Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejersker til Behandling af Nyfødte

Region Hovedstaden



Vi søger netop nu 2 vikariater til vores specialiserede neonatal-team – kan du se dig selv i et dynamisk og tværfagligt miljø, så er det dig, vi leder efter!

Velkommen til afsnittet
Behandling af Nyfødte er et semi-intensivt afsnit med 20 pladser og medindlagte forældre samt et neonatalambulatorium bemandet med sygeplejersker og læger. Vi modtager ca. 600 børn årligt udenfor ambulatorieregi. Indlæggelsesperioden varierer fra få døgn til flere måneder.

Vi modtager børn fra uge 28 og med fødselsvægt fra ca. 1000 g samt børn op til 6 måneder, primært med respiratoriske eller trivselsmæssige problemstillinger. Vi arbejder familiecentreret med afsæt i Fundamentals of Care og er uddannelsessted for læger, jordemødre og sygeplejersker.

Din profil

  • Du er nysgerrig på sygeplejefaget, reflekterende og kritisk.
  • Du besidder kommunikative, relationelle kompetencer.
  • Du trives med en varierende arbejdsdag med skift i akutte/ikke-akutte opgaver samt skiftende vagter.
  • Du bidrager til det tætte kollegaskab.

Du er nysgerrig på egne udviklingsmuligheder, og bidrager til det gode læringsmiljø. Du ønsker at tilbyde alle familier sygepleje af høj kvalitet, og du støtter familien i hele indlæggelsen, så de oplever et godt, trygt og sammenhængende forløb med en høj grad af information og involvering.

Pædiatrisk erfaring er ikke et krav – så du skal ikke holde dig tilbage med at søge, hvis du er nyuddannet, for vi har et godt kompetenceudviklingsprogram der inkluderer bed-side undervisning de første fire uger og tæt opfølgning herefter. Under din introduktionsperiode er du ikke en del af normeringen på afsnittet.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Først og fremmest, et spændende speciale med stort fokus på læring og personaletrivsel, og hvor vores grundlæggende holdning er, at alles kompetencer er vigtige, uanset erfaring.
Du er garanteret en afvekslende hverdag med gode og engagerede kolleger, der alle brænder for neonatologi.
Vores kontinuerlige arbejde centraliserer sig omkring at bidrage til en sund tilknytning mellem børn og forældre og på denne måde sætter vi præg på starten af familiedannelsen. Vi arbejder hele tiden struktureret med, hvordan vi bruger Fundamentals of Care (FoC) aktivt i vores hverdag.

  • Vejrtrækningsproblemer
  • Kramper, infektioner og gulsot
  • Iltmangel under fødslen
  • Blodsukkerproblemer
  • Trivsels- og ernæringsproblemer
  • Stofskiftesygdomme
  • Den erfarne neonatal sygeplejerske assisterer ofte børnelægen til fødsler, og varetager også ambulancetransporter til og fra andre neonatal-afdelinger.

Du bliver en del af et specialiseret team bestående af en stor engageret gruppe af sygeplejersker, IBCLC uddannede ammevejledere, 2 kliniske sygeplejespecialister samt en uddannet NIDCAP-professionel sygeplejerske. Derudover har vi en velfungerende THB-ordning (tidligt hjemmebehandling), som varetages af erfarne neonatal-sygeplejersker. Yderligere er der også socialrådgiver og psykolog tilknyttet afsnittet.

Vi vil rigtig gerne høre fra dig
Stillingen er 2 vikariater på 32 timer/uge i skiftende vagter – dvs. dag/aften/nat med opstart 1/11-2026 eller snarest derefter tom december 2027.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående profil, så er du velkommen til at sende en ansøgning senest mandag den 26/10-2026. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Inden en evt. samtale forventer vi, at du har forberedt dig godt og orienteret dig på afdelingens hjemmeside. Se også vores Instagram-profil @neonatalherlev og få et indtryk af, hvordan dagligdagen som sygeplejerske hos os kan være.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helene Faust Nathansen på 38689685.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale i Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, under Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsfrist: d. 26. oktober 2026

Afdeling: Borgmester Ib Juuls Vej 1 2730 Herlev

Lokation: Region Hovedstaden

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3137555//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT