Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Holmstrupgårds afdeling Bækken søger en fast vågen nattevagt på 34 timer om ugen med opstart den 1. november eller snarest herefter

Region Midtjylland



Er du uddannet SOSU-assistent, sygeplejerske, pædagog eller ergoterapeut? Er du interesseret i at arbejde med unge og socialpsykiatri? Holmstrupgård søger en medarbejder til at indgå i teamet på afdeling Bækken som vågen nattevagt på ca. 34 timer ugentligt. Måske er det lige præcis dig, vi står og mangler!

Målgruppen på Bækken er unge i alderen 12-23 år med psykiatriske lidelser, med den primære diagnose værende spiseforstyrrelse, men med høj grad af komorbiditet inden for autismespektrumsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, OCD, depression, angst og selvskade.

Arbejdet med målgruppen kræver stor faglig forståelse og vedholdenhed.

Du vil understøtte de unge i at fastholde deres struktur og bidrage til et trygt, udviklende og positivt miljø. Du vil primært arbejde alene på afdelingen, men med tilgængelige kollegaer i de andre huse rundt på Holmstrupgård.

Vi tilbyder:

  • Inddragelse i et højt specialiseret og individuelt tilrettelagt behandlingsarbejde med en spændende og udfordrende målgruppe
  • Mulighed for at påvirke praksis og afprøve pædagogiske tiltag
  • Løbende faglig udvikling
  • En veletableret organisation med nærværende ledelse
  • En aktiv personaleforening
  • Faste nattevagtsmøder og deltagelse i nattevagts MTU

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har psykiatrierfaring – gerne fra arbejde med unge fra døgninstitutioner, ungdomspsykiatri og/eller erfaring som nattevagt
  • Er afklaret i forhold til at skulle arbejde alene på afdelingen og udviser stor ansvarlighed og selvstændighed
  • Er uddannet pædagog, SOSU-assistent, sygeplejerske eller ergoterapeut
  • Er loyal over for den aftalte struktur og praksis
  • Er afklaret med at skulle handle i situationer med højt følelsesmæssigt pres
  • Er empatisk og søger at forstå den unges perspektiv
  • Kan yde støtte og motivere
  • Ser det praktiske arbejde på afdelingen om natten som en naturlig del af dine arbejdsopgaver
  • Anser dokumentation og kvalitet som en vigtig del af det miljøterapeutiske arbejde
  • Har kørekort
  • Kan samarbejde med eksterne aktører som vagtlæge, politi og sygehus

Arbejdsopgaver:

  • At indgå i fast rul i mødeplanen på skift med en anden nattevagt
  • At fastholde den miljøterapeutiske struktur
  • At drage omsorg for og skabe ro omkring de unge
  • Praktisk arbejde og rengøring på afdelingen

Holmstrupgård har et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi vægter samarbejdet på tværs af fagligheder for bedst muligt at kunne bidrage til et godt ungdomsliv.

Holmstrupgårder et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge i alderen 8-23 år med mulighed for forlængelse op til det 30. år. Målgruppen har psykiatriske vanskeligheder som skizofreni, autismespektrum-forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, depressive tilstande, spiseforstyrrelser og svær selvskade. Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger, specialundervisningstilbud og beskæftigelse, udslusning samt flere ambulante behandlingstilbud. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk grundlag.

Du kan læse mere om Holmstrupgård på vores hjemmeside www.holmstrupgaard.dk.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist senest den 23.10.2026 kl. 23.59
Samtaler bliver afholdt tirsdag den 27.10.2026

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Afdelingsleder Casper S. Mikkelsen på mail: [email protected] eller tlf. 24816180.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Vi opfordrer alle interesserede – uanset personlig baggrund – til at søge stillingen.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Afdeling: Holmstrupgård Bækken

Ansøgningsfrist: 23 October 2026

Placering: Holmstrupgårdvej 39, 8220, Brabrand, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3137160//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT