Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Neurorehabilitering

Region Hovedstaden



Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader – Rigshospitalet Glostrup
Har du lyst til at gøre en forskel for patienter med svære erhvervede hjerneskader? Vil du udvikle dine kliniske kompetencer i et speciale, hvor observation, faglig vurdering og tæt tværfagligt samarbejde er afgørende?

Så er det måske dig, vi søger til vores nye afsnit for Neurorehabilitering på Rigshospitalet Glostrup.

Vær med til at forme fremtidens neurorehabilitering
Vi står midt i en forandring af sundhedsvæsenet. Flere opgaver flyttes tættere på borgerne, og vi skal samarbejde på nye måder med kommuner og almen praksis om de patienter, vi deler. Det stiller krav til os, og det gør vores arbejdsfællesskab endnu vigtigere: at vi kender hinandens fag, hjælper hinanden og får mest muligt ud af hver dag for patienten. Den opgave vil vi gerne have dig med til.

Samtidig står vi foran en spændende udvikling med åbningen af vores nye sengeafsnit pr. 1. januar. Det giver mulighed for at være med til at præge både kultur, samarbejdsformer og faglig udvikling fra starten. Vi søger derfor kolleger, der har lyst til at bidrage aktivt til at skabe et stærkt fagligt fællesskab og de bedste rammer for patienternes rehabiliteringsforløb.

Hos os vil du møde patienter fra hele Østdanmark samt Færøerne og Grønland, med svære erhvervede hjerneskader efter traumer, apopleksi, hjertestop eller infektioner i hjernen. Mange kommer direkte fra intensivt forløb og er stadig kritisk syge, når de ankommer.

Neurorehabiliterende sygepleje – klinisk blik, nærvær og faglig dømmekraft
Neurorehabiliterende sygepleje er en selvstændig faglighed. Den bygger på det kliniske blik, fordi mange af vores patienter ikke kan fortælle dig, hvad der er galt. Du skal aflæse det: på vejrtrækningen, på tonus, på pupillerne, på uro, der ikke plejer at være der.

Du vurderer og handler på neurologiske ændringer, kramper og autonom dysfunktion. Du opsporer infektion hos en patient uden sprog og feberfølelse. Du arbejder med dysfagi, ernæring og sondeernæring, med luftvej og sekret, med smerter og spasticitet, og med medicin, hvor virkning og bivirkning skal aflæses klinisk. Du håndterer delirium og agitation uden at gribe til det hurtige svar.

Samtidig er du den, der holder sammen på forløbet. Du følger rehabiliteringsmålene ind i sygeplejen, du overleverer til terapeuter og læger, og du er ofte den, der oversætter mellem dem og de pårørende. Du planlægger døgnet, så patienten har energi, når træningen skal foregå.

Vi arbejder ud fra Fundamentals of Care. I praksis betyder det, at søvn, ernæring, værdighed og kontakt er lige så fagligt som det tekniske. For vores patienter er det ofte præcis dér, fremskridtene begynder.

Din hverdag
Du følger de samme patienter over uger og måneder. Du kender deres historie, deres pårørende og de små tegn på, at noget er på vej den rigtige eller den forkerte vej. Det er en af de få steder i sygeplejen, hvor du faktisk når at se resultatet af det, du gør.

Du arbejder i et tværfagligt team med læger, fysio- og ergoterapeuter, neuropsykologer, logopæder og social- og sundhedsassistenter. Din vurdering bliver efterspurgt, også når den går imod planen.

Det her får du

  • Fem ugers oplæring uden for normeringen, så du får tid og ro til at lære patientgruppen, arbejdsgangene og specialet at kende.
  • En fast oplæringsansvarlig kollega og adgang til kliniske sygeplejespecialister, som understøtter din faglige udvikling i hverdagen.
  • Et kompetenceprogram i fem niveauer, der tager udgangspunkt i dine erfaringer og udviklingsbehov – uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring.
  • Ugentlig undervisning, både mono- og tværfagligt, samt mulighed for relevante kurser og efteruddannelse.
  • Mulighed for et fagligt ansvarsområde, eksempelvis inden for dysfagi, sår, ernæring eller delirium.
  • Mulighed for at engagere dig i forskning gennem vores tværfaglige forskningsenhed.
  • Fleksible arbejdstider, hvor du kan vælge mellem fuldtid eller deltid, dag/aften eller dag/nat samt weekendvagt hver anden, tredje eller fjerde weekend.
  • Mulighed for at præge et nyt sengeafsnit og bidrage aktivt til udviklingen af vores faglige fællesskab og arbejdskultur.

Er det dig?
Du er uddannet sygeplejerske, og du behøver ikke have erfaring med neurorehabilitering for at søge. Specialet lærer du hos os, og vi tilrettelægger din oplæring med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaringer. Er du nyuddannet, er du derfor også meget velkommen.

Vi håber, du:

  • Har lyst til at udvikle dit kliniske blik og bruge dine observationer aktivt i dine faglige vurderinger.
  • Kan bevare overblikket og handle selvstændigt, når patientens tilstand ændrer sig akut.
  • Har mod på at arbejde med komplekse patientforløb, hvor udviklingen ikke altid er forudsigelig.
  • Kan møde patienter og pårørende med omsorg, tålmodighed og nærvær – også i krisesituationer, hvor vi endnu ikke har alle svarene.
  • Er nysgerrig på neurorehabilitering og har lyst til at lære, dele din viden og udvikle dig sammen med dine kolleger.
  • Vil bidrage til et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og tager fælles ansvar for patienternes forløb.

Kom forbi, vi giver kaffen
Det kan være svært at få et indtryk af en arbejdsplads gennem et stillingsopslag alene. Derfor vil vi gerne invitere dig indenfor, så du kan se afsnittet, møde nogle af dine kommende kolleger og stille alle de spørgsmål, du måtte have.

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uformel snak eller et besøg.

Kontakt:
Chefsygeplejerske Henriette Dorte Christensen
Telefon: 23 63 55 39
Mail: [email protected]

Oversygeplejerske Rikke Boesen tiltræder den 1. november 2026.

Oversygeplejerske Anne Granly Grauslund på 621, mail: [email protected]

Du kan også følge vores hverdag på Instagram: @rh_hjerneogrygmarvsskader

Vi glæder os til at høre fra dig!

Praktiske oplysninger

  • Tiltrædelse: Efter aftale.
  • Ansøgningsfrist: 11/11-2026
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 13. og 17. november, men vi indkalder og afholder også samtaler løbende. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi finder det rette match.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for Ikke ledende personale på Sundhedskartellets område - overenskomst 32.17.1 - pr. 010426

Stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.

Ansøgningsfrist: d. 11. november 2026

Lokation: Rigshospitalet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3138385//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT