Pædagog til Specialafdelingen i Klubben Peter Fabers Vej, UngiAarhus
Aarhus Kommune
Pædagog til Specialafdelingen i Klubben Peter Fabers Vej, UngiAarhus
UngiAarhus søger i Klubben Peter Fabers Vej en uddannet pædagog med tiltrædelse 1. december 2026 eller efter aftale.
Om Jobbet og Klubben
Klubben Peter Fabers Vej består af en fritidsklub, en ungdomsklub samt en specialafdeling i alderen 10-18 år.
Du vil have dit arbejdsmæssige udgangspunkt i specialafdelingen, hvor vi arbejder med børn og unge med forskellige specialpædagogiske behov.
Arbejdstiden ligger hovedsageligt mandag til fredag i eftermiddags- og aftentimerne, og du kan derfor forvente at have en aftenvagt om ugen.
Din arbejdstid vil som udgangspunkt være:
Mandag: 11-17
Tirsdag: 12.30-18
Onsdag: 11-17
Torsdag: 11.30-22
Fredag: 12-17
Enkelte aktiviteter og arrangementer kan forekomme på andre tidspunkter.
I specialafdelingen arbejder vi med børn og unge med forskellige specialpædagogiske behov. Fælles for dem er, at de går i specialklasse, men deres behov, ressourcer og forudsætninger er forskellige. Vi arbejder med personlig og social udvikling, relationsarbejde, konflikthåndtering og deltagelse i fællesskaber – både gruppeorienteret og med udgangspunkt i individuelle handleplaner og pædagogiske mål.
Hverdagen er struktureret og velforberedt med særligt tilrettelagte aktiviteter og forløb. Du skal kunne skabe tydelige, trygge og forudsigelige rammer og samtidig tilpasse din pædagogiske tilgang til det enkelte barn eller den enkelte unge.
Selvom vi arbejder struktureret og målrettet, er vi først og fremmest et fritidstilbud. Derfor har vi også fokus på glæde, relationer, interesser, fællesskab og gode oplevelser – og på at skabe muligheder for, at børnene og de unge oplever at lykkes i deres fritidsliv.
Klubben rummer en bred børne- og ungegruppe, heriblandt også børn og unge i udsatte positioner. Denne mangfoldighed er med til at skabe spændende rammer omkring det fritidspædagogiske arbejde.
Vi søger en pædagog der vil være med til at sætte sit præg på udviklingen af det lokale team i klubben, den pædagogiske praksis, det gode samarbejde med de lokale aktører i og omkring Møllevang/ Frydenlund, fx Møllevangskolen, Gadeplan i UngiAarhus og familie-/ ungecentret og vores nabo klub.
Du vil blive en del af et stærkt fagligt og engageret team, hvor I vil være fem fastansatte, der sammen skal strukturere den pædagogiske hverdag i klubben. Dette foregår også i samråd med børnene og de unge. Du vil desuden sammen med dine kollegaer, foruden det pædagogiske arbejde med børnene og de unge, også blive præsenteret for en bredere vifte af opgaver, såsom forældresamarbejde, koordinering af specialpædagogiske indsatser, børneudtalelser, faglig dokumentation og deltagelse i netværksmøder mm.
Du får som ny pædagog i Klubben Peter Fabers Vej mulighed for at sætte dit eget aftryk på den daglige pædagogiske praksis og møde en masse børn og unge mennesker, som du kommer til at støtte og hjælpe på vej videre i livet.
Du bliver derudover en del af UngiAarhus, hvor du vil møde en masse spændende mennesker og opbygge et netværk på tværs af området og de andre UngiAarhus-områder.
Din profil
Personlige egenskaber.
• Du skal synes det er interessant at arbejde med unge mennesker, der befinder sig i teenageårene især dem, der trives med aktivitet, bevægelse og fællesskab.
• Du er rummelig og tålmodig, men også energisk og handlekraftig.
• Du skal være vedholdende – også når det er ”op ad bakke” – alt skal følges til døren – både aktiviteter, samarbejde og konflikter.
• Du skal have øje for kollegial opbakning – vi hjælper, støtter, sparrer med og superviserer hinanden.
• Det er en fordel, at du er omstillingsparat – vi forandrer og udvikler os hele tiden – nogle gange internt og nogle gange fra ekstern side.
• Du skal kunne tage initiativ og arbejde selvstændigt med grupper af unge, fx i forløb hvor relationer, samarbejde og ansvar er i fokus.
• Godt humør, engagement og lyst til at skabe aktivitet sammen med de unge er personlige kvaliteter, vi sætter pris på.
• Du skal være opsøgende på børnene og de unge – de kommer ikke nødvendigvis til dig.
Faglige egenskaber.
• Du skal gøre det til et fagligt redskab at italesætte det positive og de små fremskridt du observerer – både i plenum til andre og til det enkelte barn/ung – positiv italesættelse er en vigtig del af vores pædagogik.
• At du kan bevare roen og holde hovedet koldt i pressede situationer og kan arbejde konfliktnedtrappende.
• Du skal have lyst til at blive god til forældresamarbejdet, som er en af de vigtigste faktorer i forhold til at kunne flytte de unge.
• Du skal have lyst til faglig fælles udvikling. Vi arbejder blandt andet med - positiv italesættelse, vedholdenhed, selvværd/selvtillid, social træning og anerkendelse
• Er god til at kommunikere – både i tale og på skrift og evt. kan påtage dig administrative/skriftlige opgaver.
• Kan sætte rammer og være tydelig overfor medlemmerne.
• Du skal være initiativrig og igangsætter på pædagogiske aktiviteter og turde stå i spidsen for forløb – gerne med fokus på fællesskab, bevægelse eller praktiske projekter.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en fast stilling som klubpædagog i Klubben Peter Fabers Vej, 34 timer/ugen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med BUPL.
Ansættelse pr. 1. december eller efter aftale.
Hvis du vil vide mere om stillingen
Du må meget gerne kontakte Pædagogisk leder Ane Toft Bro
tlf.: 2116 6094 eller mail: [email protected]
Ansøgning, herunder dato for samtaler
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
I henhold til Aarhus Kommunes gældende regler indhenter vi straffe- og børneattest på alle ansatte.
Ansøgningsfrist: søndag d. 1. november
Vi holder ansættelsessamtaler mandag d. 9. november.
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Ansøgere, der har været indkaldt til samtale, kontaktes personligt umiddelbart efter ansøgningsfristen. Til de øvrige udsendes skriftlige afslag efterfølgende på mail.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.
Om UngiAarhus
Med et job hos os bliver du en del af UngiAarhus, der er fritids- og ungdomsområdet i Aarhus Kommune. Vi dækker fra 4. klasse til og med 17 år i vores fritids- og ungdomsklubber samt i Ungemiljøer og på de pædagogisk ledede legepladser.
UngiAarhus er en organisation med fokus på udvikling. Derfor er der blandt andet et bydækkende kursusudvalg og bydækkende arrangementer.
www.ungiaarhus.dk
Om Aarhus Kommune som arbejdsplads
Aarhus Kommune er blandt Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen - og for dig. Kom og vær med!
Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.
Ansøgningsfrist
01-11-2026
Tiltrædelsesdato
01-12-2026
Ugentlig arbejdstid
33
Stillingskategori
Klubber og Legepladser
Arbejdssted
Kontakt
Ane Toft Bro
Pædagogisk leder
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

