Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til pigefællesskaber i udsatte boligområder i Aarhus

Mellemfolkeligt Samvirke



Brænder du for at arbejde med piger fra marginaliserede boligområder og støtte dem i at organisere sig i stærke og støttende fællesskaber? Og har du mod på at være med, når de skaber lokale aktiviteter, råber op og kræver forandringer? Så er det dig, vi mangler!
Som praktikant i projektet SheRise skal du være med til at koordinere vores indsatser rundt om i Aarhus, blandt andet i Viby, Vandtårnsområdet og Frydenlund. Her støtter vi piger i alderen 13–22 år i at organisere sig i stærke fællesskaber, hvor de kan styrke deres relationer til andre piger og aktivt bruge fællesskaberne til at søge støtte og vejledning, så de sammen kan skabe forandring og bedre vilkår for sig selv og andre unge. Projektarbejdet er forankret i stærke partnerskaber med blandt andet boligsociale helhedsplaner, lokale ungdomsklubber, skoler m.m.

Som praktikant vil du understøtte pigefællesskaberne og facilitere aktiviteter i et eller flere af de nævnte områder. Du får ansvar for at facilitere møder samt udvikle workshops og undervisningsforløb, der skaber demokratiske handlerum, hvor unge kan drømme, skabe forandring og igangsætte aktiviteter – af unge, for unge. Vi arbejder med temaer som antidiskrimination, venindeskaber, empowerment, rettigheder og mangfoldige fællesskaber, der gør pigerne til lokale aktører og medskabere.

Bliv del af et engageret og motiveret team
Du kommer til at indgå i teamet i det nationale ungeprogram, hvor du vil få faglige input gennem kollegial sparring, faglige dage og udviklingsaktiviteter. Teamet består af 8 medarbejdere fordelt i Aarhus, Odense og København – herunder en teamleder, projekt- og programledere, og projektmedarbejdere.

Hos os bliver du en del af et dynamisk og engageret team, hvor samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer læring højt – som praktikant får du en vejleder, der løbende giver faglig sparring, taler med dig om trivsel og hjælper med at sætte og nå dine læringsmål. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på projekter, men du står aldrig alene – vi løfter i fællesskab.

Som praktikant forventer vi, at du:

  • Brænder for arbejdet med unge og for, at unge får en stemme og indflydelse på deres eget liv.
  • Har mod på at undervise og/eller facilitere processer med unge.
  • Er god til at skabe relationer og klar til at møde unge med nysgerrighed og åbenhed. En stor del af vores arbejde bygger på uformelle relationer til de unge, hvor man eksempelvis taler om livets små og store dilemmaer.
  • Eventuelt har faglig viden om demokratisk deltagelse, lokaldemokrati, antidiskrimination eller unge pigers udfordringer og muligheder i marginaliserede områder.
  • Bliver motiveret af at arbejde med frivillige.
  • Er indstillet på løbende at varetage administrative opgaver og støtte op om den interne koordinering.
  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx sociologi, pædagogik, antropologi, uddannelsesvidenskab eller lign.).

Vi tilbyder dig

  • En ulønnet praktikstilling på ca. 25 timer om ugen (det nærmere timetal aftales og afstemmes med studiereglerne).
  • Et praktikforløb fra medio januar til ultimo juni (med mulighed for fleksibilitet).
  • Gensidigt fleksibel arbejdstid. Da vi arbejder med unge og frivillige, forventer vi, at du er fleksibel i forhold til at arbejde i aften- og weekendtimer. Til gengæld er vi også fleksible, så du kan tage fag ved siden af og holde fridage.

I Mellemfolkeligt Samvirke tror vi på mangfoldighed og lige muligheder for alle. Vi opfordrer derfor alle – uanset køn samt kulturel, etnisk, religiøs eller politisk baggrund – til at søge stillingen, da vi vægter en mangfoldig medarbejdersammensætning.

Ansøgninger
For yderligere oplysninger kontakt Selina Yildiz på [email protected]

Samtaler afholdes løbende.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Mellemfolkeligt Samvirke



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Mellemfolkeligt Samvirke

Hovedkontor: Fælledvej 12, 2200 København N

Mellemfolkeligt Samvirke er en global sammenslutning af mennesker i over 40 lande, som styrker menneskerettigheder for at udrydde fattigdom.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3139833//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT