Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Organist Hornslet Kirke

Den Danske Folkekirke / folkekirken.dk



Hornslet Kirke søger en organist på 32 timer ugentligt til fast stilling med opstart pr. 1. januar 2027
Hornslet Sogn søger en organist, der har lyst til at blive en del af et aktivt og engageret kirkeliv i et sogn, som er i fortsat udvikling.

Hornslet Sogn har ca. 6.000 sognebørn, og sognet forventes at vokse yderligere i de kommende år. Vi oplever stor deltagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger, og mange mennesker bidrager aktivt til kirkens liv gennem et stærkt frivilligt engagement. Her møder du en kirke, hvor fællesskab og deltagelse er vigtige værdier, ligesom samarbejdet med kirkens øvrige medarbejdere vægtes højt.

Sang og musik har gennem mange år været en væsentlig del af Hornslet Kirkes identitet. Som organist får du en central rolle i kirkens liv og mulighed for at sætte dit præg på den musikalske udvikling. I kirken findes vores nyrestaurerede Köhne-orgel, som er restaureret af Marcussen & Søn. Læs mere om orglet her:Hornslet Kirke - Marcussen & Søn. I kirken og sognegården findes der desuden flygler og andet musikudstyr.

Menighedsrådet ønsker en organist, som vægter at understøtte menighedssangen ved gudstjenester, kirkelige handlinger, arrangementer i sognegården og gennem et levende korarbejde, og som brænder for det arbejde, der er den kirkelige hverdag.

En organist, der med samme glæde og sikkerhed kan bevæge sig mellem det klassiske og det rytmiske udtryk. Eller sagt på en anden måde: en organist, der både mestrer Laub og Willy Egmose. I kirken og sognegården bruger vi Den Danske Salmebog, 100 salmer og Højskolesangbogen. Vi søger en medarbejder, der vil bidrage til at skabe fællesskab i kirken gennem musikken.

Kirkekor er en væsentlig del af Hornslet Kirke. Vi har flere børnekirkekor, som gennem mange år har været en betydningsfuld del af kirkens virke. Menighedsrådet ønsker, at dette arbejde fortsat udvikles og styrkes i tæt samarbejde med kirkens øvrige medarbejdere. Vi håber derfor at møde en organist, der både kan se værdien i det eksisterende arbejde og samtidig bringe nye idéer og perspektiver med sig.

Udover højmesser, spaghetti- og plejehjemsgudstjenester afholder vi en række særgudstjenester og kirkelige arrangementer i årets løb. Det er vigtigt for os, at du er musikalsk alsidig, trives med forskellige udtryksformer og er fortrolig med at spille fra bladet.

Vi søger en organist, som har lyst til at indgå aktivt i samarbejdet med præster, medarbejdere og frivillige, og som kan bidrage til at udvikle kirkens musikliv i respekt for både tradition og fornyelse.

I din ansøgning vil vi gerne høre om:

  • Hvordan du vil arbejde med børnekirkekor i Hornslet Kirke.
  • Hvordan du forbereder dig til en gudstjeneste.
  • Hvilke muligheder du ser i en friluftsgudstjeneste 2. pinsedag.

Ansættelse sker ved Hornslet Sogns Menighedsråd beliggende Rodskovvej 4, 8543 Hornslet
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By, - Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.

Aftalerne kan ses påFolkekirkens IntraNet

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 333.748, - kr. – 475.590, - kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.641, - kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1082,- kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 363.169, - kr. – 442.529, - kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 46.727, - kr. – 72.573, - kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 350.435, - kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 368.189, - kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.666, - kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke

Løn, OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest d. 1. november 2026
Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted tirsdag d. 10. november 2026.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Mette Bruus Jacobsen på 29609940 eller på mail [email protected]

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Hornslet Menighedsråd

Vigtige datoer
Oprettelse: 8. okt. 2026

Ansøgningsfrist: 1. nov. 2026

Kontaktperson
Mette Jacobsen

Hovednummer: 29609940

Email: [email protected]

Arbejdsgiver
Syddjurs Provsti

8410 Rønde

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Den Danske Folkekirke / folkekirken.dk



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Den Danske Folkekirke / folkekirken.dk

Hovedkontor: Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K

Vi er den evangelisk-lutherske folkekirke i Danmark og danner ramme om gudstjenester, kirkelige handlinger, fællesskaber og en lang række sociale og kulturelle aktiviteter. Folkekirken er organiseret lokalt i sogne og arbejder over hele landet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3136131//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT