne.
  • bidrage til betjeningen af ankenævn – fx forberede materiale til nævnsmøder.
  • udarbejde billagssamlinger og håndtere løbende administrative opgaver – fx bestille dokumenter.
  • hjælpe i forbindelse med aktindsigtsanmodninger og evt. med visse breve til klagere og repræsentanter.

Med de opgaver forestiller vi os, at du

  • er i gang med en uddannelse inden for jura og har interesse for forvaltnings- og skatteret.
  • gerne vil hjælpe vores juridiske sagsbehandlere og har lyst til at løse en række administrative opgaver.
  • arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst med fokus på detaljer og med vægt på kvalitet i din opgaveløsning.
  • vil bidrage aktivt til samarbejdet i flere kontorer og kommunikerer klart både skriftligt og mundtligt.

Din nye kollegaer Lucas og Aske glæder sig til at møde dig
”Når du starter som studentermedhjælper hos os, får du en grundig oplæring i de opgaver, som vi sidder med i studenterteamet. Du kan se frem til at få mulighed for at tage ansvar for dine egne opgaver og følge dem til dørs. Der er hele tiden noget nyt at sætte sig ind, så du kan lære meget. Det er fedt at få mulighed for at hjælpe flere kontorer, fordi det giver adgang til viden om flere sagsområder – og så er her en god og uformel tone”.

Vidste du…
… at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten – lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.

… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om, hvilken skat eller moms de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 29. oktober 2026.

Har du spørgsmål til stillingen som studentermedhjælper, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef i 3. kontor Kenny Terp på tlf. 3376 2617.

Stillingen er med en arbejdstid på ca. 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet under eksamensperioder.

Vi holder samtaler den 4. november 2026.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.

Startdato og arbejdssted
Startdato kan fx være 1. december eller 1. januar alt afhængigt af din eksamensperiode.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er på Glarmestervej 4, 8600 Silkeborg. Skatteankestyrelsens lokation i Silkeborg ligger tæt på motorvejen kun 40 minutters kørsel fra Århus.

Ansøgningsfrist: d. 29. oktober 2026

Lokation: Glarmestervej 4, 8600 Silkeborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skatteankestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skatteankestyrelsen

Hovedkontor: Ved Vesterport 6, 1612 København V

Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Vi behandler klager på skatte- og vurderingsområdet. Vores uafhængige klagebehandling er din garanti for, at der bliver truffet afgørelse på et neutralt og sagligt grundlag. På siderne her kan du læse mere om klagemyndighederne på skatte- og vurderingsområdet.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3136073//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT