Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studerende til juridiske opgaver

Region Syddanmark


Er du jurastuderende og brænder du for sundhedsområdet og forvaltningsret? Kan du formulere dig præcist på skrift, og har du lyst til at arbejde med patienterstatningssager i Region Syddanmark? Så har vi måske den rigtige stilling til dig i Regionssekretariat og Jura, som er centralt placeret i regionshuset i Vejle
Regionssekretariat og Jura er en afdeling, som består af to teams, hvoraf det ene betjener Regionsrådet og direktionen. Det andet team, Team Jura, varetager en meget bred vifte af juridiske rådgivningsopgaver i forhold til alle regionens områder, hvor sundhedsområdet fylder mest, herunder udbetaling af patienterstatning, vurdering af forældreegnethed i forbindelse med ansøgning om tilladelse til fertilitetsbehandling og ansøgning om videregivelse af helbredsoplysninger fra patientjournalen til brug for forskning. Teamet yder også rådgivning og sagsbehandler inden for en lang række andre områder, herunder kontrakt – og erstatningsforhold, retssagsbehandling, tvang i psykiatrien og somatikken, sociale institutioner, tilsyns – og ombudsmandssager, tvister, handel med fast ejendom m.v.

Dine opgaver vil primært bestå i at bistå teamets jurister med at gennemgå afgørelser og udbetale erstatninger til de patienter, der er tilkendt erstatning af Patienterstatningen, som er den af de erstatningspligtige, herunder regionerne, ejede forening der træffer afgørelse om hvorvidt et givent behandlingsforløb berettiger til erstatning. Herudover vil dine opgaver i et vist omfang bestå i at bistå teamets øvrige jurister med deres opgaver. Du skal løse opgaverne i et tæt samarbejde med og for de af Team Juras jurister, der har ansvaret for patienterstatningssagerne.

Hvis opgaverne med at gennemgå Patienterstatningens afgørelser og udbetale erstatning til patienter og/eller opgaven med at bistå Team Juras jurister i øvrigt med deres opgaver tidsmæssigt kan rumme det, vil du på sigt kunne få arbejdsopgaver inden for de sagsområder, som afdelingen i øvrigt varetager og for afdelingens øvrige medarbejdere. For eksempel vil du kunne bistå afdelingen i sager om afgørelse af sager om aktindsigt, besvarelse af borgerhenvendelser m.v.

Vi er en afdeling med et højt ambitionsniveau og et stort engagement. Vi har kolleger med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og i alle aldre. Vi har travlt, og det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde på en dynamisk arbejdsplads med en humoristisk og uformel omgangstone.

Det er vigtigt for os at sikre rammerne for et godt arbejds- og privatliv med mulighed for fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og gode arbejdsvilkår, herunder gode muligheder for faglig udvikling.

Hvem er du?
Du er jurastuderende, og du har interesse for sundhedsområdet og forvaltningsret.

Vi ser desuden gerne, at du:

  • har en god grundlæggende forståelse for den juridiske metode
  • har gode skriftlige formuleringsevner
  • er serviceminded
  • er detaljeorienteret og analytisk i din opgavetilgang
  • trives i en omskiftelig hverdag
  • arbejder selvstændigt, men er samtidig en holdspiller, der kan indgå i et tæt medspil med dine kolleger
  • er kvalitetsbevidst og kan løse de givne opgaver til tiden på et højt fagligt niveau
  • har gode kommunikationsevner og gode samarbejdsevner.

Hvem er vi?
Region Syddanmark er med sine ca. 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling. Region Syddanmark har en sund økonomi og balance i budgettet, og det er med til at skabe gode rammer for et godt arbejdsmiljø.

Regionshuset i Vejle har ca. 800 medarbejdere, og er geografisk placeret i gåafstand fra Vejle Banegård. Stillingen er placeret i afdelingen Regionssekretariat og Jura, som består af 44 medarbejdere, der varetager opgaver inden for tre hovedområder: Politisk betjening, ledelsesbetjening og juridisk bistand.

Vi vægter høj faglighed, arbejdsglæde og trivsel højt i hverdagen. Vi har en positiv og uformel omgangstone.

Vi har i det daglige fokus på at skabe en god balance mellem arbejde og privatliv. Vi lægger også vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.

Yderligere oplysninger
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for den ansøgte stilling. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension.

Du bliver ansat på en af følgende overenskomster afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund:
Du indplaceres som bachelor, hvis opgaverne er af akademisk karakter og du har bestået din bachelor.
- Akademikere – overenskomst 33.01.1 – Trin 1
Hvis du ikke har færdiggjort din bachelor, vil du blive aflønnet jævnfør overenskomsten nedenfor
- overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. – 32.01.1
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Den ugentlige arbejdstid er 15 timer.

Tiltrædelse senest den 1. februar 2027.

Arbejdsstedet er Regionshuset, Damhaven 12, Vejle.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte:

Leder af Team Jura og chefjurist Vickie A.V. Foged tlf. 29 20 11 05, eller mail:

Ansøgningsfristen er mandag den 2. november 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 6. november 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Regionssekretariat og jura

Stillingsbetegnelse: Studerende og praktikanter

Arbejdstid: 15 timer

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 02-11-2026

Ansøgningsfrist: d. 2. november 2026



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.11.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3138038//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT