Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til kommunikation og sociale medier

Danmission



Banker dit hjerte for genbrug, digital kommunikation og sociale medier?

Så er du måske vores nye praktikant hos Danmission Genbrug.

Vi søger en engageret praktikant til forårssemestret, som har lyst til at fortælle gode historier, skabe indhold til sociale medier og styrke synligheden for Danmission Genbrugsbutikker.

Du bliver en del af et lille og engageret kommunikationsteam, hvor du får ansvar, sparring og mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne. Du får erfaring med alt fra contentproduktion og videoredigering til kampagner og kommunikationsplanlægning, og du får mulighed for at omsætte dine idéer til indhold, der bliver brugt i virkeligheden.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, fleksibilitet og samarbejde, og du bliver en del af et team, der prioriterer både faglig sparring, grin i hverdagen og plads til nye idéer.

Få praktisk erfaring med kommunikation og sociale medier

Som praktikant bliver du en vigtig del af vores hverdag, hvor du blandt andet kommer til at:

  • Udvikle idéer til og producere indhold til Facebook og Instagram
  • Filme, redigere og publicere videoer og Reels
  • Bidrage til kampagner, blogindhold og digital kommunikation på tværs af platforme
  • Arbejde med indhold til hjemmeside og frivilligrekruttering
  • Være med til at styrke Danmission Genbrugs digitale tilstedeværelse.

Måske kan du genkende dig selv her?

Du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation, marketing, formidling eller lignende
  • Er kreativ, nysgerrig og trives med både selvstændige opgaver og samarbejde
  • Er god til at kommunikere i øjenhøjde med mange forskellige mennesker
  • Har interesse for eller erfaring med video, sociale medier og digital kommunikation
  • Har lyst til at lære nyt og afprøve dine idéer i praksis.

Sådan bliver din praktik

Vi ønsker, at du får mest muligt ud af dit praktikforløb. Derfor får du løbende sparring, ansvar for egne opgaver og erfaring med opgaver, der styrker både dit CV og din portefølje.

Praktikperioden er ulønnet og varer typisk 4-6 måneder. Arbejdstiden er 30 timer om ugen, så du har én ugentlig dag til opgaveskrivning eller studiearbejde. Der er mulighed for hjemmearbejde. Praktikken er en del af et relevant studieforløb inden for kommunikation, marketing eller lignende.

Vis os, hvad du kan

Ud over CV og ansøgning vil vi gerne se eksempler på indhold, du selv har produceret. Det kan være videoer, Reels, opslag, grafikker, kampagner eller andet kommunikationsarbejde.

Det behøver ikke være professionelt arbejde. Vi er nysgerrige på dine idéer, din kreativitet og din måde at kommunikere på.

Lyder det som noget for dig?

Upload din ansøgning, dit CV og et par eksempler på indhold, du selv har produceret, via nedenstående link senest den 11. november 2026.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Cecilie Abildstrøm på [email protected] eller telefon 41 99 93 02.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Danmission
Danmission er en folkekirkelig organisation, som arbejder for fred, retfærdighed og bæredygtig udvikling i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark.

Vi arbejder for at fremme fred og demokrati og for at beskytte natur og klima. Vores arbejde er forankret i det kristne livssyn og i troen på, at dialog mellem mennesker kan sikre fredelig sameksistens og bæredygtig udvikling.

Sammen med engagerede frivillige driver vi 66 genbrugsbutikker, og vores arbejde finansieres gennem indtægter herfra samt bidrag fra private givere, Udenrigsministeriet, EU og andre institutionelle donorer.

Vi tilbyder et meningsfyldt og varierende arbejde. Vi har hovedkontor i Hellerup på grænsen til Østerbro. Vi forventer at flytte til nye kontorlokaler i København i løbet af 2027.

Afdeling: Genbrug

Ansøgningsfrist: 11 November 2026

Placering: København, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmission



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.11.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmission

Hovedkontor: Strandagervej 24, 2900 Hellerup

Danmission er en folkekirkelig organisation. Danmissions formål er: at arbejde som en del af Den danske Folkekirke at drive missionsvirksomhed for kristendommen i udlandet, jf. bibelens missionsbefaling at samarbejde med andre kristne kirker og organisationer for at udbrede den kristne tro.

Arbejdspladsen har lige nu 40 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 6 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3138967//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT