Musikskoleleder til Solrød Musikskole
Solrød Kommune
Kreativ, udviklingsorienteret leder med musikfaglig indsigt og strategisk flair søges til Solrød Musikskole.
Du får en nøglerolle i at forme Musikskolens fremtidige identitet og udtryk – med henblik på at videreudvikle på vores miljøer omkring musik, læring og fællesskaber.
Musikskolen er en mindre enhed, som er godt drevet med 12 fantastiske medarbejdere ansat på forskellige timetal. Den er forankret i UngSolrød, som udover musikskole rummer Ungdomsskole, SSP, UUSolrød, KUI, 10Solrød, Heltidsundervisning og meget andet
Du bliver derfor en del af et kreativt miljø med mange engagerede kolleger med forskellige faglige kompetencer.
Du får en vigtig rolle i at skabe gode rammer for undervisningen og bygge forbindelser til skoler, institutioner og kommunens øvrige kultur/fritid - og musikliv. Samt skabe synlighed omkring musikskolens aktiviteter for borgerne i Solrød
Jobbet er en deltidsstilling, hvor du blandt andet får ansvar for at:
- lede musikskolens daglige arbejde og varetage musikskolens administrative opgaver, planlægning og drift
- skabe muligheder for, at flere børn, unge og voksne møder musikskolen og bliver en del af musikalske fællesskaber
- Skabe synlighed om musikskolens aktiviteter og udvikle vores undervisningstilbud, koncerter mv. - gerne i samarbejde med andre aktører i kommunen
- følge økonomien tæt og prioritere opgaverne inden for de givne rammer
- undersøge relevante statslige tilskud og andre finansieringsmuligheder i samarbejde med kommunens administration.
Vi forventer, at du:
- har musikfaglig indsigt og forståelse for undervisning og kreative læringsmiljøer
- kan skabe gode relationer til medarbejdere, elever og samarbejdspartnere
- kan sætte medarbejdernes kompetencer i spil og give retning uden at skulle have svar på alt selv
- kan indgå i forpligtende samarbejder med både frivillige og kolleger i kommunens øvrige organisation
- har blik for, at koncerter og aktiviteter indimellem kræver arbejde om eftermiddagen, aftenen eller i weekenden.
Du behøver ikke have mange års ledelseserfaring. Vi lægger vægt på din evne til at tage ansvar, lytte, træffe beslutninger og skabe følgeskab.
Derudover er du:
- kreativ og nysgerrig, så du kan få øje på nye muligheder for musikskolen
- strategisk tænkende og i stand til at vælge, hvilke idéer der skal føres ud i livet
- systematisk og struktureret, så projekter bliver gennemført, og den daglige drift fungerer
- tryg ved budgetter og opmærksom på, at stram økonomistyring er en del af lederopgaven
- en samarbejdende kollega, der både kan gå forrest og give plads til andres initiativer.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast deltidsstilling, med tiltrædelse den 1. januar 2027.
Solrød Kommune indhenter straffe- og børneattester inden ansættelse.
Løn og ansættelse er omfattet af principperne om Ny Løn og sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.
Lønintervallet ligger på 20.934 – 22.646 pr md. afhængig af erfaring. Dertil kommer pension og evt. kvalifikationstillæg
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
Afdeling: UngSolrød
Ansøgningsfrist: 04 November 2026
Placering: Højagervænget 23, 2680, Solrød Strand, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

