Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Jurist til retshjælpsforsikring

LB Forsikring A/S



Vil du bruge din juridiske faglighed til at hjælpe medlemmer med at få afklaret deres muligheder i forbindelse med tvister og retssager? Som jurist i vores retshjælpsteam får du ansvar for egne sager, tæt faglig sparring og mulighed for at fordybe dig i forskellige juridiske problemstillinger. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 12 måneder med god mulighed for faglig fordybelse i fagområdet.

Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.

Lyder de her opgaver som noget for dig?
Stillingen er placeret i Skadejura, der består af cirka 60 specialister, ledere og studerende. Du bliver en del af retshjælpsteamet, som aktuelt består af syv kolleger med juridisk baggrund, herunder tre studentermedhjælpere.

Du får ansvaret for dine egne sager, samtidig med at du bliver en del af et fællesskab, hvor du ikke står alene Vi prioriterer faglig sparring, videndeling og fælles udvikling af området højt. Samtidig lægger vi vægt på et godt samarbejde og en hverdag, hvor kolleger hjælper hinanden.

Som sagsbehandler i Retshjælp bliver din primære opgave at behandle nye og igangværende retshjælpssager. Du har som udgangspunkt ansvaret for sagen fra den bliver anmeldt, og hvor du skal vurdere om den opfylder betingelserne for at kunne opnå retshjælpsdækning, og så til slut, hvor den opgøres og afregnes overfor advokaterne. Undervejs i sagens behandling vil det være din opgave at sikre, at vilkårene for retshjælpsforsikringen overholdes, samt tage stilling til de forskellige anmodninger, advokaterne kommer med i forhold til sagens tilrettelæggelse, udgifter og sagsomkostninger, spørgsmål om anke og kære, samt meget andet.

Vil du være en del af vores fællesskab?
Vi ønsker, at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til jobbet:

  • er cand.jur.
  • har erfaring med juridisk sagsbehandling
  • har arbejdet med retshjælpsforsikring, fri proces, retssager eller beslægtede områder
  • formulerer dig klart og præcist på skrift og i tale
  • arbejder struktureret og tager ansvar for dine egne sager
  • har lyst til at sætte dig ind i nye juridiske problemstillinger
  • trives med sager af forskellig kompleksitet og med faglig fordybelse

Det vigtigste for os er, at du har et solidt juridisk fundament, kan løse opgaver på egen hånd og kommunikerer klart.

Se, hvad dine kommende kolleger siger om LB
”Der er substans i tingene. Fundamentet er i orden. Vi holder, hvad vi lover, og når uheldet er ude for vores medlemmer, søger vi dækningsmuligheder frem for afslag.”

”Vi kan godt lide hinanden, vi vil gerne hinanden, og vi er der for hinanden. Sådan skal det være at gå på arbejde.”

”Vi kan godt lide hinanden, vi vil gerne hinanden, og vi er der for hinanden. Sådan skal det være at gå på arbejde. LB er et fællesskab, man er en del af – både i ens eget team og med alle de andre herinde. Vi bruger mange vågne timer sammen, så det betyder alt, at vi har sans for hinanden.”

Vi ser frem til at høre fra dig

Afdeling: Retshjælp

Ansøgningsfrist: 01 November 2026

Placering: Amerika Plads, 15, 2100, København, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos LB Forsikring A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.11.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


LB Forsikring A/S

Hovedkontor: Amerika Plads 15,, 2100 København Ø

LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsaktieselskab, der består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA. Til sammen er vi lidt over 400.000 medlemmer, som er sammen om at sikre hinanden. Det er grunden til, at vi kalder LB Forsikring for et forsikringsfællesskab.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3140084//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT