Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

E-commerce intern hos ILVA til foråret 2027

ILVA



Har du fået fyldt din rygsæk med al den nye viden inden for E-commerce, og brænder du for at blive en del af et innovativt team? ILVA søger en intern, som ønsker at udfordre og bidrage til vores fortsatte udvikling indenfor E-commerce. Vi arbejder målrettet på at være kundernes foretrukne bolighus og et af de stærkeste boligbrands på markedet – også digitalt.

"I et praktikforløb ved E-commerce i ILVA får du lov til at prøve en masse forskellige opgaver og komme helt tæt på alle processerne bag webshoppen. Jeg blev mødt af et fantastisk hold af rare og dygtige mennesker, som har stor interesse for mine idéer og inputs. Jeg får ansvar for mine egne opgaver, og der har helt fra starten af været tillid til mig og det, jeg laver," fortæller Andrea, Intern i E-commerce.

Du bliver en del af vores passionerede E-commerce-team på 8 specialister, hvor vi hver dag arbejder på at gøre den digitale oplevelse endnu bedre. Og selvom vi tager vores fag seriøst, tager vi aldrig os selv alt for højtideligt – vi er et team, hvor der er plads til grin, spontanitet og gode idéer.

Projekter du ville kunne blive involveret i/få ansvar for:
Som intern i vores E-commerce team vil du få mulighed for at arbejde med blandt andet:

  • Konverteringsoptimering.
  • AI-genererede produkttekster.
  • Personalisering.
  • Visuel merchandising.
  • SEO/LLM optimering ud mod kanalerne.
  • Search & recommentation.
  • Datadrevet E-commerce.

Dit internship kan formes ud fra, hvad du har lyst til at lære mere om og dykke ned i. Herudover vil du også få ansvaret for dit/dine egne projekter, som vi definerer sammen. Vi har nemlig en masse spændende ting på tegnebrættet, og derfor synes vi, du skal være med til at vælge, hvilke projekter, der vil passe bedst til dig.

Vi drømmer om, at du:

  • Har gåpåmod og ikke er bange for at springe ud i nye ting – hos os betyder fejl, at man var i gang med at lære.
  • Har et højt ambitionsniveau og gør dig umage med dine opgaver og dine relationer.
  • Er i gang med en relevant uddannelse, fx:
    • Bachelor/kandidat i Digital Design, Informationsvidenskab eller Digital Business Management.
    • Andre relevante uddannelser med fokus på datadrevet e-commerce og/eller digital kundeoplevelse.

Er det dig, vi mangler i vores team?
Lyder stillingen som noget for dig, og kan du matche ovenstående, tilbyder vi et spændende internship i en stor og dynamisk bolighus-koncern, hvor både humør og ambitioner er høje. Forhåbentlig er du allerede klar til at sende din ansøgning afsted, men vi synes alligevel også, du skal vide, at vi bl.a. tilbyder dig:

  • Frokostordning (betalt af ILVA under dit internship)
  • Dækning af udgift til buskort
  • Tilpasning af arbejdstid i forbindelse med opgaveskrivning og eksamen
  • Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, BOLIA, SOFACOMPANY, Restaurant Tiende i Aarhus, HimmerLand Spa & Golf Resort).

Praktisk information:

Arbejdssted: Damvej 9, 8471 Sabro, (bus nr. 14 + 114 går næsten til døren)

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet

Tiltrædelse: Januar 2027 eller efter aftale. Vi ser gerne at du kan være hos os i min. 4 måneder og meget gerne længere. Arbejdstiden er 30-37 timer om ugen. Praktikken er ulønnet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte E-commerce Platform Manager Chandra Hatton.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos ILVA



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


ILVA

Hovedkontor: Damvej 9, 8471 Sabro

ILVA er Danmarks største og førende detailhandler indenfor møbler og boligindretning med ca. 900 medarbejdere, 41 bolighuse i Danmark, et bolighus i Sverige og 16 bolighuse i udlandet samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3137218//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT