Vil du være vores nye matematiklærer på Handelsgymnasiet NVG?
Niels Brock
Brænder du for matematik og for at gøre din faglige viden levende og relevant for dine elever? Kan du tilrettelægge og stilladsere din undervisning, så alle elever får mulighed for at udvikle sig fagligt? Er du god til at engagere eleverne i klasserummet, variere dine undervisningsformer og skabe relationer, der styrker deres læring og trivsel?
Så er det måske dig, vi leder efter.
På Handelsgymnasiet NVG søger vi én engageret matematiklærer, der har lyst til at blive en del af et ambitiøst fagligt miljø, hvor samarbejde, relationer og udvikling er i centrum.
Et udviklingsorienteret gymnasium med stærke fællesskaber
Handelsgymnasiet Nørre Voldgade (NVG) er et ungt og udviklingsorienteret gymnasium, etableret i 2018, og en del af Niels Brock. Vi har fokus på at skabe en lærerig og motiverende hverdag, hvor eleverne udvikler stærke faglige kompetencer og bliver rustet til videreuddannelse og et arbejdsliv i en verden præget af digitalisering og teknologisk udvikling.
Vi udvikler løbende vores undervisning og inspirerer hinanden på tværs af fag og teams med ambitionen om at skabe de bedste rammer for vores elevers læring, trivsel og dannelse. På NVG er dette en fælles opgave, hvor du som underviser spiller en central rolle i at skabe et læringsmiljø, der understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Vi lægger vægt på, at eleverne ikke blot tilegner sig faglig viden, men også udvikler selvstændighed, ansvarlighed og evnen til at tage aktivt del i samfundet. Det gør vi i fællesskab med fokus på stærke relationer, faglige ambitioner og en hverdag, hvor eleverne trives, udfordres og får mulighed for at udfolde deres potentiale.
Bliv en del af et fantastisk matematikteam og lærerkollegie
På NVG bliver du en del af et fantastisk matematikteam, hvor faglig sparring, videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Vi hjælper hinanden med at udvikle undervisningen, deler materialer og idéer og arbejder sammen om at skabe de bedste læringsmuligheder for vores elever.
Samtidig bliver du en del af et engageret og socialt lærerkollegie, hvor vi værdsætter hinandens fagligheder og prioriterer det gode kollegiale fællesskab. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi samarbejder på tværs af fag og teams, deler erfaringer og sammen tager ansvar for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.
Vi er i dag cirka 75 engagerede og kompetente lærere, der sammen underviser omkring 1.000 elever.
Kort om dig
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse med det nødvendige antal ECTS-point inden for matematik. Vi ser gerne, at du har pædagogikum, men det er ikke et krav.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Brænder for matematik og for at formidle din faglighed på en engagerende og forståelig måde.
- Kan tilpasse og stilladsere din undervisning, så du møder eleverne dér, hvor de er, og hjælper dem videre i deres faglige udvikling.
- Er optaget af relationernes betydning for elevernes læring, motivation og trivsel.
- Har lyst til at samarbejde tæt med dine kolleger i fagteams, klasseteams og studieretningsteams.
- Er åben, initiativrig og socialt anlagt og har lyst til at bidrage til den faglige og pædagogiske dialog.
- Er nysgerrig og har mod på at inddrage nye muligheder i undervisningen.
- Trives med at dele undervisningsmaterialer, erfaringer og idéer og med at arbejde målrettet med fælles mål og løbende udvikling.
Vil du med på holdet?
Hos os får du mulighed for at bringe din faglighed i spil, udvikle dig sammen med dygtige kolleger og blive en del af et gymnasium, hvor fællesskab, faglighed og udvikling går hånd i hånd.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan læse mere om vores profil og studieretninger HER.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er tidsbegrænset til sommeren 2027, med mulighed for forlængelse og sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der kan søges om tillæg i henhold til reglerne for ny løn.
På Niels Brock ønsker vi at sikre arbejdsforhold, der giver en god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Medarbejdere på Niels Brock med børn under 3 år har mulighed for at søge om nedsættelse af arbejdstiden på 10% uden lønreduktion.
Mere information
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Rektor Ninna Pedersen på telefon 23214663 eller via mail [email protected].
Arbejdssted
Handelsgymnasiet NVG
Nørre Voldgade 34
1358 København
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 6. november 2026, og vi holder samtaler løbende. Stillingen ønskes besat per 1. december 2026. Send din ansøgning, dit CV samt dine fulde eksamensbeviser for din bachelor- og kandidatuddannelse via nedenstående link.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om Niels Brock
Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 10.000 studerende og elever. På Niels Brock har vi undervist i de merkantile fag i mere end 140 år. Det har givet os god erfaring og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv.
Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.
Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever. Læs mere om os på www.nielsbrock.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
